Livslang læring for alle?

Interviews med deltagerne

Lars Kolind Jensen — Sun, 07 Nov 2010 22:35:00 +0100

Se konferencens præsentationer

Tore Daa Funder — Mon, 01 Nov 2010 14:55:00 +0100

Kenneth Reinicke, mandeforsker på RUC.

Holdt oplægget: "Er det drengene, det er mest synd for?”

Se PowerPoint-præsentation

Poul Nissen, forsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Holdt oplægget: "Hvordan inkluderer vi de særligt talentfulde?"

Se PowerPoint-præsentation

Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Holdt oplægget ”Forudsætninger for 95%-målsætningen”.

Se PowerPoint-præsentation

Lars Olsen, journalist og forfatter.

Holdt oplægget: "Akademiseringen af uddannelserne”.

Se PowerPoint-præsentation

Thyra Smidt, projektleder ved Mødetstedet.

Holdt oplægget: ”Inklusion af dem udenfor uddannelsessystemet”.

Thyra Smidt talte uden brug af PowerPoint-præsentation

Markedspladsen

Lars Kolind Jensen — Mon, 01 Nov 2010 14:40:00 +0100

Se efterspørgsler efter viden om inklusion

Se tilbud om viden om inklusion

: Markedspladsen er en mulighed for at netværke om inklusion før, under og efter konferencen.

Jeg tilbyder viden om:

”Konkrete procedurer på de videregående uddannelser omkring optagelse af ansøgere med funktionsnedsættelser af psykisk karakter mhp. relevant støtte under studiet.” Anette Jochumsen, Studievalg Østjylland, anj@studievalg.dk
”Faktorer til fastholdelse af minoritetsunge i videregående uddannelser. Erfaringer med implementering af inkluderende tiltag i videregående uddannelser. Lisa Skytt Andersen, Professionshøjskolen Metropol, lsan@phmetropol.dk
”Inklusion i de nye EU-lande i Østeuropa” – Benny Wielandt, TEC, bw@tec.dk
”Arbejdet med implementering af den internationale dimension i grundskolens 0.-9. klasse”. Lisbeth Kristensen, Hammergårdskolen, libeth.kristensen@skolekom.dk
”Inklusion i folkeskolen” – Ida Stephens, Buddinge Skole, idajuel@mail.dk
”Jobåbninger til unge med særlige behov”. Eva Poulsen, UU Nord, u-ep@uu-nord.dk
”Talblinde”. Fritse Zinner, Aarhus Social og Sundhedsskole, fritse.zinner@gmail.com
”Tendenser i international uddannelsespolitik på grundskole og ungdomsuddannelsesområdet”. Ole Borgå, Efterskoleforeningen, ob@efterskoleforeningen.dk
”Medtænkning af det omkringliggende samfund i udvikling af inkluderende læringsmiljøer”. Jonas Larsen-McAlpine, Halsnæs Kommune, jolm@halsnaes.dk
”Hvordan de ’skæve’ unge gøres uddannelsesparate.” Helen Karnov, hka@rudersdal.dk
”Arbejdet med at udvikle en mentoruddannelse for tillidsvalgte ’sundhedsmentorer’ for sygemeldte”. Ida Stephens, udviklingskonsulent, AOF i Slagelse, is@csl-sjs.dk
”Arbejder pt. med opstart af projekt for 15-30 årige, som er droppet ud af uddannelse /skole og som skal afklares.” Anja Smaakjær, AOF, as@csl-sjs.dk
”Inklusion i uddannelserne for de ikke-uddannelsesparate unge”. Anni Kværndrup og Jane Bentzen, UU Sjælland Syd, anni.kvaerndrup@uuss.dk, jaben@naestved.dk
”Særlig støtte til efteruddannelse (AMU) i forhold til livslang læring”. Vibeke Jeppesen, Købehavns Tekniske Skole, vlj@kts.dk

SVAR: ”Du kan kontakte Ishøj Daghøjskole ved Leder Gyorgyi Csato eller tlf. 20723344 eller Daghøjskoleforeningen ved sekretariatsleder Randi Jensen tlf. 33330666. Vi har gode, konkrete erfaringer med at kombinere uformel og formel læring i samarbejde med diverse AMU-skoler”.

”Unge med psykiatriske diagnoser i de gymnasiale uddannelser; hvordan spottes de tidligere og, hvordan fastholdes de?” Anne-Bente Trier Mylsted, CPH West, abm@cphwest.dk

SVAR: ”Du kan kontakte Psykiatrifondens ungdomsprojekt på www.tabu.dk > for studievejledere” – Siv Bidsted@dfs.dk

Jeg efterspørger viden om:

”Udvikling af inkluderende læringsmiljøer”. Jonas Larsen-McAlpine, Halsnæs Kommune, jolm@halsnaes.dk
”Overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, realkompetencevurdering og overførsel af anerkendelse”. Ole Borgå, Efterskoleforeningen, ob@efterskoleforeningen.dk
”Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen”. Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd, an@dfs.dk
”Fastholdelse af flerkulturelle studerende i sundhedsprofessionsuddannelser.” Lisa Skytt Andersen, Professionshøjskolen Metropol, lsan@phmetropol.dk
”Kombinationsforløb mellem højskoler og erhvervsuddannelse”, Vibeke Jeppesen, Københavns Tekniske Skole, vlj@kts.dk
”Helhedsorienteret uddannelses og erhvervsvejledning”. Helene Valgreen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark”. hv@ffd.dk
”IFK – Individuel Forberedende Uddannelse. Et fleksibelt tilrettelagt forløb for ung, der har behov for et anderledes, individuelt tilpasset forløb mhp. inklusion i formel læring”. Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen, tlf. 33330666
”Arbejdet med ordblinde”. Fritse Zinner, Aarhus Social og Sundhedsskole, fritse.zinner@gmail.com
”TEC m.fl.s projekt ’Relationer, der forpligter’ – et EU-projekt om forsøg med forskellige mentorordninger.” Benny Wielandt, TEC, bw@tec.dk
”Vejledning af unge fra 15-25 mhp. valg af ungdomsuddannelse”. Helen Karnov, UU Sjælsø, hka@rudersdal.dk

5 skarpe om inklusion til Lars Olsen

Lars Kolind Jensen — Mon, 25 Oct 2010 13:08:29 +0200

Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Han er en aktiv debattør og har skrevet en række debatbøger, senest Eliternes Triumf (2010) med undertitlen "da de uddannede klasser tog magten". Bogen kortlægger, hvordan de højtuddannede indtager en mere dominerende position end tidligere - både i politik og samfund - og er samtidig et portræt af det moderne klassesamfund

: I forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever risikerer vi at skabe barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer, mener Lars Olsen.

