Følg gratis web-seminar om praktikvisum til USA
Hør mere om visumreglerne for praktik i USA. Du får også mulighed for at stille dine brændende spørgsmål. Onsdag den 11. maj kl. 10.00-11.30 er styrelsen nemlig med til at arrangere et online-seminar om praktikvisum til USA.
På seminaret gennemgår vi den proces som studerende, skoler og amerikanske praktiksteder skal igennem for at den studerende kan opnå det korrekte visum til praktikophold i USA.
Vi vil have særligt fokus på de krav, der knytter sig til praktikvisumansøgningen, herunder dokumenter, tidshorisont, begrænsninger og udgifter.
Oplæg og spørgsmål
Oplægget holdes af Anne Dibbern fra Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen. Efter oplægget vil der via online-chat være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderen samt til Anne Marie Logue, som er ansvarlig for Danmark-USA/Canada programmet i Styrelsen for International Uddannelse.
Målgruppe for seminaret
Webinaret, der er et online kursus, henvender sig til praktikvejledere ved erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne samt andre, som ønsker at lære mere om visumreglerne for praktik i USA.
Tilmelding
Tilmelding og frist: Tilmelding kan ske via mail eller telefon på training@daf-fulb.dk eller 35 32 45 40 senest fredag d. 6 maj.
Tilmeldte modtager et login til webinaret dagen før webinaret.
Web-seminaret arrangeres i samarbejde med Danmark-Amerika-Fondet og Fulbright Kommissionen.
Mere information
For mere information om Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen se www.wemakeithappen.dk




