Videre til indhold | Videre til menunavigation

Europass-logo

Hvad står der i et Europass Certificate Supplement?

Der er anvendt en fælles skabelon for alle beskrivelser af erhvervsuddannelser i Certificate Supplement. Skabelonen svarer i store træk til den skabelon, de øvrige europæiske lande også allerede anvender eller vil anvende fremover.

Skabelonen indeholder følgende felter:
 
Navn på uddannelsesbevis på dansk
Her angives den ordrette titel på dit danske uddannelsesbevis, fx svendebrev.
 
Uddannelsens navn
Her angives navnet på din uddannelse på dansk og evt. derudover på engelsk, tysk eller fransk.
 
Beskrivelse af kvalifikationer og færdigheder
Her nævnes de kvalifikationer og færdigheder, du har opnået igennem uddannelsen.
 
Typiske jobs eller arbejdsområder
Denne beskrivelse beskriver de arbejdsopgaver og områder du er kvalificeret til at udføre/varetage.
 
Uddannelsens varighed
Her angives længden af din uddannelse og uddannelsens fordeling imellem skole- og praktikophold, samt en kort forklaring om, at de danske uddannelser er vekseluddannelser.
 
Uddannelsesniveau
Dit uddannelsesniveau beskrives ud fra det internationale ISCED-system. De danske erhvervsuddannelser svarer til niveau 3 i ISCED-systemet.
 
Udstedende myndighed
Her anføres hvilken faglig myndighed - oftest det faglige udvalg - som udsteder dit uddannelsesbevis og tillæg. Et fagligt udvalg er et samarbejde imellem arbejdsgivere og arbejdstagere for din erhvervsuddannelse,

Karakterskala
Din uddannelse bedømmes ofte både med en mundtlig skala og 13-skalaen (den nye 12-skala træder i kraft fra d. 1. september 2007). Se forskellige karakterskalaer.
 
Yderligere oplysninger
Her gives kontaktoplysninger til relevante danske uddannelsesinstitutioner, uddannelsessekretariater og faglige udvalg, som vil kunne besvare eventuelt yderligere spørgsmål.

Sidst opdateret: 08/07 2010