Eksamenshåndbog
Eksamenshåndbogen giver beskrivelser og vurderinger af udenlandske gymnasiale eksaminer og andre adgangsgivende eksaminer. Den er et vejledende opslagsværk til brug i forbindelse med behandling af ansøgninger om optagelse på en videregående uddannelse.
Vurderingen af, om en udenlandsk uddannelse er adgangsgivende til videregående uddannelse, foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Selve afgørelsen om optagelse træffes af de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner i henhold til adgangsbekendtgørelserne.
Hvem kan bruge Eksamenshåndbogen?
Håndbogen henvender sig især til de studieadministrative medarbejdere ved uddannelsesinstitutionerne, men giver også nyttige oplysninger til de enkelte uddannelsessøgende med udenlandske eksaminer.
-
Studieadministrative medarbejdere:
Find detaljerede oplysninger til behandling af ansøgninger om optagelse samt information om de seneste opdateringer.
- Uddannelsessøgende:
-
Slå op på det enkelte land for at se, om din udenlandske eksamen er generelt adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark.
-
Kontakt det uddannelsessted, du søger ind på!
Hvis du har spørgsmål om dine muligheder for optagelse, skal du kontakte det uddannelsessted, du søger ind på.
-
Sådan finder du rundt i Eksamenshåndbogen:
-
Skift afsnit
ved at klikke i menuen til venstre. -
Vælg land
under Lande og eksaminer. -
Internationale eksaminer findes også på listen. Det drejer sig om International Baccalaureate, European Baccalaureate, Dansk-Fransk Baccalauréat og Option Internationale du Baccalauréat.
-
Duborg-Skolens og A.P.Møller-Skolens studentereksamen, som er en dansk- tysk studentereksamen, vælges ikke på listen. Den er beskrevet i en særskilt artikel.
-
Under det enkelte land
vises der først en oversigt over eksaminer, dvs. de eksaminer, der er generelt adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark. For de fleste lande er der en menu foroven, hvor man kan klikke sig videre til faneblade med fagniveauer, karakterer, uddannelsessystem og vigtige ord.




