Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kom til arbejdsseminar om Diploma Supplement i København

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Bologna-eksperterne afholder arbejdsseminar for medarbejdere ved de videregående uddannelsesinstitutioner, der er ansvarlige for udarbejdelse af det engelsksprogede tillæg Diploma Supplement.

Hvorfor er det vigtigt at have et godt Diploma Supplement?

Danske videregående uddannelsesinstitutioner er ifølge lovgivningen forpligtet til at udstede et engelsksproget tillæg til de studerendes eksamensbevis, også kaldt Diploma Supplement.

Beviset er særligt vigtigt for dimittender, der skal dokumentere deres danske uddannelseskvalifikationer, når de søger til udlandet enten for at arbejde eller tage videregående uddannelse. Diploma Supplement følger en international skabelon, der bl.a. anvendes i de lande, der indgår i Bologna-samarbejdet.

Arbejdsseminar med fokus på kvalitetssikring 

Bologna-eksperterne og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afholder et arbejdsseminar, hvor I kan få lejlighed til at kvalitetsudvikle jeres institutions Diploma Supplement. Formålet med seminaret er også at forberede jer til at kunne ansøge om et Diploma Supplement Label, der er EU Kommissionens kvalitetsstempel på god og korrekt implementering af Diploma Supplement.

Tid og sted

Arbejdsseminaret findet sted på Københavns Erhvervsakademi KEA i Ryesgade 3F i København den 9. februar 2012. Lokale bliver meldt ud i forbindelse med tilmelding.   

Program

09.30 Velkomst og præsentation af dagens program
09.45 Hvorfor er det vigtigt at have et godt Diploma Supplement?
10.00 Kort introduktion til Diploma Supplement med fokus på struktur og hyppige fejl
10.20 Diploma Supplement trin for trin - gensidig screening i arbejdsgrupper
12.00 Sandwich & vand
12.45 Diploma Supplement trin for trin - gensidig screening i arbejdsgrupper
13.15 Kaffepause
13.45 Opsamling på gensidig screening – fælles drøftelse af særlige problemfelter
14.30 Om Diploma Supplement Label: Hvordan kommer vi videre?
15.00 Tak for i dag!

Forberedelse til seminaret

Deltagere i seminaret bedes medbringe to eksemplarer af deres institutions Dimploma Supplement, og bør være indstillet på at dele dette materiale med andre deltagere på seminaret.

Vi vil på mødet desuden tage udgangspunkt i den vejledning til Diploma Supplement, som I findet på Styrelsens hjemmeside. Vejledning til Diploma Supplement.  

Tilmelding

Tilmelding kan ske via mail til Annemarie Otteslev ao@iu.dk.

Sidst opdateret: 10/12 2011