Hvordan inkluderer vi de særligt talentfulde?

Poul Nissen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han er Fil.Dr., psykolog og lærer og er en af de få forskere herhjemme, som har beskæftiget sig med gruppen af særligt begavede børn. Han er keynote speaker på konferencen "Livslang læring for alle?"

På konferencen taler Poul Nissen om, hvordan uddannelsessystemet møder særligt begavede talenter

Der tales mere end nogensinde om de særligt begavede i uddannelsessystemet, hvordan kan det være, tror du?
- Det er selvfølgelig oppe i tiden på grund af globaliseringen, fordi Danmark er udsat for en stigende international konkurrence. Det er efterhånden blevet stuerent at tænke på udvikling af talenterne og samfundets intelligensreserve, fordi det er blevet et samfundsøkonomisk anliggende.

Er den danske folkeskole for dårlig til at udfordre de særligt begavede?
- Folkeskolen er baseret på en ideologi om en altfavnende enhedsskole. Derfor skal lærererne undervisningsdifferentiere og ramme alle elevers behov. Men i praksis er det ofte midtergruppen der bliver tilgodeset, for lærerne er ikke uddannede til at stimulere de dygtigste elever.

- I mange lande gør man meget for de dygtigste, i Danmark har vi hidtil næsten udelukkende fokuseret på de svageste.

Men hvis man fx etablerer specielle klasser for de begavede, er det så ikke det modsatte af inklusion?
- Det er jo et dilemma. Vi må som samfund afprøve forskellige modeller og se, hvad der virker. Men er det vigtigste ikke, at alle elever lærer noget i skolen?

- De evalueringsprojekter om velbegavede og talentfulde børn, jeg har været med til, tyder på, at mange af dem har flere vanskeligheder end almindeligt for alderen. De har det psykisk dårligt, er frustrerede, keder sig, forstyrrer undervisningen og nogle udvikler adfærdsmønstre, der kan minde om DAMP og ADHD eller bliver apatiske.

- Det er synd for dem, men det er også synd for samfundet som taber dem som ressource. Intelligens kan nemlig sammenlignes med en muskel, hvis ikke den bruges, tabes muskelmassen med tiden.

Hvad kan vi som samfund gøre ved det?
- Helt grundlæggende er der brug for forskningsbaseret pædagogik i folkeskolen. En model kunne være at erstatte seminarieuddannelsen med universitetsuddannelse, så lærerne bliver i stand til at evaluere den enkelte elevs reelle læring og justere sin pædagogik efter den.

- Samfundet uddanner jo heller ikke læger til at praktisere i blinde uden at vide, om patienterne får noget ud af behandlingen, vel.

LAK