Er det danske uddannelsessystem ekskluderende?
- Ja, i takt med at akademisering og individualisering de senere år er forstærket, er uddannelsessystemet blevet mere ekskluderende. Så vi har i virkeligheden fjernet os fra målet om at nå de 95 %.

- Det øger for eksempel de sociale skel, når projektarbejde i folkeskolen drejes væk fra det virkelighedsnære og bliver til abstrakte ”synopser” med ”metodeovervejelser” og den slags. Eleven bliver afhængig af forældre, der kan støtte op om og forstår, hvad der foregår i skolen.

- Individualiseringen sker ved, at eleverne i højere grad skal tage ansvar for egen læring. Når man skal tage ansvar for egen læring, inden man er parat til det, bliver forældrenes opbakning vigtigere. Og det skaber social ulighed i forhold til dem, hvor forældrene har svært ved at støtte.

Skal boglighed vige pladsen for en mere praktisk tilgang?
- Nej, men forbindelsen mellem praksis og teori skal styrkes. Teorier og begreber skal i højere grad læres med udgangspunkt i noget konkret. Et eksempel: En automekaniker skal i dag kunne læse en manual - måske på engelsk - og forstå at bruge et computersystem. Men det bør fortsat være motorrummet og reparationen af bilen, der skal være indgangen til teorien. De fleste af os lærer i virkeligheden bedst, når vi tager udgangspunkt i noget konkret.

Hvad med de stigende krav til uddannelse og faglighed?
- Kravene til uddannelse og faglighed er ubetinget stigende, men kæden hopper af, når man sætter lighedstegn mellem faglighed og akademisering. Det er en katastrofe at 16-17 % efter grundskolen står uden funktionelle læsefærdigheder. Grundskolen skal fokusere på, at alle kan læse og beherske andre fundamentale færdigheder, frem for at bestræbe sig på, at alle skal kunne anvende teoretiske metoder. Og det kan godt lade sig gøre.

- I Finland er andelen af elever uden funktionelle læsefærdigheder nede på omkring 6%.

Men Finland er også kendt for skoletrætte børn og en lærerstand med lange videregående uddannelser?
- Det er noget af det, der har været fremme i den offentlige debat. For mig at se, har især tre ting betydning for, at Finland opnår bedre resultater end Danmark: Lærernes autoritet står fast, de benytter sig af velafprøvede undervisningssystemer, og forældrenes baggrund betyder mindre. Det skaber en type resultater, vi kan lade os inspirere af. Forældrenes baggrund er nødt til at betyde mindre, hvis flere skal nå længere i uddannelsessystemet.

Må vi vælge mellem at få alle med og et uddannelsessystem i særklasse?
- Der er en fare for, at vi i forsøget på at skabe innovative og selvstændige elever samtidig skaber barrierer for unge fra ikke-boglige miljøer. Så, ja det er et dilemma, om vi kun får alle med ved at give køb på ambitionerne om et uddannelsessystem i særklasse.

GDJ

Hvordan inkluderer vi drengene?

Iben Böhling With — Wed, 13 Oct 2010 10:35:00 +0200

Kenneth Reinicke er mandeforsker. Han har siden 2001 været ansat ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitet og er medlem af Ligestillingsrådet og KVINFO’s bestyrelse.

: "Vi skal passe på ikke at tænke i kønsstereotyper, når de unge vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg", siger Kenneth Reinicke, mandeforsker ved RUC.

Betyder vores køn noget for hvor godt eller dårligt vi klarer os i uddannelsessystemet?
- Ja, der er en tendens til at drengene klarer sig dårligere end piger. Udfordringen er så at sondre mellem det, der skyldes køn og det der skyldes social klasse. Det handler i høj grad også om, hvem der er mor og far, og hvilke ressourcer de har. Men generelt set har drengene sværere ved at udnytte de ressourcer, der stilles rådighed i uddannelsessystemet. Der er langt flere drenge end piger, der allerede tidligt i skolesystemet får fornemmelsen af ”det her du’r jeg ikke til”.

Er det så pigernes tur til at tage førertrøjen?
- Uddannelserne – i særlig høj grad folkeskolen – er indrettet på mange pigers og få drenges præmisser. Med andre ord er skolen skræddersyet til pigernes behov og indlæringsmetoder.

- Desuden er pigerne langt bedre til at række ud, til at bede om hjælp, der hvor de har behov. Eller sågar bryde sammen og få hjælp ad den vej. Drengene går i højere grad ind og opponerer mod skolestrukturen, og jo ældre de bliver, jo større kan deres afstandstagen blive.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at indtænke kønslige forskelligheder i uddannelsessystemet?
- Der er sket både godt og skidt i de senere år; fokus på de mange intelligenser gør at flere børn og unge – uanset køn – ”rammes” af undervisningen. Omvendt er nedskæringen i f.eks. erhvervspraktikken ikke hensigtsmæssig – vi mangler noget mere grovmotorik i grundskolen!

- Der ligger også en klar udfordring i at se på, hvordan optagelsesprocedurerne og uddannelsesvejledningen fungerer i forhold til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Vi skal passe på ikke at tænke i kønsstereotyper, når de unge vejledes om uddannelses- og erhvervsvalg. Og der ér meget træghed og inerti i uddannelses- og vejledningssystemet.

