Ungdom: Kurset "Youth@Work" om ungdomsarbejde
Det tyrkiske nationale kontor for programmet Aktive Unge er værter for et kursus med fokus på ungdomsarbejde og unges adgang til arbejdsmarkedet. Kurset foregår fra den 7. - 13. maj 2012 i Gaziantep, Tyrkiet.
Formålet med kurset er at drøfte ungdomsarbejde, og om ungdomsarbejde kan bidrage til unges adgang på arbejdsmarkedet. På kurset vil deltagerne drøfte ungdomsbeskæftigelsespolitikker i de forskellige deltageres lande, ikke-formel læring og læringskompetencer m.m.
Kurset henvender sig til ungdomsledere, socialrådgivere og andre, som arbejder med unge ledige, og som ønsker at se på muligheder mellem fx internationalt ungdomsarbejde og unges adgang til arbejdsmarkedet.
Du kan læse mere om kurset på SALTO's hjemmeside, hvor du også finder online-ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist: 23. marts 2012.
Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil det tyrkiske nationale kontor betale kost, logi og programudgifter, mens Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil betale internationale rejseudgifter og rejseforsikring. Du skal selv betale lokaltransport til/fra lufthavne i Danmark og Tyrkiet.
Du er velkommen til at kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk), hvis du har spørgsmål til kurset.




