Dokumentation
Her kan du læse om redskaber til at dokumentere kvalifikationer og kompetencer og gøre dem forståelige på tværs af landegrænser, f.eks. for at overføre merit. Desuden finder du dokumentation om landenes uddannelsessystemer.
På internationalt niveau er der vedtaget fælles regler og systemer for dokumentation af uddannelser og eksaminer, som gør det muligt at sammenligne kvalifikationer på tværs af forskellige landes uddannelsessystemer.
Europass
EU har en fælles ramme for dokumentation af kvalifikationer og kompetencer, som hedder Europass. Europass omfatter fem beviser eller dokumenter om en persons uddannelse, praktikophold, arbejdserfaring, sproglig og kulturel kompetence samt uformelle og personlige kompetencer. Europass CV, Sprogpas, Mobilitetsbevis, Certificate Supplement og Diploma Supplement indgår i Europass-rammen.
Meritoverførsel
I Europa kan ECTS-systemet. bruges ved meritoverførsel af studieperioder gennemført i udlandet eller i Danmark. I forhold til studieophold i USA skal man være opmærksom på forskellene mellem meritsystemer i USA og EU.
Karakterskalaer
Danske karakterer efter 7-trins-skalaen kan sammenlignes med karakterer fra en række lande. Desuden er den danske karakterskala oversat til engelsk. Se Karakterskalaer.
Kvalifikationsrammer
I Danmark og på tværs af de europæiske lande bliver der udarbejdet kvalifikationsrammer (på engelsk: qualifications frameworks). De beskriver de uddannelsesniveauerne eller uddannelsestyperne med vægt på de kompetencer, man opnår gennem uddannelserne.
Uddannelsessystemer
De enkelte landes uddannelsessystemer er beskrevet i mere eller mindre detaljeret form. Find opslagsværker og links under Udenlandske uddannelsessystemer.
Det danske uddannelsessystem er beskrevet på engelsk her: Education in Denmark.




