Når vi krydser Sahara
Styrelsen for International Uddannelse inviterer til konference om uddannelse og vurdering af uddannelser fra Afrika syd for Sahara.
Konferencen henvender sig til medarbejdere, som arbejder med optag af ansøgere fra Afrika på grund- og overbygningsuddannelser på de videregående uddannelser. Konferencen henvender sig også til medarbejdere, som arbejder med rekruttering af ansøgere fra afrikanske lande, ligesom også andre med interesse for uddannelsesspørgsmål i Afrika vil være velkomne.
Konferencen er en mulighed for at blive ajour med udviklingen af uddannelsessystemerne i Afrika og med uddannelsesbeviser fra dette kontinent.
Formålet er at styrke de videregående uddannelsesinstitutioners beredskab til at håndtere ansøgninger fra ansøgere med uddannelse fra Afrika syd for Sahara. På konferencen kommer deltagerne til at arbejde praktisk med uddannelsesbeviser fra lande som Nigeria, Ghana og Cameroun.
To af oplæggene vil være på engelsk, men konferencesproget er i øvrigt dansk/skandinavisk.
Praktisk information
Tid: Den 27. oktober 2010.
Sted: IT-Universitetet, Rued Langgårdsvej 7, 2300 København S.
Deltagelse og tilmelding: Deltagere kan tilmelde sig konferencen ved at sende en e-mail til Sofie Metzchen, some@iu.dk. Oplys venligst navn, funktion, institution og kontaktinformation inklusiv telefonnummer.
Tilmeldingsfrist: Sidste frist for tilmelding er fredag den 1. oktober 2010. Oplys det venligst, hvis tilmeldingen kun gælder en del af konferencen.
Pris: Deltagelse i konferencen er gratis. Styrelsen for International Uddannelse byder på frokost.
Yderligere information: Styrelsen for International Uddannelse sender bekræftelse på tilmelding den 11. oktober 2010 sammen med praktiske oplysninger om konferencen. Deltagerne modtager kort forud for konferencen materiale til eftermiddagens arbejde med uddannelsesdokumenter.
Program
|
9.00 - 9.30 |
Deltagerne ankommer |
|
9.30 - 9.45 |
Velkomst ved Direktør Anders Geertsen, Styrelsen for International Uddannelse. |
|
|
En afrikansk fortælling |
|
9.45 - 10.30 |
Uddannelse i Afrika – fra kolonial arv til nye mål ved Holger Bernt Hansen, Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. |
|
9.30 - 11.15 |
Det afrikanske kontinent syd for Sahara – om den aktuelle politiske, økonomiske og sociale situation ved Stig Jensen, Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. |
|
En afrikansk fortælling |
|
|
11.30 - 12.00 |
Rekruttering af ansøgere fra Cameroun til Universitetet for Miljø- og Biovitenskab (UMB) i ÅS i Norge ved Iben N. Andersen and Cathrine Strømø, Universitetet for Miljø- og Biovitenskab (UMB). |
|
12.00 - 13.00 |
Frokost |
|
13.00 - 13.30 |
Ansøgere fra Afrika syd for Sahara – erfaring hos Udlændingeservice ved Henriette Skouenborg, Udlændingeservice |
|
|
En afrikansk fortælling |
|
13.30 - 15.30 |
Uddannelsessystemer og – dokumenter i centrale afrikanske lande - Nigeria, Uganda, Ghana, Kenya, Tanzania og Cameroun, arbejdssession ved Margaret Wenger, Educational Credential Evaluators (ECE), USA. |
|
15.30 – 15.55 |
Fra Afrika til Danmark - en COP 15 student fra Cameroun beretter ved Ndifor Ernest Barche. |
|
15.55 - 16.00 |
Tak for i dag ved Styrelsen for International Uddannelse. |




