Ungdom: Kurset "ATOQ" i Litauen
Det litauiske nationale kontor for programmet Aktive Unge er vært for kurset "ATOQ - Advanced Training on Quality for Youth Exchanges" inden for programmet Aktive Unge. Kurset foregår den 24. - 29. april 2012 i Litauen.
Formålet med kurset er at øge kvaliteten i de ungdomsudvekslinger, som gennemføres med tilskud fra programmet Aktive Unge. Under kurset vil der derfor være fokus på forskellige kvalitetsparametre som fx unges deltagelse, partnerorganisationernes deltagelse og involvering, kulturel mangfoldighed og interkulturel læring, europæisk dimension og medborgerskab, ikke-formelle læringsprocesser samt projektstyring af internationale projekter.
Kurset henvender sig til ungdomsledere og ungdomsmedarbejdere, som tidligere har været involveret i mindst en ungdomsudveksling. Deltagerne skal være minimum 18 år skal kunne kommunikere på engelsk.
Læs mere om kurset i beskrivelsen på SALTO's hjemmeside, hvor du også finder online-ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist: 2. marts 2012.
Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil det litauiske nationale kontor betale kost, logi og programudgifter, mens Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil dække udgifter til internationale rejseudgifter og rejseforsikring.
Du er velkommen til at kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk), hvis du har spørgsmål til kurset.




