Jeg skal til udlandet med min danske uddannelse
Hvis du vil søge uddannelse eller arbejde i udlandet, er det reglerne i det andet land, der bestemmer, hvordan din danske uddannelse skal vurderes og anerkendes. Her kan du læse om, hvordan det går til.
Uddannelse i udlandet
Hvis du gerne vil tage en uddannelse i udlandet, er det normalt den udenlandske uddannelsesinstitution, du vil optages på, der foretager en vurdering af din hidtidige danske uddannelse.
Inden for Norden kan du som nordisk statsborger frit søge optagelse på en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse – se Ud i verden.
Du kan eventuelt bede om nærmere oplysninger hos landets informationskontor for vurdering og anerkendelse (se nedenfor).
Du kan enten tage en studieperiode i udlandet som led i din danske uddannelse eller tage en hel uddannelse i udlandet:
1) Som led i din danske uddannelse
Du bør spørge dit uddannelsessted om betingelserne, herunder hvilken merit studieopholdet vil give.
2) En hel uddannelse i udlandet
Du bør undersøge, hvilke muligheder den udenlandske uddannelse vil give dig i Danmark.
Styrelsen for International Uddannelse vurderer ikke udenlandske uddannelser på forhånd, men du kan få nogle fingerpeg her på hjemmesiden:
- Tidligere vurderinger – Søg i database med tusinder af konkrete vurderinger.
- Landehåndbogen – Her kan du finde generelle vurderinger af de forskellige typer uddannelse i en række lande.
- Adgangsgivende eksaminer – Slå op i Eksamenshåndbogen, hvis du vil se, om den udenlandske uddannelse giver adgang til videregående uddannelse i Danmark.
- et uddannelsessted – hvis du ønsker at fortsætte med en dansk uddannelse
- en fagforening eller en brancheforening – for at høre om beskæftigelsesmuligheder
- den kompetente myndighed for det erhverv, du stiler mod – hvis det er lovreguleret i Danmark.
Se også:
- Ud i verden – Ideer og praktisk information til dig, der vil til udlandet.
- SUstyrelsen: SU i udlandet – Om at tage SU med til udlandet og om udlandsstipendier.
Arbejde i udlandet
Hvis du vil søge arbejde i et andet land, bør du først undersøge, om dit erhverv er lovreguleret i landet.
Hvis erhvervet ikke er lovreguleret, kan du frit søge
arbejde, men det kan være en hjælp at få en vejledende vurdering.
Vejledende vurderinger tilbydes i nogle lande. Du kan få nærmere
oplysninger hos landets informationskontor for vurdering og
anerkendelse (se afsnittet nedenfor).
Hvis erhverv er lovreguleret, skal du have en formel anerkendelse af dine eksamensbeviser fra den ansvarlige myndighed.
Som EU-statsborger har du bestemte rettigheder i forbindelse med de lovregulerede erhverv. Se: Erhvervsmæssig anerkendelse i et EU-/EØS-land.
Hvis du er autoriseret inden for et sundhedserhverv eller lærer,
skal du være opmærksom på de nordiske aftaler, som er indgået for at
sikre automatisk anerkendelse på tværs af de nordiske grænser. Se Nordiske arbejdsmarkedsaftaler.
Se også:
-
Ud i verden – Ideer og praktisk information til dig, der vil til udlandet.
Informationskontorer for vurdering og anerkendelse
Det er de relevante udenlandske myndigheder, der kan fortælle dig,
hvilken anerkendelse din danske uddannelse giver dig ret til i det
pågældende land.
Sådan får du vejledning om vurderings-procedurer:
-
ENIC- og NARIC-netværket – Her finder du de enkelte landes informationskontorer om anerkendelse, især for videregående uddannelse. Dækker de europæiske lande, USA og Canada.
-
Nationale referencepunkter for erhvervsuddannelse (NRP) – Her finder du nationale informationskontorer om erhvervsuddannelse, herunder anerkendelse. Dækker en række europæiske lande.
-
Øvrige lande: Du kan henvende dig til det pågældende lands repræsentation her i Danmark (se liste over udenlandske ambassader og konsulater i Danmark) eller til Styrelsen for International Uddannelse.
Dokumentation for din danske uddannelse
Hvis du har brug for information på engelsk eller andre fremmedsprog om en dansk uddannelse eller det danske uddannelsessystem, er der forskellige muligheder:
-
Europass CV – Kan bruges ved jobsøgning.
-
Diploma Supplement – Videregående uddannelser.
-
Certificate Supplement – Erhvervsuddannelser.
-
Eksamensbevis, studieordning, kursusbeskrivelser m.v.: Spørg uddannelsesstedet.
-
The Danish education system – Beskrivelse af de forskellige danske eksaminer.
-
Karakterskalaer – Her finder du oplysninger om de danske karakterskalaer, som du kan bruge til at forklare dine danske karakterer i udlandet.
Desuden kan du eventuelt bede dit uddannelsessted om en eksamensstatistik for det pågældende år.
Hvis der kræves legalisering af dine eksamensbeviser, kan du få den hos Udenrigsministeriet.




