Nordisk samarbejde om anerkendelse
Der foregår et tæt nordisk samarbejde om anerkendelse af uddannelser og studieperioder, og der er indgået flere nordiske aftaler om gensidig anerkendelse.
Læs her om:
- Videregående uddannelser: Reykjavik-deklarationen
- Adgang til videregående uddannelse
- Adgang til gymnasial uddannelse
- Nordisk netværk
- Arbejdsmarkedsaftaler
Videregående uddannelser: Reykjavik-deklarationen
De nordiske undervisningsministre vedtog den 9. juni 2004 i Reykjavik en deklaration, der skal uddybe samarbejde om gensidig anerkendelse inden for videregående uddannelser i Norden. Den hedder "Nordisk deklaration om anerkendelse af beviser vedrørende videregående uddannelser" og benævnes kort "Reykjavik-deklarationen".
Reykjavik-deklarationen erstatter aftalen om nordisk tentamensgyldighed (Sigtuna-aftalen) fra 1975. Deklarationen bygger videre på Lissabonkonventionen, som alle de nordiske lande har ratificeret. Målsætningerne er bl.a., at de nordiske landes videregående uddannelser opnår fuldstændig gensidig anerkendelse, og at der skabes større nordisk enighed om vurdering og anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer fra alle lande.
Udviklingen følges af Nordisk Ministerråd, som hvert andet år indhenter beretninger fra de nationale ENIC-kontorer, der er samlet i netværket NORRIC. Senest afgav NORRIC i december 2007 en rapport til Nordisk Ministerråd. Den gennemgår situationen i de enkelte lande på basis af deres nationale handlingsplaner for anerkendelse og beskriver to fælles udfordringer: svindel med uddannelsesdokumenter og spørgsmålet om, hvornår der er tale om ”væsentlige forskelle” mellem den udenlandske uddannelse og en uddannelse i modtagerlandet.
Læs mere:
Adgang til videregående uddannelse
De nordiske lande har aftalt at anerkende hinandens adgangsgivende eksaminer. Der gælder følgende aftaler:
-
Overenskomst af 3. november 2004 om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau – Bekendtgørelse BKI nr. 12 af 19. februar 2009
En uddannelsessøgende, som er berettiget til at søge optagelse ved de videregående uddannelser i det land, hvor den pågældende har fast bopæl, er også berettiget til at søge optagelse ved videregående uddannelser i de andre nordiske lande.
Overenskomsten præciserer, hvad der forstås ved "videregående uddannelse" i de enkelte lande:
-
Danmark: Uddannelser ved institutioner for videregående uddannelse og videregående uddannelser ved andre uddannelsesinstitutioner, som forudsætter gymnasial uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.
-
Finland: Uddannelse ved universiteter, højere læreanstalter og erhvervshøjskoler samt tilsvarende uddannelse som bygger på studentereksamen eller anden uddannelse, som giver studiekompetence.
-
Island: Alle uddannelser, der bygger på studentereksamen eller ligeværdige kvalifikationer.
-
Norge: Uddannelse ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på en gymnasial, godkendt videregående faglig eller tilsvarende studiekompetencegivende uddannelse.
-
Sverige: Uddannelser ved universiteter og højere læreanstalter eller tilsvarende, som bygger på nationale programmer i gymnasieskolen eller tilsvarende kvalifikationer, og som er omfattet af bekendtgørelsen om de videregående uddannelser (högskoleförordningen).
Desuden skal uddannelsessøgende, der har taget en del af deres videregående uddannelse i ét nordisk land, kunne få denne del godskrevet ved en tilsvarende uddannelse i et anden nordisk land, dvs. merit. Meritvurderingen foretages af den uddannelsesinstitution, hvor man søger merit.
Overenskomsten er senest forlænget for perioden 2007-2009.
Adgang til gymnasial uddannelse
De nordiske lande har aftalt at give hinandens uddannelsessøgende adgang til deres almene og erhvervskompetencegivende gymnasiale uddannelser på samme vilkår som deres egne statsborgere. Aftalen giver også ret til merit, dvs. til at få godskrevet delvist gennemført gymnasial uddannelse.
Læs mere:
-
Overenskomst af 3. november 2004 om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau – Bekendtgørelse BKI nr. 12 af 19. februar 2009
Nordisk netværk
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og kontorerne for anerkendelse i Finland, Island, Norge og Sverige samarbejder gennem et nordisk netværk, NORRIC.
NORRIC står for Nordic National Recognition Information Centres. Netværket har til formål at fremme udviklingen af god anerkendelsespraksis på tværs af landegrænserne i Norden og som foregangsregion at videreudvikle intentionerne i Lissabonkonventionen.
2003-06 gennemførte NORRIC med støtte fra Nordisk Ministerråd et projekt med titlen "Grænsehindringer inden for videregående uddannelse i Norden". Formålet med projektet var dels at understøtte mobiliteten for akademisk arbejdskraft i Norden, dels at udvikle det nordiske anerkendelsesarbejde med henblik på at skabe fælles standarder for vurdering af udenlandske kvalifikationer, herunder at samarbejde om informationsindsamling og -formidling.
Inden for rammerne af "Grænsehindringer"-projektet er der gennemført en række delprojekter. Nordisk arbejdsgrupper har bl.a. gennemgået det videregående uddannelsessystem i de fem lande, lærer- og pædagoguddannelserne og de nordiske landes anerkendelsespraksis. Samtidig har kontorerne evalueret hinanden. Evalueringsprojektet har blandt andet fremmet en diskussion om metoder og procedurer i anerkendelsesarbejdet.
Læs mere på NORRIC's hjemmeside:
Også på erhvervsuddannelsesområdet er der taget initiativ til at udvikle en strategi for øget gensidig anerkendelse af nordiske kvalifikationer. Nordisk Ministerråd nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe om dette emne.
Arbejdsmarkedsaftaler
De nordiske lande indgik i 1982 en overenskomst om et fælles arbejdsmarked. Se:
På det grundlag er der aftalt fælles spilleregler på især sundhedsområdet og lærerområdet.
Sundhedspersonale og dyrlæger
Inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet gælder en nordisk overenskomst, som sikrer automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Den gælder for nordiske læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, optikere, radiografer, tandplejere, kiropraktorer, hospitalslaboranter (bioanalytikere), fodterapeuter, psykologer, farmaceuter, social- og sundhedsassistenter (fra 1.10.2008) samt dyrlæger. Se:
-
Den oprindelige overenskomst: Overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet
-
Aftale om ændring af overenskomsten: Aftale af 11. november 1998 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet
Lærere
Der gælder overenskomster/aftaler om fælles arbejdsmarked for:
-
Faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen
-
Faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne)
Andre
Der gælder også en generel overenskomst om personer med videregående uddannelse:
-
Overenskomst af 24. oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed.
