Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ungdom: Kontaktseminaret "Play on" i Polen

— Arkiveret under

Det polske nationale kontor for programmet Aktive Unge er vært for kontaktseminaret "Play on" den 22. - 27. juni 2010.

Formålet med kontaktseminaret er, at deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og idéer samt at drøfte fremtidige samarbejdsprojekter.

Temaet for seminaret er "nationale spil og lege", og gennem nationale lege, kortspil, rollespil, by- og grænsespil vil deltagerne på seminaret gennemgå processerne i et internationalt ungdomsprojekt.

Seminaret fokuserer på aktion 1 i Aktive Unge. Aktion 1 er ungdomsudvekslinger, ungdomsinitiativer og ungdomsdemokratiprojekter.

Seminaret henvender sig til personer, som arbejder inden for ungdomsområdet, og som har gennemført mindst et projekt inden for aktion 1 i Aktive Unge.

Læs mere om seminaret i beskrivelsen og det foreløbige program.

Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil det polske nationale kontor betale kost, logi og programudgifter, mens Styrelsen for International Uddannelse dækker internationale rejseudgifter og forsikring.

Ansøgningsfrist: 25. april 2010.

Ansøgningsskemaet skal indsendes til Jette Esager Rasmussen, jera@iu.dk. Du er også velkommen til at kontakte Jette, hvis du har spørgsmål til seminaret.

Sidst opdateret: 15/03 2010 udløbet