- Når de unge er i gang med en uddannelse, så tror jeg på at evnen til at kunne spotte, at kunne vejlede dér hvor behovet er, er essentiel. F.eks. er indførelsen af de såkaldte ’streetworkers’ på nogle erhvervsskoler en god måde at indfange de udsatte drenge på. De står i hvert fald af på tilbuddet om samtaler, som opfattes grænseoverskridende.

Hvis der skal tages særligt hensyn til drengene, er det så ikke det modsatte af inklusion?
- Jo, jo, der er bestemt grænser for hvor langt man skal gå for at skabe inklusion! Selvfølgelig er køn vigtigt, når man tænker og planlægger strategier, men omvendt skal man passe på ikke at gøre kønnet til en fastlåst skæbne. Der er mange andre parametre der skal tænkes ind. Det handler i lige så høj grad om, hvad man kan gøre for at få de uddannelsesmæssigt ’svage’ med på vognen. Og jeg kan tvivle på om 95 % målsætningen overhovedet er realistisk.

Kan vi lære af hvordan andre lande løser problemerne?
- I vores nabolande Norge og Sverige har man meget tidligt haft en aktiv tilgang til ligestillingspolitikken; man har nedsat mandeudvalg og politikere har profileret sig på at tage kønsproblematikken alvorligt. Hele drenge-/mandespørgsmålet har på et tidligt tidspunkt været institutionaliseret. I Danmark har det været sværere, fordi debatten har været langt mere præget af konfrontation.

IBW

Mobiltelefoner holder kokke til ilden

Lars Kolind Jensen — Wed, 06 Oct 2010 14:15:00 +0200

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse

KOLDING. Hvordan forvandler man elevernes mobiltelefoni fra lærerens daglige mareridt til et effektivt pædagogisk redskab over for skoletrætte unge? Man kan fx tage til Kolding og spørge projektleder Torben Stolten Thomsen til råds. Han er leder af projektet ”Distance Learning for Apprentices” som gennem de seneste to år har udviklet mobil læring på dansk, tysk, spansk og tyrkisk.

: En kokke-elev demonstrerer sit håndelag over for mobilkameraet og læreren hjemme på Hansenberg.

I første omgang er det de koldingensiske kokke og tjenerelever, der har været mobile forsøgskaniner. De begyndte deres uddannelser med at få stukket en funklende ny mobiltelefon i hånden med aluminium, knapper og sexappeal nok til at få selv den mest forkælede gadgetfreak til at spærre øjnene op.

Og fascination er en vigtig del af den pædagogiske pointe.

- Vi har taget ét af de elementer i ungdomskulturen, som eleverne går allermest op i og gjort det til en platform, som vi kommunikerer med dem på. Det holder dem motiverede for uddannelsen. Man kan sige, at vi har fanget eleverne på deres egne præmisser og gjort det legalt at sende sms’er i timen, forklarer Torben Stolten Thomsen.

: Ligner dette et pædagogisk værktøj? Det er det ifølge Torben Stolten Thomsen.

Daglig kontakt i praktikperioden
Egentlig er mobiltelefon for fattigt et ord at bruge om det smarte, blanke apparat, for ifølge Torben Stolten Thomsen er der snarere tale om en ”smartphone”. Den giver eleverne mulighed for at skrive tekster, lave opgaver, stille spørgsmål, filme, søge informationer på internet og meget mere.

Og det har de brug for. De skal nemlig både holde daglig kontakt til deres praktikvejleder og uploade viden til deres ”e-portfolio”.

Eleven, praktikvejlederen og mester holder et fælles møde i begyndelsen af hver praktikperiode, hvor de aftaler, hvad der skal læres i det næste halve år. For en kokkeelev handler det måske om vin, indkøb og køkkenhygiejne.

I praktikperioden bruger han så sin smartphone til at lave film, powerpoints eller en fotohistorie, der viser, hvor langt han er nået med sine læringsmål, og det giver vejlederen ham så sparring i forhold til.

: Eleven, praktikvejlederen og mester holder et fælles møde i begyndelsen af hver praktikperiode, hvor det bliver aftalt, hvad der skal læres i det næste halve år.

Teorien skal kobles på
Der er 33 uddannelsesretninger på Hansenberg, men ledelsen har i første omgang udvalgt to af de mest frafaldsplagede erhvervsuddannelser til projektet om distancelæring, nemlig kokke og tjenerlinjerne.

Mange elever vælger nemlig at starte direkte på en læreplads uden først at tage en skoleperiode, og så står de meget alene med deres uddannelse og arbejdsdag. De møder faktisk kun skolen lejlighedsvist og til prøver.

Torben Stolten Thomsen fortæller, at det ofte de mest skoletrætte, der vælger den løsning, og mange er i risiko for at tabe kontakten til skolen, dumpe fagprøverne, miste motivationen og falde fra.

- Fagprøven i hygiejne er fx en forhindring for mange kokkeelever. Det er en test med latinske og græske ord og teori om bakterier og smittefarer. Men i dagligdagen har de jo fokus på det praktiske, at man skal bruge forskellige knive og spækbrætter til salat og kød og den slags. Ikke på kolibakterier. Og hvis ikke teorien bliver koblet på, så dumper eleven prøven, fortæller han.

: Sådan dækkes et bord. En tjener-elev har leveret dokumentationen via sin smartphone.

Frafaldet er mindsket
Det er her, en smartphone med daglig kontakt til skolebænken kommer ind i billedet. Og ifølge Torben Stolten Thomsen høster eleven mere læring end lærerne sår. Blandt andet fordi telefonens mange muligheder tilgodeser forskellige læringsstile.

Fx for de elever, der har lettere ved at lære om koli-bakterierne via mobilens internet end gennem bøger og skriftlige prøver.

De smarte mobiltelefoner har gjort en mærkbar forskel i den rigtige retning for frafaldet på de uddannelser, der har medvirket i projektet, og Torben Stolten Thomsen og hans udenlandske partnere missionerer ivrigt for resultaterne.

