Mobiltelefoner holder kokke til ilden

KOLDING. Hvordan forvandler man elevernes mobiltelefoni fra lærerens daglige mareridt til et effektivt pædagogisk redskab over for skoletrætte unge? Man kan fx tage til Kolding og spørge projektleder Torben Stolten Thomsen til råds. Han er leder af projektet ”Distance Learning for Apprentices” som gennem de seneste to år har udviklet mobil læring på dansk, tysk, spansk og tyrkisk.

En kokke-elev demonstrerer sit håndelag over for mobilkameraet og læreren hjemme på Hansenberg.

I første omgang er det de koldingensiske kokke og tjenerelever, der har været mobile forsøgskaniner. De begyndte deres uddannelser med at få stukket en funklende ny mobiltelefon i hånden med aluminium, knapper og sexappeal nok til at få selv den mest forkælede gadgetfreak til at spærre øjnene op.

Og fascination er en vigtig del af den pædagogiske pointe.

- Vi har taget ét af de elementer i ungdomskulturen, som eleverne går allermest op i og gjort det til en platform, som vi kommunikerer med dem på. Det holder dem motiverede for uddannelsen. Man kan sige, at vi har fanget eleverne på deres egne præmisser og gjort det legalt at sende sms’er i timen, forklarer Torben Stolten Thomsen.

Ligner dette et pædagogisk værktøj? Det er det ifølge Torben Stolten Thomsen.

Daglig kontakt i praktikperioden
Egentlig er mobiltelefon for fattigt et ord at bruge om det smarte, blanke apparat, for ifølge Torben Stolten Thomsen er der snarere tale om en ”smartphone”. Den giver eleverne mulighed for at skrive tekster, lave opgaver, stille spørgsmål, filme, søge informationer på internet og meget mere.

Og det har de brug for. De skal nemlig både holde daglig kontakt til deres praktikvejleder og uploade viden til deres ”e-portfolio”.

Eleven, praktikvejlederen og mester holder et fælles møde i begyndelsen af hver praktikperiode, hvor de aftaler, hvad der skal læres i det næste halve år. For en kokkeelev handler det måske om vin, indkøb og køkkenhygiejne.

I praktikperioden bruger han så sin smartphone til at lave film, powerpoints eller en fotohistorie, der viser, hvor langt han er nået med sine læringsmål, og det giver vejlederen ham så sparring i forhold til.

Eleven, praktikvejlederen og mester holder et fælles møde i begyndelsen af hver praktikperiode, hvor det bliver aftalt, hvad der skal læres i det næste halve år.

Teorien skal kobles på
Der er 33 uddannelsesretninger på Hansenberg, men ledelsen har i første omgang udvalgt to af de mest frafaldsplagede erhvervsuddannelser til projektet om distancelæring, nemlig kokke og tjenerlinjerne.

Mange elever vælger nemlig at starte direkte på en læreplads uden først at tage en skoleperiode, og så står de meget alene med deres uddannelse og arbejdsdag. De møder faktisk kun skolen lejlighedsvist og til prøver.

 Torben Stolten Thomsen fortæller, at det ofte de mest skoletrætte, der vælger den løsning, og mange er i risiko for at tabe kontakten til skolen, dumpe fagprøverne, miste motivationen og falde fra.

- Fagprøven i hygiejne er fx en forhindring for mange kokkeelever. Det er en test med latinske og græske ord og teori om bakterier og smittefarer. Men i dagligdagen har de jo fokus på det praktiske, at man skal bruge forskellige knive og spækbrætter til salat og kød og den slags. Ikke på kolibakterier. Og hvis ikke teorien bliver koblet på, så dumper eleven prøven, fortæller han.

Sådan dækkes et bord. En tjener-elev har leveret dokumentationen via sin smartphone.

Frafaldet er mindsket
Det er her, en smartphone med daglig kontakt til skolebænken kommer ind i billedet. Og ifølge Torben Stolten Thomsen høster eleven mere læring end lærerne sår. Blandt andet fordi telefonens mange muligheder tilgodeser forskellige læringsstile.

Fx for de elever, der har lettere ved at lære om koli-bakterierne via mobilens internet end gennem bøger og skriftlige prøver.

De smarte mobiltelefoner har gjort en mærkbar forskel i den rigtige retning for frafaldet på de uddannelser, der har medvirket i projektet, og Torben Stolten Thomsen og hans udenlandske partnere missionerer ivrigt for resultaterne.

De har fx udviklet e-læringsmoduler og pædagogiske værktøjer, som lærere fra andre institutioner kan hente ned fra projektets hjemmeside og prøve af.

Han fortæller meget mere om dem i workshoppen på konferencen ”Livslang Læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger” den 28. oktober 2010.