Ungdom: Kursus med fokus på kvalitet i ungdomsudvekslinger
De svenske og franske nationale kontorer for programmet Aktive Unge er vært for kurset "ATOQ" den 19. - 24. oktober 2010 i Lund, Sverige.
"ATOQ" er et træningskursus, som er udviklet for at øge kvaliteten i ungdomsudvekslinger organiseret under programmet Aktive Unge. Kurset henvender sig derfor til ungdomsledere og/eller ungdomsmedarbejdere, som tidligere har organiseret eller deltaget i en ungdomsudveksling.
På kurset vil deltagerne reflektere over deres tidligere gennemførte udvekslinger i forhold til unges deltagelse, interkulturel læring, europæisk dimension med mere for at højne kvaliteten af fremtidige ungdomsudvekslinger. Kurset vil ligeledes indholde elementer, der kan styrke projektledelsen af en udveksling.
Arbejdssproget er engelsk, så du skal være i stand til at forstå og kommunikere på engelsk.
Du kan læse mere om kurset på SALTO's hjemmeside, hvor du også finder online-ansøgningsskema.
Hvis du bliver udvalgt til at deltage, vil det svenske og franske nationale kontor betale programudgifter, kost og logi, mens Styrelsen for International Uddannelse vil betale internationale rejseudgifter og forsikring.
Ansøgningsfrist: 6. september 2010.
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk).




