Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kompetenceafklaring

Der findes forskellige muligheder for at få afklaret og godskrevet kompetencer, du har opnået gennem erhvervserfaring m.v. Det kan også være relevant for flygtninge, der ikke kan fremskaffe deres eksamenspapirer.

Hvis du har taget uddannelse i udlandet og kan dokumentere det, kan du bede Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om en vurdering. Vurderingen kan så indgå i en afklaring af dine kompetencer. Brug venligst denne ansøgningsblanket:

Men det er ikke alt, hvad du kan, der fremgår af dine eksamensbeviser, og nogle gange kan eksamensbeviser ikke fremskaffes. Derfor findes der forskellige tilbud om kompetenceafklaring, hvor du kan få afprøvet og dokumenteret dine færdigheder og viden.

Inden for nogle uddannelser er der mulighed for kompetencevurdering. Det betyder, at du kan få godskrevet færdigheder og viden, og derigennem få adgang til uddannelsen eller komme hurtigere igennem den.

Læs mere om anerkendelse af realkompetence i uddannelsessystemet:

Der findes en række tilbud til flygtninge og indvandrere. Du kan søge hjælp og vejledning om afklaring af realkompetence hos din kommune eller på nærmeste jobcenter.

 

Se også:

  • Anerkendelse af realkompetence

  • Min kompetencemappe – Kan bruges til at dokumentere det, du kan, hvis du skal i gang med en voksenuddannelse og ønsker en individuel kompetencevurdering på en uddannelsesinstitution. Du kan også bruge mappen til jobsøgning og efteruddannelse.

  • Europass CV – CV'et præsenterer dine kompetencer på en måde, som let kan forstås i alle de europæiske lande.

  • Værktøjskassen: It- og sprogtest, som kan vise dine sprog- og it-kompetencer, som de er lige nu.

Sidst opdateret: 09/12 2011