De har fx udviklet e-læringsmoduler og pædagogiske værktøjer, som lærere fra andre institutioner kan hente ned fra projektets hjemmeside og prøve af.

Han fortæller meget mere om dem i workshoppen på konferencen ”Livslang Læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger” den 28. oktober 2010.

Fakta

EU-Kommissæren taler om inklusion gennem uddannelse

Tore Daa Funder — Wed, 06 Oct 2010 09:25:00 +0200

På EU-Kommissionens hjemmeside kan du læse Androulla Vassilious tale ved konferencen "Breaking the Cycle of Disadvantage – inclusion in and through education and training".

Hvordan inkluderer vi dem udenfor?

Lars Kolind Jensen — Tue, 28 Sep 2010 11:55:00 +0200

Thyra Smidt er daglige leder af Mødestedet på Vesterbro, som er et socialt værested for flygtninge og indvandrere. Han er keynote speaker på konferencen "Livslang læring for alle?"

Mange af Mødestedets brugere bliver henvist fra kommunen eller af en læge, fordi de ikke har et socialt netværk og er ensomme og modløse. Mødestedet tilbyder dem i første omgang en sofa at sidde i, så nogle at tale med, lidt hjælp til det praktiske og ligeså stille og roligt et fællesskab at være del af.

: Thyra Smidt tager imod på det lille, hektiske kontor.

Er der realistisk set en vej fra samfundets grænseland til uddannelse?
- Vi møder jo mange skæbner og de er ikke alle sammen succeshistorier. Men her til formiddag talte jeg fx med en marokkansk kvinde, lad os kalde hende Fatima for det hedder de fleste af vores kvindelige brugere.

- Hun blev for tre år siden familiesammenført til Danmark med sine to børn, men hendes mand var desværre voldelig. Meget voldelig. Hun kom her første gang med sin socialrådgiver. Uden netværk, næsten uden sprogkundskaber og i hvert fald uden selvtillid.

- Men nu har hun bestået danskprøve 2 og er i gang med en SOSU-uddannelse. Det lyder måske ikke af så meget, men hun er i gang med en uddannelse og er blevet en del af det danske samfund.

Hvad mener du, der skal til for at kvinder som Fatima kan få en uddannelse?
- I Mødestedet er vores erfaring, at det allervigtigste er, at man bliver godt modtaget. Vi er meget bevidste om at byde folk velkomne med hånden. Vores brugere bliver mødt som mennesker, der betyder noget.

- Dernæst er det selvfølgelig meget vigtigt, at kvinder som Fatima lærer sproget, så vi kan tale med hinanden. Mange indvandrere har ingen kontakt med danskere, og deres syn på samfundet bliver derfor formet af det, de ser i fx Istedgade, dvs. porno, prostitution, alkoholisme og den slags.

- Det er vigtigt, at vi kommer i kontakt, og at vi kan diskutere vores ligheder og forskelle. Mange af vores brugere ændrer simpelthen personlighed, når de kan kommunikere.

Du har jo en fortid som lærer, bruger I metoder i Mødestedet, som også kan bruges i et klasseværelse?
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi viser kvinder som Fatima, at vi tror på hendes evner, og at vi også er villige til at stille krav til hende. At vi forventer, at hun tager ansvar for sig selv og argumenterer for sine holdninger. Det nytter ikke at bekræfte hende i en offerrolle. Vi bliver alle sprunget over i køen i supermarkedet af og til. Også etniske danskere.

- Og vi må som skole og som samfund vise, at vi er interesserede i det, vores indvandrere har at byde ind med. Fx når der er forældre-komsammen på skolen. Hvis forældrene aftaler, at alle tager en kage med, får Fatima mulighed for at deltage og vise, hvad hun kan og hvad hun står for. Det gør hun jo ikke, hvis det altid er en grillfest med øl og hotdogs, man arrangerer.

Kan man som lærer komme til at virke ekskluderende uden at ville det?
- Ja, det tror jeg. På flere måder. Vores kropssprog og blikke afslører jo vores positive og negative forventninger. Det er vigtigt, at vi viser kvinder som Fatima, at vi tror på hendes evner, og at vi også er villige til at stille krav til hende. Men man må naturligvis ikke stille større krav end hun magter.

Er der så nogen, der ikke kan inkluderes i samfundet?
- Vi siger af og til, at der er da nogen, der er uden for pædagogisk rækkevidde. I Mødestedet oplever vi nogle gange det, jeg kalder ”svigermoder-syndromet”. Det er typisk træk for blandt andet den ældre generation. De kan sætte en negativ dagsorden for de yngre generationer, og når vi oplever det, finder vi nogle måder at skille dem ad på. Vi går ind og ser på, hvorfor de handler, som de gør.

- I et samfund skal alle inkluderes, men vi må ikke lade de forkerte sætte dagsordenen.

LAK

Hvordan inkluderer vi de særligt talentfulde?

Lars Kolind Jensen — Wed, 22 Sep 2010 11:50:00 +0200

Poul Nissen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han er Fil.Dr., psykolog og lærer og er en af de få forskere herhjemme, som har beskæftiget sig med gruppen af særligt begavede børn. Han er keynote speaker på konferencen "Livslang læring for alle?"

: På konferencen taler Poul Nissen om, hvordan uddannelsessystemet møder særligt begavede talenter

Der tales mere end nogensinde om de særligt begavede i uddannelsessystemet, hvordan kan det være, tror du?
- Det er selvfølgelig oppe i tiden på grund af globaliseringen, fordi Danmark er udsat for en stigende international konkurrence. Det er efterhånden blevet stuerent at tænke på udvikling af talenterne og samfundets intelligensreserve, fordi det er blevet et samfundsøkonomisk anliggende.

