Vurderingsmetoder og -kriterier

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering tager udgangspunkt i de principper og kriterier, som er fastlagt i Lissabon-konventionen og henstillingen om procedurer og kriterier for vurdering af udenlandske kvalifikationer og studieperioder. Se: Lissabon-konventionen.

Vurderingskriterier

Ved vurderingen indgår normalt følgende kriterier:

1. Om uddannelsen eller uddannelsesforløbet er anerkendt i hjemlandet.

2. Hvornår uddannelsen eller uddannelsesforløbet er gennemført.

3. Adgangsgrundlaget for uddannelsen eller uddannelsesforløbet – nærmere bestemt, om adgangsgrundlaget til den udenlandske uddannelse modsvarer de adgangskrav, som stilles til en tilsvarende dansk uddannelse, og om den adgangsgivende uddannelse er sammenlignelig i længde og niveau.

4. Længden af uddannelsen eller uddannelsesforløbet, – nærmere bestemt, om uddannelsens varighed sammenlignelig med varigheden af en tilsvarende dansk uddannelse.

5. Formålene med uddannelsen eller uddannelsesforløbet.

6. Strukturen og den faglige sammensætning af uddannelsen eller uddannelsesforløbet –herunder: Hvordan er fagsammensætningen set i forhold til en tilsvarende dansk uddannelse? Indgår der fag, der ikke er fagligt relevante? Indgår der et selvstændigt projekt eller specialearbejde? Hvad er omfanget, og hvor lang tid er afsat til denne del af uddannelsen? Er uddannelsen forskningsbaseret eller ej?

7. Forholdet mellem teoretiske og praktiske fag i uddannelsen eller uddannelsesforløbet.

8. Hidtidige vurderinger foretaget af styrelsen (tidligere Styrelsen for International Uddannelse, CIRIUS og CVUU) eller andre.

Væsentlige forskelle

Hvis der kan konstateres væsentlige forskelle mellem den udenlandske uddannelse og en sammenlignelig dansk uddannelse, indgår dette i styrelsens vurdering af den udenlandske uddannelse. Det gælder bl.a. i følgende tilfælde:

• Hvis den forudgående skoleuddannelse (adgangsgrundlaget) er kortere eller vurderes at være på et lavere niveau end det, der er kravet for at blive optaget på en tilsvarende uddannelse i Danmark, vil det/de første år af den efterfølgende videregående uddannelse normalt blive vurderet på niveau med en dansk adgangsgivende uddannelse.

• Hvis den udenlandske uddannelse ikke har været forskningsbaseret, vil den normalt ikke blive sammenlignet med en dansk universitetsgrad, men med en mellemlang videregående uddannelse, også selv om der er tale om en udenlandsk bachelorgrad, der er opnået på et universitet.

Slutkompetence

En vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering skal ifølge lovgivningen tage udgangspunkt i, hvilke slutkompetencer de udenlandske uddannelseskvalifikationer er udtryk for. I en vurdering af slutkompetencer er det de kompetencer, der opnås gennem uddannelserne, frem for vejen, ad hvilken kompetencerne opnås, der er afgørende.

Dermed understreges det, at det er muligt at opnå samme kompetencer i forhold til arbejde og uddannelse i et udenlandsk uddannelsesforløb som i et dansk uddannelsesforløb, selv om forløbenes indhold og opbygning har været forskellige.