5 skarpe om inklusion til Lars Olsen

Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Han er en aktiv debattør og har skrevet en række debatbøger, senest Eliternes Triumf (2010) med undertitlen "da de uddannede klasser tog magten". Bogen kortlægger, hvordan de højtuddannede indtager en mere dominerende position end tidligere - både i politik og samfund - og er samtidig et portræt af det moderne klassesamfund

I forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever risikerer vi at skabe barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer, mener Lars Olsen.

Er det danske uddannelsessystem ekskluderende?
- Ja, i takt med at akademisering og individualisering de senere år er forstærket, er uddannelsessystemet blevet mere ekskluderende. Så vi har i virkeligheden fjernet os fra målet om at nå de 95 %.

- Det øger for eksempel de sociale skel, når projektarbejde i folkeskolen drejes væk fra det virkelighedsnære og bliver til abstrakte ”synopser” med ”metodeovervejelser” og den slags. Eleven bliver afhængig af forældre, der kan støtte op om og forstår, hvad der foregår i skolen.

- Individualiseringen sker ved, at eleverne i højere grad skal tage ansvar for egen læring. Når man skal tage ansvar for egen læring, inden man er parat til det, bliver forældrenes opbakning vigtigere. Og det skaber social ulighed i forhold til dem, hvor forældrene har svært ved at støtte.

Skal boglighed vige pladsen for en mere praktisk tilgang?
- Nej, men forbindelsen mellem praksis og teori skal styrkes. Teorier og begreber skal i højere grad læres med udgangspunkt i noget konkret. Et eksempel: En automekaniker skal i dag kunne læse en manual - måske på engelsk - og forstå at bruge et computersystem. Men det bør fortsat være motorrummet og reparationen af bilen, der skal være indgangen til teorien. De fleste af os lærer i virkeligheden bedst, når vi tager udgangspunkt i noget konkret.

Hvad med de stigende krav til uddannelse og faglighed?
- Kravene til uddannelse og faglighed er ubetinget stigende, men kæden hopper af, når man sætter lighedstegn mellem faglighed og akademisering. Det er en katastrofe at 16-17 % efter grundskolen står uden funktionelle læsefærdigheder. Grundskolen skal fokusere på, at alle kan læse og beherske andre fundamentale færdigheder, frem for at bestræbe sig på, at alle skal kunne anvende teoretiske metoder. Og det kan godt lade sig gøre.

- I Finland er andelen af elever uden funktionelle læsefærdigheder nede på omkring 6%.

Men Finland er også kendt for skoletrætte børn og en lærerstand med lange videregående uddannelser?
- Det er noget af det, der har været fremme i den offentlige debat. For mig at se, har især tre ting betydning for, at Finland opnår bedre resultater end Danmark: Lærernes autoritet står fast, de benytter sig af velafprøvede undervisningssystemer, og forældrenes baggrund betyder mindre. Det skaber en type resultater, vi kan lade os inspirere af. Forældrenes baggrund er nødt til at betyde mindre, hvis flere skal nå længere i uddannelsessystemet.

Må vi vælge mellem at få alle med og et uddannelsessystem i særklasse?
- Der er en fare for, at vi i forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever samtidig skaber barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer. Så, ja det er et dilemma, om vi kun får alle med ved at give køb på ambitionerne om et uddannelsessystem i særklasse.

GDJ