Ungdom: Kurset "Step in EuroMed" i Portugal
Det portugisiske nationale kontor for programmet Aktive Unge arrangerer i samarbejde med SALTO Ressourcecentret for EuroMed kurset "Step in EuroMed - Challenges in Euromediterranean cooperation". Kurset foregår den 14. - 20. maj 2012 i Portugal.
Formålet med kurset er give deltagere fra EU-lande og Nordafrika/Mellemøsten en forståelse for hinandens kulturer med henblik på at udvikle fremtidige samarbejdsprojekter inden for programmerne Aktive Unge og EuroMed Youth Programme IV.
Kurset henvender sig til ungdomsledere og ungdomsmedarbejdere, hvis organisation ikke tidligere har gennemført projekter med EuroMed-regionen, men som har et ønske om at udvide det internationale ungdomsarbejde til at også at omfatte denne region. Deltagerne skal være mindst 18 år og skal kunne kommunikere på engelsk.
Du kan læse mere om kurset på SALTO's hjemmeside, hvor du også finder online-ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist: 30. marts 2012.
Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil det portugisiske nationale kontor dække udgifter til kost, logi og program, mens Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil betale internationale rejseudgifter og udgifter til rejseforsikring.
Du er velkommen til at kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk), hvis du har spørgsmål til kurset.




