Leonardo skriveseminar for Vidensudviklingsprojekter
EU’s erhvervsuddannelsesprogram Leonardo da Vinci har ansøgningsfrist for Vidensudviklingsprojekter den 26. februar 2010. I den anledning afholder Styrelsen for International Uddannelse et skriveseminar for ansøgere.
Programmets overordnede formål er at styrke kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser, ved at udnytte de resultater der allerede er udviklet i tidligere projekter. Hensigten er at overføre viden fra et område eller en sektor inden for erhvervsuddannelse til en anden. Leonardo er for institutioner, organisationer og offentlige og private virksomheder der arbejder med erhvervsuddannelse på alle niveauer.
Skriveseminaret vil hjælpe ansøgere i det afgørende arbejde, med at formulere idé til ansøgning. Der vil blive givet råd og vejledning til de konkrete projekter og ansøgningsskemaet vil blive gennemgået. Se program for skriveseminaret.
| Tid: | Tirsdag den 12. januar 2010 kl. 9.30-16.00 |
| Sted: | Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart |
| Tilmelding: | E-mail med navn og organisation til frj@iu.dk |
Det er gratis at deltage.