Er den danske folkeskole for dårlig til at udfordre de særligt begavede?
- Folkeskolen er baseret på en ideologi om en altfavnende enhedsskole. Derfor skal lærererne undervisningsdifferentiere og ramme alle elevers behov. Men i praksis er det ofte midtergruppen der bliver tilgodeset, for lærerne er ikke uddannede til at stimulere de dygtigste elever.

- I mange lande gør man meget for de dygtigste, i Danmark har vi hidtil næsten udelukkende fokuseret på de svageste.

Men hvis man fx etablerer specielle klasser for de begavede, er det så ikke det modsatte af inklusion?
- Det er jo et dilemma. Vi må som samfund afprøve forskellige modeller og se, hvad der virker. Men er det vigtigste ikke, at alle elever lærer noget i skolen?

Klarer de særligt begavede sig ikke meget godt alligevel?

- De evalueringsprojekter om velbegavede og talentfulde børn, jeg har været med til, tyder på, at mange af dem har flere vanskeligheder end almindeligt for alderen. De har det psykisk dårligt, er frustrerede, keder sig, forstyrrer undervisningen og nogle udvikler adfærdsmønstre, der kan minde om DAMP og ADHD eller bliver apatiske.

- Det er synd for dem, men det er også synd for samfundet som taber dem som ressource. Intelligens kan nemlig sammenlignes med en muskel, hvis ikke den bruges, tabes muskelmassen med tiden.

Hvad kan vi som samfund gøre ved det?
- Helt grundlæggende er der brug for forskningsbaseret pædagogik i folkeskolen. En model kunne være at erstatte seminarieuddannelsen med universitetsuddannelse, så lærerne bliver i stand til at evaluere den enkelte elevs reelle læring og justere sin pædagogik efter den.

- Samfundet uddanner jo heller ikke læger til at praktisere i blinde uden at vide, om patienterne får noget ud af behandlingen, vel.

Læs mere om konferencen "Livslang læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger".

LAK

Aktuel kronik om inklusion og specialskoletilbud

Tore Daa Funder — Mon, 20 Sep 2010 10:24:30 +0200

Ganske mange skoleelever er faktisk allerede faldet fra, før de går ud af skolen. Det fylder os med indignation at se dette menneskelige og resursemæssige spild, skriver de to kronikører.

Læs hele kronikken her.

Pennen føres af:

Marianne Sivholm, skoleleder, uddannet lærer og diplomuddannet i projektledelse.
Henrik T. Larsen, forstander og master i psykologisk organisation.

Hvad kan man lære i et fængsel?

Lars Kolind Jensen — Mon, 20 Sep 2010 08:25:00 +0200

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse

RINGE: De fleste livshistorier i Ringe Statsfængsel har det tilfælles, at de begynder at blive tragiske omkring femte klasse. Der bliver undervisningen teoretisk, og kravene til at kunne formulere sig og løse problemer stiger markant. Det har ifølge Kay Max Jensen ofte store omkostninger på de bagerste rækker.

- De tungeste elever reagerer på alt det, de ikke forstår, med frustration og ballade, og lærerne kan sjældent stille meget op. Når de så holder op med at møde i skole i 6. eller-7. klasse, må mange lærere i det stille drage et lettelsens suk.

: PANEL står for "Positive Aspects of Non-formal Education and Learning" og er et Grundtvig læringspartnerskab mellem fængselsundervisere fra fire lande.

Dobbelt halvsproget
Nogle år senere møder Kay Max Jensen disse unge i Ringe Statsfængsel. Mange vil faktisk gerne have en 9.klasse, men nu er der langt til målet. Og endnu længere, hvis de skal gøres parate til at fungere i det almindelige uddannelsessystem uden for murene.

- De mangler de sociale og sproglige kompetencer, der skal til. De har ikke fået et begrebsapparat, som de kan bruge til noget konstruktivt. Især de indsatte med anden etnisk baggrund har problemer. Vi kalder dem ”dobbelt halvsprogede”. Men mange af de etnisk danske indsatte har også et meget ringe ordforråd, fortæller Kay Max Jensen.

Redskaber til at omskrive selvbiografien
Og det er meget sjældent, at de får det i fængslerne, for den læring, som foregår dér, er som regel temmelig negativ. Men det har Kay Max Jensen og hans belgiske, engelske, rumænske og norske kolleger sat sig for at gøre noget ved.

- De danske fængsler er langt hen det, man kalder `universities of crime´. Men vi forsøger at introducere nogle positive læringsprocesser ved at arbejde med de indsattes kultur og sprog. Og ved at udveksle erfaringer på tværs af grænser, forklarer han.

: PANEL satser også på ikke-formel læring, fx ved at give de indsatte redskaber til at forstå sig selv på en positiv måde.

I mange europæiske lande er de længere fremme end i Danmark, når det kommer til arbejdet med de indsattes kulturer, og det har de lært meget af i Ringe Statsfængsel.

Det handler om at give de indsatte et sprog og nogle oplevelser, de kan bruge til at omskrive deres selvbiografi, som Kay Max Jensen lidt poetisk formulerer det.

Film, rap og restauranter
Han omsætter de udenlandske erfaringer til en masse spændende forløb bag fængselsmurene. Fx har nogle af fangerne fået hjælp af en filminstruktør til at lave film om dem selv og deres retssager.

Det har de lært en masse om sprog, kommunikation og samarbejde af, forklarer Kay Max Jensen. Andre af de indsatte har fået sprog og stemme gennem hiphop og rap-musik.

- Vi forsøger at gøre læringen konstruktiv, praktisk og målrettet og på at skabe så mange pædagogiske sidegevinster som muligt undervejs. Hvis målet er at opføre en rapkoncert, skal der jo både skrives tekster og klares en masse teknik med lyd og lys. Det samme gælder, hvis det handler om at lave et teaterstykke eller om at drive en restaurant i fængslet.

Hør mere på konferencen
Kay Max Jensen fortæller om undervisning af fængselsindsatte i Danmark og udlandet og om Grundtvig-projektet "Positive Aspects of Non-formal Education and Learning in prisons" på konferencen på konferencen Livslang Læring for alle? som finder sted på Nationalmuseet den 28. oktober 2010.

