5 skarpe om inklusion til Lars Olsen
Må vi vælge mellem at få alle med og et uddannelsessystem i særklasse? 5 skarpe til Lars Olsen.
Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Han er en aktiv debattør og har skrevet en række debatbøger, senest Eliternes Triumf (2010) med undertitlen "da de uddannede klasser tog magten". Bogen kortlægger, hvordan de højtuddannede indtager en mere dominerende position end tidligere - både i politik og samfund - og er samtidig et portræt af det moderne klassesamfund
- I forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever risikerer vi at skabe barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer, mener Lars Olsen.
Er det danske
uddannelsessystem ekskluderende?
- Ja, i takt med at akademisering og individualisering de
senere år er forstærket, er uddannelsessystemet blevet mere ekskluderende. Så
vi har i virkeligheden fjernet os fra målet om at nå de 95 %.
- Det øger for eksempel de sociale skel, når projektarbejde i folkeskolen drejes væk fra det virkelighedsnære og bliver til abstrakte ”synopser” med ”metodeovervejelser” og den slags. Eleven bliver afhængig af forældre, der kan støtte op om og forstår, hvad der foregår i skolen.
- Individualiseringen sker ved, at eleverne i højere grad skal tage ansvar for egen læring. Når man skal tage ansvar for egen læring, inden man er parat til det, bliver forældrenes opbakning vigtigere. Og det skaber social ulighed i forhold til dem, hvor forældrene har svært ved at støtte.
Skal boglighed vige
pladsen for en mere praktisk tilgang?
- Nej, men forbindelsen mellem praksis og teori skal
styrkes. Teorier og begreber skal i højere grad læres med udgangspunkt i noget
konkret. Et eksempel: En automekaniker skal i dag kunne læse en manual - måske
på engelsk - og forstå at bruge et computersystem. Men det bør fortsat være motorrummet
og reparationen af bilen, der skal være indgangen til teorien. De fleste af os
lærer i virkeligheden bedst, når vi tager udgangspunkt i noget konkret.
Hvad med de stigende
krav til uddannelse og faglighed?
- Kravene til uddannelse og faglighed er ubetinget stigende,
men kæden hopper af, når man sætter lighedstegn mellem faglighed og
akademisering. Det er en katastrofe at 16-17 % efter grundskolen står uden
funktionelle læsefærdigheder. Grundskolen skal fokusere på, at alle kan læse og
beherske andre fundamentale færdigheder, frem for at bestræbe sig på, at alle
skal kunne anvende teoretiske metoder. Og det kan godt lade sig gøre.
- I Finland er andelen af elever uden funktionelle læsefærdigheder nede på omkring 6%.
Men Finland er også
kendt for skoletrætte børn og en lærerstand med lange videregående uddannelser?
- Det er noget af det, der har været fremme i den offentlige
debat. For mig at se, har især tre ting betydning for, at Finland opnår bedre
resultater end Danmark: Lærernes autoritet står fast, de benytter sig af velafprøvede
undervisningssystemer, og forældrenes baggrund betyder mindre. Det skaber en
type resultater, vi kan lade os inspirere af. Forældrenes baggrund er nødt til
at betyde mindre, hvis flere skal nå længere i uddannelsessystemet.
Må vi vælge mellem at
få alle med og et uddannelsessystem i særklasse?
- Der er en fare
for, at vi i forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever samtidig
skaber barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer. Så, ja det er et dilemma,
om vi kun får alle med ved at give køb på ambitionerne om et uddannelsessystem
i særklasse.
GDJ




