Portal til de lovregulerede erhverv – autorisation m.v.
For at kunne arbejde inden for de såkaldte lovregulerede erhverv skal man have autorisation eller lignende offentlig godkendelse. Tjenesteydere fra EU/EØS, der vil arbejde midlertidigt og lejlighedsvist, kan dog som regel nøjes med at anmelde sig.
Se først, om dit erhverv er lovreguleret i Danmark, og i så fald, hvilke regler du skal ansøge efter.
Er dit erhverv lovreguleret?
Se i denne oversigt, om dit erhverv er lovreguleret i Danmark:
Er du omfattet af EU-regler?
-
Er du statsborger i et EU-land, Island, Norge, Liechtenstein eller Schweiz?
-
Er du etableret i et af de nævnte lande og fuldt kvalificeret til at udøve det samme erhverv dér, som du nu ønsker at udøve i Danmark?
Du er omfattet af EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis du kan svare ja til begge de ovenstående spørgsmål.
Registrering og autorisation af virksomheder
Oplysningerne på dette netsted handler om fysiske personer, der ønsker at udøve lovregulerede erhverv, herunder dem, der tilhører de liberale erhverv i Danmark. Derimod informerer vi ikke her om CVR-registrering, momsregistrering eller godkendelse af virksomheder.
Du kan finde relevante oplysninger om lovmæssige krav med hensyn til virksomheder her:




