Bemærkninger til landehåndbogen
Generelle vurderingsstandarder
De generelle vurderingsstandarder oplyses kun som vejledende
information. De giver en generel sammenligning af niveauet for en type
kvalifikationer i forhold til niveauerne i det danske uddannelsessystem.
Når vi vurderer konkrete uddannelseskvalifikationer, kan der
forekomme afvigelser fra de generelle vurderingsstandarder blandt andet
på grund af forskelle i indgangsniveau, længde og slutkompetencer.
Adgang til erhverv i Danmark
De generelle vurderingsstandarder tager ikke stilling til, om man med den pågældende uddannelse kan arbejde inden for et bestemt erhverv i Danmark. Hvis man vil arbejde inden for et erhverv, hvor der kræves autorisation, træffes afgørelsen af den myndighed, der har ansvaret for erhvervet.
Læs mere: Adgang til lovregulerede erhverv.
Læreruddannelser
De generelle vurderingsstandarder tager ikke stilling til, om
man kan blive lærer i Danmark på grundlag af den pågældende uddannelse.
Hvis man har en udenlandsk læreruddannelse og gerne vil undervise i
den danske folkeskole eller i den danske gymnasieskole, skal man ansøge Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om undervisningskompetence.
Læs mere: Danske lærererhverv.
Adgang til danske uddannelser
I forbindelse med videreuddannelse er det op til den enkelte
institution at optage og eventuelt give merit for tidligere
uddannelsesforløb.
Læs mere: Fortsætte uddannelse.




