|
|
JobsøgningEn vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan være en hjælp, når du søger arbejde med din udenlandske uddannelse. Inden for de lovregulerede erhverv skal man dog søge om autorisation. Hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering kan du få en vurdering, der siger, hvad din udenlandske uddannelse svarer til i Danmark: hvilket uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket fagområde. Hvad kan vurderingen bruges til?Når du søger job, kan en vurdering fra styrelsen gøre det lettere for en dansk arbejdsgiver at forstå din udenlandske uddannelse. En vurdering betyder ikke, at du får et arbejde; det er den enkelte arbejdsgiver, der bestemmer, om han/hun kan bruge de uddannelseskvalifikationer og den erhvervserfaring, du har opnået uden for Danmark. Offentlige arbejdsgivere skal dog lægge en eventuel vurdering fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til grund, når de tager stilling til dine uddannelseskvalifikationer. Arbejdsgiveren kan inddrage andre hensyn i afgørelsen om ansættelse. Men hvis styrelsen har vurderet, at dine udenlandske uddannelseskvalifikationer svarer til et bestemt dansk uddannelsesniveau, kan den offentlige arbejdsgiver ikke afslå din jobansøgning med den begrundelse, at du ikke har en uddannelse på det pågældende niveau.
Sådan får du en vurdering1. Udfyld en af disse ansøgningsblanketter, og underskriv den:
2. Vedlæg den krævede dokumentation. 3. Send ansøgningen til os med brevpost. Vurderingen er gratis, men omfatter ikke oversættelse af dokumenter. Fra ansøgning til vurdering
Læs mere om vurderingsbrevet: Når du har fået en niveauvurdering Hjælp til erhvervsvalg og jobsøgning
Sidst opdateret:
09/12 2011
|
|
