Videre til indhold | Videre til menunavigation

DS Label

Diploma Supplement Label

Diploma Supplement Label er et kvalitetsstempel på korrekt udfyldelse og anvendelse af Diploma Supplement, og alle danske institutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om at opnå dette label.

Uddannelsesinstitutioner, der har udarbejdet deres Diploma Supplement ud fra ovenstående vejlednings kriterier og desuden opfylder nedenstående betingelser, kan søge om at få tildelt EU-Kommissionens Diploma Supplement Label.

Styrelsen anbefaler, at danske institutioner ansøger EU-Kommissionen om Diploma Supplement Label, når de alligevel er pålagt at udstede Diploma Supplement til deres studerende. Ved et label opnår institutionen dokumentation på, at den arbejder korrekt med Diploma Supplement og desuden signalerer den til andre europæiske institutioner, at der lægges vægt på kvalitetssikring og internationalisering ved institutionen.

Ansøgningskriterier til DS Label

For at opnå Diploma Supplement Label skal institutionen opfylde følgende krav:

  • Diploma Supplement-standardmodellen, der er udviklet af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES, skal anvendes, inklusive præambel, og der må ikke være afvigelser fra denne skabelon i form af udeladte punkter/underpunkter eller ændret tekst i punkter eller underpunkter. Punkterne (i tal) skal fremgå af Diploma Supplementet.
  • Diploma Supplement skal udstedes til alle studerende med en videregående uddannelse, umiddelbart efter de har afsluttet uddannelsen. Diploma Supplement skal udstedes automatisk, gratis og på et af de store europæiske sprog, hvilket skal fremgå af institutionens hjemmeside med følgende introducerende tekst: ”Diploma Supplement is being issued in a widely spoken European language, given automatically and free of change to every student upon graduation.”
  • Uddannelsesinstitutionen skal have et eksempel på et udfyldt Diploma Supplement offentligt tilgængeligt på hjemmesiden, hvor personlige oplysninger er maskeret.
  • Ved ansøgning om Diploma Supplement Label skal I vedlægge fire eksempler på godkendte kopier af Diploma Supplements, som er blevet udstedt til studerende. Det materiale der indleveres skal desuden opfylde visse spredningskrav.

Hjælp til ansøgning om Diploma Supplement Label

Læs mere om ansøgning til Diploma Supplement Label, herunder procedurer og ansøgningsskema på Styrelsen for International Uddannelses hjemmeside www.iu.dk/dokumentation/ects/ects-labels.
I ansøgningsskemaet til Diploma Supplement Label er der en liste over hyppige fejl begået i forbindelse med de tidligere Diploma Supplement Label-ansøgningsrunder. 

Bologna-ekspertordningen

Bologna-ekspert-ordningen tilbyder desuden hjælp til at kvalitetsudvikle de danske institutioners Diploma Supplements med henblik på at kunne ansøge om Diploma Supplement Label, f.eks. i form af informations-møder eller som bilateral sparring med en ekspert. Læs mere om Bologna-eksperterne på styrelsens hjemmeside

Sidst opdateret: 20/09 2011
Se eksempler på