Hvordan inkluderer vi drengene?

Kenneth Reinicke er mandeforsker. Han har siden 2001 været ansat ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitet og er medlem af Ligestillingsrådet og KVINFO’s bestyrelse.

"Vi skal passe på ikke at tænke i kønsstereotyper, når de unge vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg", siger Kenneth Reinicke, mandeforsker ved RUC.

Betyder vores køn noget for hvor godt eller dårligt vi klarer os i uddannelsessystemet?
- Ja, der er en tendens til at drengene klarer sig dårligere end piger. Udfordringen er så at sondre mellem det, der skyldes køn og det der skyldes social klasse. Det handler i høj grad også om, hvem der er mor og far, og hvilke ressourcer de har. Men generelt set har drengene sværere ved at udnytte de ressourcer, der stilles rådighed i uddannelsessystemet. Der er langt flere drenge end piger, der allerede tidligt i skolesystemet får fornemmelsen af ”det her du’r jeg ikke til”.

Er det så pigernes tur til at tage førertrøjen?
- Uddannelserne – i særlig høj grad folkeskolen – er indrettet på mange pigers og få drenges præmisser. Med andre ord er skolen skræddersyet til pigernes behov og indlæringsmetoder.

- Desuden er pigerne langt bedre til at række ud, til at bede om hjælp, der hvor de har behov. Eller sågar bryde sammen og få hjælp ad den vej. Drengene går i højere grad ind og opponerer mod skolestrukturen, og jo ældre de bliver, jo større kan deres afstandstagen blive.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at indtænke kønslige forskelligheder i uddannelsessystemet?
- Der er sket både godt og skidt i de senere år; fokus på de mange intelligenser gør at flere børn og unge – uanset køn – ”rammes” af undervisningen. Omvendt er nedskæringen i f.eks. erhvervspraktikken ikke hensigtsmæssig – vi mangler noget mere grovmotorik i grundskolen!

- Der ligger også en klar udfordring i at se på, hvordan optagelsesprocedurerne og uddannelsesvejledningen fungerer i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Vi skal passe på ikke at tænke i kønsstereotyper, når de unge vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg. Og der ér meget træghed og inerti i uddannelses- og vejledningssystemet.

- Når de unge er i gang med en uddannelse, så tror jeg på at evnen til at kunne spotte, at kunne vejlede dér hvor behovet er, er essentiel.  F.eks. er indførelsen af de såkaldte ’streetworkers’ på nogle erhvervsskoler en god måde at indfange de udsatte drenge på. De står i hvert fald af på tilbuddet om samtaler, som opfattes grænseoverskridende.

Hvis der skal tages særligt hensyn til drengene, er det så ikke det modsatte af inklusion?
- Jo, jo, der er bestemt grænser for hvor langt man skal gå for at skabe inklusion! Selvfølgelig er køn vigtigt, når man tænker og planlægger strategier, men omvendt skal man passe på ikke at gøre kønnet til en fastlåst skæbne. Der er mange andre parametre der skal tænkes ind. Det handler i lige så høj grad om, hvad man kan gøre for at få de uddannelsesmæssigt ’svage’ med på vognen. Og jeg kan tvivle på om 95 % målsætningen overhovedet er realistisk.

Kan vi lære af hvordan andre lande løser problemerne?
- I vores nabolande Norge og Sverige har man meget tidligt haft en aktiv tilgang til ligestillingspolitikken; man har nedsat mandeudvalg og politikere har profileret sig på at tage kønsproblematikken alvorligt. Hele drenge-/mandespørgsmålet har på et tidligt tidspunkt været institutionaliseret. I Danmark har det været sværere, fordi debatten har været langt mere præget af konfrontation.

IBW