Hvor foregår anerkendelse af udenlandske uddannelser?
Udenlandske uddannelser vurderes og anerkendes forskellige steder, bl.a. afhængig af hvad uddannelsen skal bruges til. Denne oversigt viser, hvor de forskellige typer anerkendelse foregår.
Vurdering og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer fra udlandet finder sted hos
- Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
- Kompetente myndigheder: inden for de lovregulerede erhverv
- Uddannelsesinstitutioner
- Faglige udvalg
- Arbejdsgivere
- A-kasser
- Faglige organisationer
- Kompetenceafklaringsforløb
Hvem der tager sig af hvad, fremgår af den korte oversigt nedenfor. En nærmere gennemgang af ordningen for vurdering og anerkendelse kan læses her:
Der findes altså ikke én, men mange veje til anerkendelse, afhængig af den situation, den enkelte står i. Til gengæld kan man altid starte hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er det danske videns- og informationscenter for anerkendelse af udenlandske uddannelser. Man kan kontakte styrelsen med sine spørgsmål eller gå ind på hjemmesiden:
Der findes ingen samlet statistik for antallet af anerkendelsessager, men der opgøres årligt tal for styrelsens vurderinger og for afgørelser om autorisation:
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering: Niveauvurdering med henblik på job eller uddannelse
Hvad bedømmes?
Uddannelsesbeviser, dvs. formelle uddannelseskvalifikationer.
Formål
-
Søge job inden for ikke-lovregulerede erhverv, fx ingeniør.
Vurderingen er vejledende. Dog skal offentlige arbejdsgiveres vurdering af uddannelsesniveau følge en evt. vurdering fra styrelsen. -
Søge optagelse på en uddannelse.
Det niveau, styrelsens vurdering angiver, er bindende for en uddannelsesinstitution, når den træffer afgørelse om optagelse (ikke merit). Faste vurderinger af mange landes gymnasiale eksaminer er offentliggjort i Eksamenshåndbogen, og derfor behøver man i mange tilfælde ikke at bede styrelsen om en vurdering. -
Afklare muligheder for uddannelse og beskæftigelse.
-
Blive lønindplaceret efter ansættelse som akademiker i staten.
Det niveau, styrelsens vurdering angiver, er bindende ifølge AC-overenskomsten. -
Blive optaget i en a-kasse.
Det niveau, styrelsens vurdering angiver, er bindende for a-kassen.
Omfang
2010: 1.953 almindelige vurderinger + 5.455 vurderinger til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse efter greencard-ordningen.
Uddannelsernes oprindelse var i de almindelige vurderinger (2010): EU/EØS 42 % af vurderingerne, Asien 21 %, Europa i øvrigt 19 %, Afrika 6 %, Nordamerika 5 %, Syd- og Mellemamerika 4 % og Oceanien 2 %.
Top 5 for uddannelseslande (2010): Storbritannien 8 % af de almindelige vurderinger, Tyskland 8 %, Ukraine 7 %, Rusland 5 %, Polen 5 %.
Læs mere
Kompetente myndigheder: Autorisation og lignende
Hvad bedømmes?
Uddannelsesbeviser, erhvervserfaring og andre erhvervsmæssige kvalifikationer.
Formål
Få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, fx læge, sygeplejerske, folkeskolelærer.
Omfang
2010: 1.907 afgørelser (eksklusive søfartserhverv inden for handelsflåden), heraf 58 % umiddelbare godkendelser, 30 % betingede godkendelser og 12 % afslag. Afgørelserne blev hovedsagelig truffet i Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (lærergodkendelse) og Arbejdstilsynet.
Læs mere
Uddannelsesinstitutioner: Optagelse og merit
Hvad bedømmes?
Uddannelsesbeviser, dvs. formelle uddannelseskvalifikationer, i nogle tilfælde suppleret med kompetencevurdering, fx ved hjælp af interview.
Formål
Blive optaget på en uddannelse. Eventuelt også at få merit (dvs. blive fritaget for dele af uddannelsen ved godskrivning af tidligere uddannelser eller studieperioder).
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere
Faglige udvalg: Afkortning af praktiktid i erhvervsuddannelser
Hvad bedømmes?
Uddannelsesbeviser og dokumenteret praktisk erfaring.
Formål
Få afkortet praktiktiden ved godskrivning af tidligere uddannelse.
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere
Arbejdsgivere: Ansættelse, lønindplacering
Hvad bedømmes?
Det er op til arbejdsgiveren: uddannelsesbeviser, erhvervserfaring, kompetencer osv.
Formål
Blive ansat. Evt. også at blive lønindplaceret svarende til uddannelsesniveauet.
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere
A-kasser: Optagelse
Hvad bedømmes?
Det er op til a-kassen. Vurdering af uddannelsesniveau skal dog følge en evt. vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
Formål
Blive medlem af a-kassen.
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere
Faglige organisationer: Optagelse
Hvad bedømmes?
Det er op til den faglige organisation.
Formål
At blive medlem af organisationen.
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere (eksempel):
- Ingeniørforeningen i Danmark – Indmeldelse for kandidater med udenlandsk uddannelse
Kompetenceafklaringsforløb: Forskellige job- eller uddannelsesmuligheder
Hvad bedømmes?
Den enkeltes viden og færdigheder. Vurdering af uddannelsesbeviser kan inddrages.
Formål
Få beskrevet og godskrevet realkompetence, herunder kompetencer, der er opnået gennem erhvervserfaring, og kompetencer, der ikke kan dokumenteres, f.eks. for at få merit på en dansk uddannelse.
Omfang
Der findes ingen samlet statistik.
Læs mere




