Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ungdom: Kontaktseminar i Slovakiet

— Arkiveret under

Det slovakiske kontor for programmet Aktive Unge er vært for kontaktseminaret "1-point-3, GO!" med fokus på demokratiprojekter. Seminaret foregår i Slovakiet den 27. marts til 1. april 2012.

Er I to organisationer/institutioner i dit lokalområde, som gerne vil arbejde sammen om et demokratiprojekt, så er seminaret "1-point-3, GO!" måske noget for jer?

I et demokratiprojekt er det et krav, at der er samarbejde mellem to nationale organisationer/institutioner i mindst to programlande, og derfor er det en forudsætning for deltagelse i kurset, at der er etableret et nationalt partnerskab mellem to uafhængige organisationer/institutioner, fx kommune og ungdomsråd, to forskellige ungdomsorganisationer eller lignende. Læs mere om kravene til demokratiprojekter i beskrivelserne om programmet Aktive Unge.

Formålet med seminaret er at drøfte projektidéer og at etablere partnerskaber til et fremtidigt demokratiprojekt under programmet Aktive Unge. På seminaret vil der samtidig blive mulighed for at drøfte, hvordan unge inddrages i de demokratiske processer rundt om i Europa.

Deltagerne i kurset er:

  • To repræsentanter for nationale partnerskaber, dvs. deltagere som repræsenterer to forskellige organisationer/institutioner. Det nationale partnerskab har inden seminaret drøftet idéer til et ungdomsdemokratiprojekt
  • Parate til at indgå i et demokratiprojekt
  • Kan kommunikere på engelsk

I kan læse mere om seminaret på SALTO's hjemmeside, hvor I også finder online-ansøgningsskema.

Ansøgningsfrist: 5. februar 2012.

Hvis I bliver udvalgt til at deltage, vil det slovakiske nationale kontor dække kost, logi og programudgifter, mens Styrelsen vil betale internationale udgifter og rejseforsikring.

I er velkomne til kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk), hvis I har spørgsmål til seminaret.

 

Sidst opdateret: 19/01 2012 udløbet