Karakterskalaer
Der anvendes mange slags karakterskalaer og pointsystemer i de forskellige uddannelsessystemer. Læs her om de danske karakterskalaer og mulighederne for at sammenligne danske og udenlandske karakterer.
Man kan ikke umiddelbart sammenligne karakterer fra forskellige lande og systemer, men der er udviklet en europæisk ECTS-karakterskala for at gøre karakterer lettere at sammenligne i europæisk sammenhæng.
I Danmark giver 7-trins-skalaen mulighed for en sammenligning med ECTS-skalaen. I andre lande bruges ECTS-skalaen dog endnu kun i begrænset omfang.
Nedenfor gives oplysninger om:
7-trins-skalaen
Den tidligere 13-skala er blevet erstattet af en karakterskala med 7 trin:
-
Den 1. august 2006 blev 7-trins-skalaen indført i de gymnasiale uddannelser.
-
På alle andre områder blev 7-trins-skalaen indført den 1. august 2007.
7-trins-skalaen består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). Skalaen er blandt andet opbygget ud fra et ønske om at lette sammenligneligheden mellem danske og udenlandske karakterer, og centralt i beskrivelserne af de nye karakterer står sammenhængen mellem den enkelte karakter og de faglige mål.
| Karakter | Betegnelse | Beskrivelse | ECTS | 13-skala |
|---|---|---|---|---|
| 12 | Den fremragende præstation |
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler | A |
13 11 |
| 10 | Den fortrinlige præstation | Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler | B | 10 |
| 7 | Den gode præstation | Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler | C |
9 8 |
| 4 | Den jævne præstation | Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler | D | 7 |
| 02 | Den tilstrækkelige præstation | Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål | E | 6 |
| 00 | Den utilstrækkelige præstation | Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål | Fx |
5 03 |
| -3 | Den ringe præstation | Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation | F | 00 |
Omregning fra gammel til ny skala:
-
Oversættelsesskala: Fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen – Ministeriet for Børn og Undervisning
På engelsk
Der findes en engelsk oversættelse af 7-trins-skalaen:
Se også karakterbekendtgørelserne:
-
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse – Undervisningsministeriet – Retsinformation (BEK nr. 262 af 20/03/2007)
-
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser – Retsinformation (BEK nr. 250 af 15/03/2007)
-
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet – Retsinformation (BEK nr. 818 af 01/07/2007).
Læs mere om 7-trinsskalaen:
- 7-trins-skalaen – Undervisningsministeriet.
13-skalaen
Denne skala blev anvendt i de gymnasiale uddannelser indtil juli 2006 og i de øvrige uddannelser indtil juli 2007.
| Karakter |
Betegnelse |
|---|---|
| 13 | For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. |
| 11 | For den udmærkede og selvstændige præstation. |
| 10 | For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. |
| 9 | For den gode præstation, der ligger lidt over middel. |
| 8 | For den middelgode præstation. |
| 7 | For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. |
| 6 | For den netop acceptable præstation. |
| 05 | For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. |
| 03 | For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. |
| 00 | For den helt uantagelige præstation |
På andre sprog
13-skalaen findes også i oversættelse:
Se også den tidligere karakterbekendtgørelse:
-
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse – Retsinformation (BEK nr 513 af 22/06/1995)
Omregning fra gammel til ny skala:
-
Oversættelsesskala: Fra 13-skalaen til 7-trins-skalaen – Ministeriet for Børn og Undervisning
Karakterskalaer i erhvervsuddannelsessystemet
Inden for erhvervsuddannelserne (EUD) har man hidtil anvendt 13-skalaen og overgår den 1. august 2007 til 7-trins-skalaen (se ovenfor).
Derudover findes der såkaldte verbale skalaer, som anvendes ved svendeprøver inden for nogle fag:
Tre verbale skalaer set i forhold til 13-skalaen*
| Skala 1 |
Skala 2 |
Skala 3 |
13-skala |
|---|---|---|---|
| Antaget med sølvmedalje | Antaget med sølvmedalje | Bestået, særdeles veludført | 11-13 |
| Antaget med bronzemedalje | Antaget med bronzemedalje | Bestået, veludført | 10-10,9 |
| Antaget med ros | Antaget med ros | 9-9,9 | |
| Bestået | Bestået | Bestået | 6-8,9 |
| Ikke antaget | Ikke bestået | Ikke bestået | under 6 |
* Frisørfaget bruger som det eneste guld som den højeste udmærkelse. Guld svarer til sølv på de tre øvrige skalaer.
På engelsk:
Udenlandske karakterskalaer
Visse landes studentereksamenskarakterer kan omregnes i forbindelse med optagelse på en dansk videregående uddannelse. Omregningsskalaer og oplysninger om omregningsmetoder findes i Eksamenshåndbogen.
Derudover findes der ikke nogen officiel oversigt, der sammenligner konkrete danske og udenlandske karakterer, men der er en officiel sammenligning mellem ECTS-karakterskalaen og 7-trins-skalaen (se ovenfor).




