Videre til indhold | Videre til menunavigation

EU-regler om vurdering og anerkendelse


Den generelle ordning

Alle lande i EU har erhverv, som er lovregulerede. For at øge arbejdskraftens fri bevægelighed inden for disse erhverv har landene i fællesskab besluttet, at en EU-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i et andet EU-land, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Reglerne gælder også for statsborgere fra Norge, Island, Liechtenstein og lande, som EU har indgået aftale med (se Lande omfattet af EU-reglerne nedenfor).

Hvis den kompetente myndighed i værtslandet konstaterer, at der er væsentlige forskelle mellem de erhvervskvalifikationer, som ansøgeren har fået i hjemlandet, og de erhvervskvalifikationer, som kræves i værtslandet, kan den kræve, at ansøgeren dokumenterer erhvervserfaring i udøvelse af det pågældende erhverv i hjemlandet, eller at ansøgeren gennemgår en egnethedsprøve eller prøvetid.

Ordningen reguleres af følgende direktiv:

Direktivet blev vedtaget den 7. september 2005 af Europa-Parlamentet og EU's ministerråd, og det trådte i kraft den 20. oktober 2007. Direktivet samlede EU's bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og erstattede tolv sektorale direktiver, tre generelle direktiver og direktiv 2001/19/EF. Det ændrede dog ikke ved de grundlæggende betingelser og garantier i de tidligere direktiver.

Direktiv 2005/36/EF medførte følgende ændringer:

  1. Kravene blev lempet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser, dvs. når der på lovregulerede erhvervsområder udføres tjenesteydelser midlertidigt eller lejlighedsvis, på tværs af grænserne.

  2. Der gav mulighed for, at brancheorganisationer m.v. kan tage initiativ til udarbejdelse af en alternativ anerkendelsesform på grundlag af en fælles platform. Det betyder, at ansøgerne kan undgå egnethedsprøve eller prøvetid ved at opfylde de krav, der er fastlagt i den fælles platform.

  3. Det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder blev formaliseret og udvidet.

  4. Komitéstrukturen blev forenklet.

Gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet i Danmark

Direktiv 2005/36/EF er indarbejdet i dansk ret blandt andet ved:

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering koordinerer administrationen af direktivet i Danmark.

Erhverv med automatisk anerkendelse

Direktiv 2005/36/EF indeholder også særlige regler om automatisk anerkendelse inden for visse lovregulerede erhverv: læge, sygeplejerske, tandlæge, jordemoder, dyrlæge, farmaceut og arkitekt.

EU/EØS-borgere, der er kvalificerede til at udøve et af disse erhverv i deres egen medlemsstat, har ret til automatisk anerkendelse, når de indgiver ansøgning i værtslandet. Denne automatiske anerkendelse er mulig, fordi uddannelseskravene er blevet harmoniseret.

For de nævnte erhverv gjaldt indtil oktober 2007 de såkaldte sektordirektiver.

Lande omfattet af EU-reglerne

Direktiv 2005/36/EF gælder ikke alene for statsborgere fra EU-lande, men også for statsborgere fra de øvrige EØS-lande: Norge, Island og Liechtenstein.

For Schweiz gælder stadig de tidligere direktiver, hvilket navnlig betyder, at schweiziske statsborgere p.t. ikke er omfattet af reglerne for midlertidige tjenesteydere. 

Bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse nr. 806 af 7. september 1994 om udvidelse af anvendelsesområdet for lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i de Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande og

  • Bekendtgørelse BKI nr. 6 af 30. januar 2003 om Danmarks ratifikation af aftale af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer.

Flere oplysninger

Nærmere oplysninger om love og regler kan søges på følgende adresser:

Sidst opdateret: 13/01 2012
Mere om anerkendelsesdirektivet