Om Kvalifikationsnævnet
Kvalifikationsnævnet er en klageinstans for afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence. Læs mere om nævnet og dets lovgrundlag.
Kvalifikationsnævnet er en uafhængig klageinstans, der behandler klager fra uddannelsessøgende over afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence truffet af danske uddannelsesinstitutioner.
Lovgrundlag
Kvalifikationsnævnet er nedsat ved lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Se den gældende lov:
Nævnets behandling af klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence sker med hjemmel i denne lov:
Der er ved bekendtgørelse fastsat nærmere regler om Kvalifikationsnævnets sammensætning, virksomhed og forretningsorden:
Sammensætning
Kvalifikationsnævnet består af en formand og en
række medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for alle de
uddannelsesområder, der hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, Børne- og Undervisningsministeriet og
Kulturministeriet.
I hver klagesag består nævnet af en formand og mindst to sagkyndige medlemmer.
Sekretariat
Nævnet har sekretariat hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.




