Historikken bag ECTS
I 1989 søsatte EU-Kommissionen et pilotprojekt blandt 100 europæiske universiteter, der skulle afprøve et nyt pointsystem med det formål at lette overførslen af merit, når en studerende vender hjem efter et studieophold i udlandet. Pointsystemet fik akronymet ECTS, som stod for ”European Credit Transfer System”. Projektet viste, at systemet er anvendeligt og kan være med til at fremme anerkendelsen af studieophold taget på en anden uddannelsesinstitution end den studerendes hjemmeinstitution.
ECTS-systemet har dermed styrket kvaliteten og omfanget af studentermobilitet i Europa.
10 år senere indledte de ansvarlige ministre for videregående uddannelser fra 29 forskellige europæiske lande et samarbejde for at skabe et fælles europæisk uddannelsesområde inden udgangen af 2010. Den erklæring, ministrene underskrev, hedder Bologna-deklarationen. Den indeholder bl.a. målsætningen om at videreudvikle ECTS-systemet for yderligere at fremme studentermobilitet i Europa. ECTS-systemets principper er senere blevet udvidet med begrebet akkumulering, således at ECTS nu står for ”European Credit Transfer and Accumulation System”. Det er meningen, at systemet på længere sigt også skal anvendes til akkumulering af point i et livslangt læringsperspektiv.
I Danmark er anvendelsen af ECTS obligatorisk for alle danske videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Videnskabsministeriet. Reglerne herom kan findes i de respektive bekendtgørelser for de videregående uddannelser.