PANEL (Positive Aspects of Non-formal Education and Learning) er et Grundtvig læringspartnerskab mellem fængselsundervisere i Belgien, Norge, Rumænien og Danmark.
Projektet har til hensigt at motivere indsatte og tidligere straffede til at uddanne sig og dermed forbedre deres chancer for at blive reintegreret i samfundet.
Konferencen Livslang Læring for alle? finder sted på Nationalmuseet den 28. oktober 2010. Konferencen er overtegnet.
Læs mere om mulighederne i Grundtvig læringspartnerskaber

Stenbroens sociale skadestue

Tore Daa Funder — Mon, 13 Sep 2010 09:35:00 +0200

Af Tore Daa Funder, Styrelsen for International Uddannelse.

Rummet domineres af det store bord med hen ved tredive stole omkring. De fleste er tomme, for Mødestedet er lige åbnet for dagens gæster, og der er stadig et par timer til det første rykind.

: Thyra Smidt tager imod på det lille, hektiske kontor.

Indledningsvis indskyder hun dog, at det kan være, at hun bliver nødt til at afbryde samtalen. Én af stedets faste brugere har problemer ude i byen, og måske er hun nødt til at rykke ud. Det er dog langt fra alle stedets gæster, der har brug for den slags udrykningstjeneste.

Kontakt med 60 forskellige nationaliteter

Bydelens socialt udstødte kan få en bred vifte af behov opfyldt her. Én har brug for hjælp til at greje et brev fra kommunen, en enlig mor ønsker hjælp til at komme i gang med en uddannelse – og rigtig mange kommer alene for det sociale samvær og fællesskab over en kop kaffe, et spil backgammon eller et måltid mad.

Mødestedet åbnede dørene for første gang i 1984 i et ydmygt lokale i Oehlenschlægergade – et solidt ejendomsmægler-stenkast fra de nuværende lokaler. Projektet var en del af Det Danske Missionsselskabs (i dag: Danmissions) arbejde blandt bydelens indvandrere og socialt udstødte. Bydelen har traditionelt været en form for port til byen – det var her, mange nyankomne og ressourcesvage slog sig ned. Det var derfor en relevant placering for ’Mødestedet’ – midt i målgruppens nærmiljø.

De besøgende – ’gæster’, understreger Thyra – udgør en broget skare. På årsbasis har Mødestedet kontakt med omkring 60 forskellige nationaliteter.

På spørgsmålet om, hvad der kendetegner den typiske bruger, svarer Thyra: ”Nogle af vores gæster bruger os i perioder, for derefter at vende tilbage til arbejdsmarkedet og forsvinde fra vores radar. Andre har bevaret en tilknytning til vores sted siden starten. For dem er vi blevet en form for forlænget familie."

Ansatte med mange nationaliteter

Også husets ansatte spænder vidt i etnisk forstand – ud over danskere er stedet bemandet med bl. a. folk fra Iran og Congo – og en konstant strøm af EVS-volontører (Ordningen kaldes også Europa-frivillige og er tilbud til unge om at tilbringe 2-12 måneder i udlandet og udføre frivilligt arbejde - du kan læse mere om EVS-ordningen her). Mødestedet har brugt EVS-volontører i mange år. Ud over en vital og solid arbejdskraft, bidrager de unge også med et vigtigt frisk pust udefra. Thyra Smidt:

: Har man fået et kryptisk brev fra kommunen, så kan en snak med en medarbejder fra Mødestedet være med til at bryde koden.

”Vi er et sted, der arbejder med integration, og jeg ser det som vores opgave at være åbne over for mennesker med forskellig international baggrund. Der skal bruges rigtig meget energi på at skole EVS’erne til at begynde med, men så kan man få rigtig meget ud af dem.”

Thyra Smidt beretter om, hvordan Mødestedet følger de EVS’ere, der i tidens har været tilknyttet Her spiller det sociale medie Facebook en vigtig rolle. Opholdet har givet dem en enorm indsigt i andre mennesker, og deres arbejde er også med til at udvikle dem som personer. De oplever, at der bliver stillet krav til dem, og de vokser med rivende hast. Deres Facebook-profiler viser, at mange tidligere volontører ender med at blive ledere af sociale projekter i deres hjemlande – eller skriver speciale om integration.

Tyske Gerlinde Kern var EVS-volontør i Mødestedet i 2009. I løbet af opholdet, der varede under ét år, nåede hun at mestre det danske sprog til nærmest perfektion - og skaffe sig flere gode , danske venner. Vi mødte ved et tilfælde Gerlinde i Mødestedet, da hun havde taget nogle dage fri fra sit tyske studie for at besøge vennerne i Danmark. Hun fortalte med glød og entusiasme om det store udbytte, hun havde fået ved at være volontør.
Du kan læse mere om ordningen her.

Kulturarbejde som et kald

Om sig selv fortæller Thyra: ”Jeg blev først ansat i Danmission, og senere sendt et år på undervisning i England. De fag, jeg fulgte, fokuserede på ’religions- og kulturmødet’. Min erfaringsballast stammer i høj grad fra denne tid. Eksempelvis boede jeg i en længere periode på et kollegium med en rig, etnisk spredning – jeg var én af de få europæere – og det ændrede mit syn på mange ting. Igen og igen havnede jeg i forskellige typer kulturmøde, der gav unik indsigt, respekt og forståelse.”

”Jeg tror, jeg er drevet af det, man i gamle dage kaldte ’et kald.’ Jeg er uddannet lærer, og jeg synes det er enorm givende at se mennesker udvikle sig i en læringsproces – det kan så enten være i klasser eller i mødet. Jeg kan godt lide at se, når mennesker bruger de ressourcer, de har. Jeg er nok et meget positivt menneske, og det skal man nok også være for at arbejde i dette miljø, hvor vi både arbejder inden for disse vægge og rykker ud og yder supervision, hvis det brænder på et sted ude i byen.”

