Ungdom: Kursus om interkulturel læring
Det estiske nationale kontor for programmet Aktive Unge er vært for et kursus for unge med fokus på interkulturel læring. Kurset foregår i Estland den 16. - 21. september 2010.
Formålet med kurset er at give deltagerne en bedre forståelse for konceptet interkulturel læring; hvad er det, hvad er det ikke, hvad kan vi lære gennem interkulturel læring, hvordan kan interkulturel læring og ikke-formel læring bruges i projekter under Aktive Unge?
Kurset henvender sig til unge og ungdomsledere i alderen 18-25 år, som tidligere har deltaget i mindst en ungdomsudveksling.
Det estiske nationale kontor betaler kost, logi og programudgifter, og Styrelsen for International Uddannelse vil betale internationale rejseudgifter og forsikring, hvis du bliver udvalgt til at deltage.
Du kan læse mere om kurset på SALTO's hjemmeside, hvor du også finder online-ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist: 1. august 2010.
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Jette Esager Rasmussen (jera@iu.dk).




