Videre til indhold | Videre til menunavigation

28. Februar 2012. Indien-landeseminar

Study in Denmark-landeseminar med ny viden og eksempler på erfaringer med det indiske uddannelsesmarked.

I disse år er der voldsom fokus på de såkaldte vækstlande – for eksempel BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Indien adskiller sig markant i forhold til de øvrige BRIK-lande. For det første har man en meget ung befolkning (60 % af befolkningen på 1,2 milliard er under 30 år). Denne demografiske dividende kræver en massiv indsats på uddannelsesområdet. For det andet har Indien i det såkaldte ’off grid India’ ca. 700 millioner mennesker uden adgang til elektricitet, drikkevand, veje med mere. Dette baner vejen for en enorm innovativ tilgang til udvikling, der kaldes ’frugal innovation’.

Indien er særligt interessant i et uddannelsesperspektiv pga. den hastigt voksende privatøkonomi og det voksende antal studerende, der søger udenlands for at studere og arbejde. Den store unge befolkning med et generelt lavt uddannelsesniveau betyder, at Indien indenfor en overskuelig fremtid vil overhale Kina i deres behov for uddannelsespladser. Derudover har Indien en kompliceret uddannelsessektor med mange typer uddannelsesinstitutioner og strukturer samt en svingende kvalitet. Indien udgør derfor et stort potentielt, men samtidig vanskeligt marked for de danske uddannelsesinstitutioner.

Seminaret vil byde på ny viden om det indiske uddannelsesmarked. Der lægges op til erfaringsudveksling om mulighederne for at øge studentermobilitet og uddannelsessamarbejde mellem Danmark og Indien samt ikke mindst styrke markedsføringsindsatsen, herunder hvordan Study in Denmark indsatsen kan støtte op om institutionernes planer og ambitioner i Indien. Desuden vil der være oplæg fra ind- og udland, hvor institutioner fortæller om deres Indien strategier eller erfaringer med at rekruttere indiske studerende og samarbejde med indiske uddannelsesinstitutioner.

Målgruppe

Seminaret henvender sig til alle videregående uddannelsesinstitutioner, som ønsker at påbegynde eller videreudvikle deres engagement i Indien i form af uddannelsessamarbejde, studentermobilitet og rekruttering af indiske studerende til hele uddannelser.

Tidspunkt og sted

Tirsdag d. 28. februar 2012, på Københavns Universitet, Frue Plads 4, 1168 København K

Tilmelding

Send en mail til Tina Haagerup th@iu.dk senest d. 17. februar 2012 med angivelse af navn, uddannelsesinstitution, EAN nr. samt hvilke to sessions (A og B) du ønsker at deltage i.

Læs om praktiske forhold ved tilmelding, afmelding og betaling her.

Deltagergebyr

450 DKK inkl. moms.

For yderligere information kontakt specialkonsulent Patrizia Marchegiani pama@iu.dk

Program

9.30 -10.00

Ankomst og kaffe

10.00 -10.15

Velkomst og Introduktion til dagens program og deltagere

10.15 -11.00

Seneste nyt om det indiske uddannelsesmarked med udgangspunkt i nyeste rapporter og analyser

Patrizia Marchegiani, Study in Denmark

11.00 -12.00

Maastricht University India Strategy: Encouraging Dutch-Indian ‘Brain Circulation’

Krista Knopper, Maastricht University

12.00 -13.00

Frokost

13.00 -13.30   

Vejen til Indien - idéer og erfaringer fra KU’s strategiarbejde

John E. Andersen, Københavns Universitet

13.30-13.45

Kaffepause  

13.45 -15.30

Tema Sessions á 45 minutters varighed – deltagerne kan derfor vælge en A og en B session:  

13.45 - 14.30 

A.I: At forstå indiske eksamensbeviser. Lær af se efter kvalitet og at benytte indiske hjemmesider, når I skal udvælge ansøgere fra Indien. Eksempler, råd og tips.

Inger Bruun, Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser

 

A.II: Online markedsføringsmuligheder i Indien: Demonstration af den nye indiske landeside under stdk.dk samt information om online kampagner og brug af sociale medier.

Jes Folden Hyldig, Study in Denmark

 

A.III: Gode råd om samarbejde med indiske agenter: Uddannelsesagenter spiller en vigtig rolle (mere end 60% af de indiske studerende som rejser ud benytter agenter). Men agentmarkedet er meget uigennemskueligt, og ikke alle uddannelsesagenter er seriøse. 

Susanne Suhr Andersen, Study in Denmark

14.45 - 15.30

B.I: Studenterperspektivet – hvad mener indiske studerende om Danmark? Hvad siger Danish International Student Barometer (DISB) fra 2008 og 2011 om indiske studerendes oplevelser i Danmark? Og hvad kan vi udlede af internationale undersøgelser om indiske studerendes præferencer?

NN, Study in Denmark

 

B.II: Indiens nye 5-årsplan: En orientering om den 12. femårsplan, der begynder 1. april 2012 og hvor uddannelse er et af de centrale temaer.

Patrizia Marchegiani, Study in Denmark

 

B.III: Opholdstilladelser til indiske studerende: Opmærksomhedspunkter

Kirsten Meier, Udlændingeservice, Beskæftigelsesministeriet

15.30 -15.45

Afrunding


                       

Vi forbeholder os ret til ændringer
Sidst opdateret: 07/02 2012 udløbet