Kulturmødets potentiale

Kulturmødernes indsigt har Thyra taget med i sit arbejde i ’Mødestedet: ”For vores gæster betyder et sted som dette, at vi ser dem som hele mennesker – det er vores stærkeste side. Vi ser vores gæsters svagheder, men også de områder, hvor de har styrker. Vi ser dem som medmennesker og som en del af et fællesskab.

I ’Mødestedet’ er fællesskabet og relationen mellem mennesker i højsædet. Der er mange indvandrere, der lever i Danmark uden at møde danskere. Mødet – det møde man skaber, når man tager sit medmenneske i hånden – er af afgørende betydning. ”Her ligger vores vigtigste eksistensberettigelse”, slår Thyra Smidt fast.

: På Mødestedet er mødet og samværet i højsæde.

Kirkelig forankring

Mødestedets kirkelige forankring er efter Thyra Smidts mening stærkt medvirkende til projektets succes. I fremmede kulturer er religionen en væsentlig og helt naturlig del af den enkeltes hverdag. I Danmark er det væsentlig anderledes – her er det religiøse nærmest en form for tabu, der meget sjældent tales om i samfundet. Smidt mener, at Mødestedet tør adressere spørgsmål om den enkeltes tro og livsførelse – og har dermed redskaberne til række ud til fremmede grupper, som det konventionelle system kan have vanskeligt ved at nå.

Smidt peger eksempelvis på, at en stor del af den muslimske minoritet faster under den religiøse højtid ramadanen. Det kan være farligt for fx muslimske sukkersygepatienter. ”Der har vi, med vores forankring i religionen, ingen problemer med at adressere dette tabu og dykke ned i problemstillinger i spændingsfeltet mellem individ, samfund og tro. Jeg ved en masse om islam, og derfor kan jeg rejse nogle problemstillinger over for dem.”

Den sociale skæbne kan ændres

Netop den anerkendelse, der opstår i mødet inden for Mødestedets vægge, har afgørende betydning for gæsternes individuelle udvikling. Tillid, respekt og empati er med til at mobilisere den enkeltes personlige ressourcer og potentialer. Thyra Smidt beretter fx om en flygtning, der ved det første møde var helt nede på samfundets bund. Mødestedets mellemkomst betød, at hun blev hjulpet til at komme ind på HF, overvandt sine indlæringsvanskeligheder og nu snart er færdig som sygeplejerske.

Hvordan ser Mødestedets fremtid ud?

Mod samtalens afslutning falder snakken naturligt på Mødestedet fremtid. Pludselig ringer telefonen. Det er en af husets faste gæster, der ringer fra Hovedbanegården - han er havnet i en knibe. Thyra samler sine ting sammen, men når dog lige at understrege, at hun bestemt mener, der er en fremtid for Mødestedet:

”Da vi startede for 25 år siden, var vi de eneste, der arbejdede med kulturmødet – i dag er der mange på samme felt. Vores force er, at vi ser på alle menneskets mange facetter og hjælper på mange fronter på samme tid. Vores indsats er helhedsorienteret – det er det hele menneske, som er omdrejningspunktet for vores arbejde.”

Der mangler inklusion i europæiske læreruddannelser

Lars Kolind Jensen — Wed, 25 Aug 2010 11:25:00 +0200

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse

TO UGERS BENHÅRDT ARBEJDE med pædagogiske drøftelser og skolefilosofiske sammenligninger fra morgen til aften. Det var, hvad der i oktober sidste år ventede de 30 lærerstuderende fra syv europæiske lande, der tog til Letland for at deltage i et ”Erasmus intensive program” om inklusion i uddannelserne.

Formålet var at udvikle læremidler, der skal bruges til at give stærke og svage børn færdigheder til at klare sig i de demokratiske samfund, de skal vokse op og blive medborgere i. Det håber både de lærerstuderende og deres undervisere i hvert fald på.

En af underviserne er tidligere højskoleforstander, museumsdirektør og nu lektor ved UC Lillebælt Jørgen Skaastrup. Han er også én af hovedkræfterne bag den fynske aktie i projektet, som de ambitiøse partnere har navngivet ”Teachwise”. For ham er demokrati, rummelighed og dannelse nemlig tre sider af samme hjertesag, som går ud på at tilføre de europæiske læreruddannelser et inkluderende perspektiv.

Vi er ikke så gode, som vi tror

Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse gennemfører lige over 84 % af en årgang en ungdomsuddannelse og 46 % en videregående. Er lærerne ikke relativt gode til at sikre uddannelse til alle herhjemme i Danmark?

- Jo. Vi har en uddannelsestradition, der bygger på både at lære eleverne færdigheder og virke alment dannende. Det sidste er vigtigt, for der er altså bred enighed i det danske samfund om, at folkeskolen som udgangspunkt har et ansvar for at få alle med. Den danske læreruddannelse opfordrer de studerende til at reflektere over formålet med uddannelse og skolens rolle, sådan er det ikke alle steder.

- I et land som fx Litauen, ser man anderledes på lærerens opgaver. Der skal skolen nemlig blot tilbyde undervisningen, men den har ikke ansvar for elevens dannelse til samfundsborger. Lærerstudiet fokuserer derfor på metodik, og i samfundet stuver man dem, der er anderledes, fordi de har fx et fysisk eller mentalt handicap, af vejen. Dannelsesidealet gør altså en stor forskel.

: Syv europæiske læreruddannelser udbyder det fælles studieforløb om inklusion. Det sker med tilskud fra Erasmus-programmet.

Et kvantespring fra integrering til inklusion

Hvorfor er det så nødvendigt med mere inklusion i den danske læreruddannelse; deltager UC Lillebælt i Teachwise for at lære de andre, hvordan det skal gøres?

- I Danmark er vi meget dygtige til at integrere elever med særlige behov, men vi er ikke nær så skrappe til at inkludere dem, og der er et kvantespring i mellem de to ting. Den typiske danske model er at oprette særlige klasser, hvor de svage elever bliver undervist for sig, og så blande dem socialt med de andre i frikvartererne.

