Videre til indhold | Videre til menunavigation

Vurdering af udenlandske uddannelser for arbejdsgivere

Hvis du som arbejdsgiver har svært ved at gennemskue udenlandske uddannelsespapirer, kan du finde nyttige informationer her på hjemmesiden eller kontakte Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for nærmere vejledning.

Slå op i uddannelsesfakta og vurderinger

  • Landehåndbogen oplyser om uddannelsessystemer, og hvordan Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vurderer typiske uddannelser.

  • Vurderingsdatabasen indeholder tusindvis af vurderinger af konkrete uddannelser fra hele verden.

 

Spørg Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

Du kan få telefonisk vejledning eller bede om en vurdering af, hvad den pågældende uddannelse svarer til i en dansk sammenhæng:

  • Spørg den relevante medarbejder: Vurderingsmedarbejdere efter land

  • Få en vurdering af uddannelsens niveau: Ansøgningsskema
    For at vi kan foretage en vurdering, skal uddannelsens indehaver give sit samtykke ved at underskrive ansøgningsskemaet. 

 

Bemærk, at der gælder særlige regler for:

 


Offentlige arbejdsgivere

 

Ansættelse

Vurderinger fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (tidligere Styrelsen for International Uddannelse, CIRIUS og CVUU) skal lægges til grund for offentlige myndigheders afgørelser om ansættelse. Bestemmelsen er en del af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (§ 3, stk. 4). Se Dansk lovgivning om vurdering og anerkendelse.

Bestemmelsen betyder, at hvis styrelsen har vurderet, at en person har udenlandske uddannelseskvalifikationer svarende til et bestemt dansk uddannelsesniveau, kan den ansættende myndighed ikke afslå jobansøgningen med henvisning til, at ansøgeren ikke har en uddannelse på det pågældende niveau. Den ansættende myndighed kan dog også inddrage andre hensyn i afgørelsen om ansættelse.

 

Lønindplacering

Inden for rammerne af den aktuelle stilling skal en eventuel ansættelse ske på de vilkår, der gælder for personer med en uddannelsestitel på det pågældende niveau, f.eks. ved overenskomstmæssig indplacering.

Når det gælder medarbejdere, der er ansat efter overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten), skal man ved lønindplaceringen benytte styrelsens vurdering af den udenlandske uddannelses niveau. Se Cirkulære om overenskomst for akademikere i Staten.

Kommuner og regioner har som alle andre arbejdsgivere mulighed for at indhente en vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, men det er ikke et krav.

Ved lønindplacering af akademikere kan denne forenklede blanket benyttes:

Sidst opdateret: 09/12 2011