- Inklusion er noget andet, det indebærer, at man underviser alle elever samlet – næsten uanset deres individuelle forskelligheder og særlige behov. Det er en skolefilosofi, som de praktiserer i Finland. Der mener man, at skolen så at sige skal bøje sig mod eleven, snarere end omvendt, og det mener jeg faktisk, alle kan lære af.

Fokus på de svages styrker

Den danske praksis med at undervise de svageste separat er vel et forsøg på at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer. Indebærer inklusion ikke en risiko for at sænke niveauet for de andre?

- Jo, det er en risiko. Men den må vi imødegå ved at dels at udstyre de lærerstuderende med flere pædagogiske redskaber og dels give skolerne de ressourcer, der skal til for at bringe de svageste elevers styrker frem i lyset.

- Lad mig give bare et eksempel på et inkluderende læremiddel: I Teachwise har en gruppe af de lærerstuderende lavet et undervisningsforløb om fodbold. I deres klasse er der nemlig en handicappet dreng, som ikke har store muligheder for at være med i frikvarteret. Til gengæld er han ekspert i Manchester United, og ved at give klassen et fælles projekt, hvor han kan bidrage, bliver han pludselig fodboldeksperten – selvom han jo ret beset ikke selv kan spille.

: Inklusion handler ifølge Jørgen Skaastrup bl.a. om at skabe et undervisningsmiljø, hvor de svage elever kan bruge deres styrker.

Tosprogede løsninger

De europæiske lande har en fælles udfordring i form af integration og fastholdelse af tosprogede elever i uddannelsessystemet. Kan Teachwise pege på løsninger i den forbindelse?

- Når det handler om tosprogede, er det i hvert fald ikke nok, at læreren beder eleverne fortælle om deres forskellige kulturbaggrunde og så lader dem sammenligne ligheder og forskelle. Eleverne skal tilføres en meget mere gennemgribende forståelse af, at alle mennesker oplever og bedømmer hinanden gennem forskellige kulturelle optikker.

Eller konflikter og dårligt arbejdsmiljø
Men det er jo ikke alle lærerstuderende, der har mulighed for at deltage i Teachwise, hvad bliver konsekvensen, hvis ikke alle læreruddannelser får et inklusionsperspektiv?

- Konsekvenserne er, frygter jeg, i bedste fald, at lærerne får et halvdårligt arbejdsmiljø med mange konflikter med elever og deres forældre. Og i værste fald, at skolesystemet klemmer, stigmatiserer og udstøder dem med særlige behov. Det er vi som samfund og som lærere nødt til at reagere imod. For det er et problem i både humanistisk og demokratisk, når børn og unge der er anderledes behov end den, de såkaldte normale elever udskilles som anderledes.

Jørgen Skaastrup fortæller mere om Teachwise og inklusion i læreruddannelsen på konferencen ”Livslang læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger” den 28. oktober 2010.

Teachwise er et Erasmus Intensivt Program, som gennemføres af læreruddannelsesinsitutioner i syv europæiske lande.
I Teachwise arbejder de lærerstuderende og deres undervisere sammen om at udvikle undervisningsmaterialer i tværnationale grupper. Målet er, at de studerende først skal få en forståelse for inklusion ved at udarbejde pædagogisk og didaktisk materiale. På næste niveau udarbejder de vejledninger til, hvordan andre lærere kan bruge det, og endelig reflekterer de over, hvordan deres viden kan implementeres i deres respektive læreruddannelser.
Se en video om Teachwise (.WMV)
Læs mere om Erasmus Intensive Programmer
Konferencen Livslang Læring for alle? finder sted på Nationalmuseet den 28. oktober 2010. Tilmeld dig her.

Livslang læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger

Lars Kolind Jensen — Wed, 18 Aug 2010 14:25:00 +0200

95 % af en ungdomsårgang skal i 2015 gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 % en videregående. Det har regeringen sat som mål.

Men hvis grundskoler, erhvervsskoler, gymnasiale og videregående uddannelser skal kunne tiltrække endnu flere elever og studerende, og samtidig fastholde dem med særlige behov og forudsætninger, er der brug for viden - og vidensdeling.

Synspunkter og internationale erfaringer
Denne konference vil indeholde oplæg fra personer med synspunkter på, hvordan det danske uddannelsessystem møder de grupper, der er fysisk, psykisk, kulturelt og socialt anderledes og dem som befinder sig på randen af uddannelsessystemet.

Den vil også fokusere på forskellige internationale uddannelsesprojekter, der har indhentet erfaringer om inklusion fra udlandet og udviklet ny viden i samarbejde med udenlandske partnere.

Se programmet for dagen her

: Konferencens blog bliver løbende opdateret med artikler, materialer og links om inklusion.

Vidensdeling om inklusion og internationale projekter
Konferencen henvender sig til lærere, undervisere samt andre inden for uddannelsessektoren og tilgrænsende sektorer med interesse for inklusionsproblematikker. Dagen vil give deltagerne gode muligheder for vidensdeling om såvel daglig praksis som internationale projekter.

Derfor forudsætter vi, at alle bidrager med aktiv deltagelse.

Dagen afrundes af en hemmelig gæstetaler med særlig erfaring for talentudvikling af "skæve eksistenser".

Det praktiske
Konferencen finder sted på Nationalmuseet, Ny Vester gade 10, 1471 København K den 28. oktober 2010.

Konferencen er overtegnet

Inklusion i europæisk ungdomsarbejde

Melissa Kousgaard — Wed, 18 Aug 2010 14:25:00 +0200

Vil du vide mere om unge og inklusion på ungdomsområdet har det Europæiske videnscenter for inklusion samlet erfaringer, metoder, lege, spil, eksempler, netværk mm fra hele Europa.

Du finder alt dette på: SALTO-YOUTHs hjemmeside