Videre til indhold | Videre til menunavigation

Send sikker e-mail

Se her, hvordan du sender krypterede og signerede e-mails til Styrelsen for International Uddannelse.

Styrelsen for International Uddannelse ønsker at kommunikere digitalt og sikkert.

Hvis din henvendelse indeholder oplysninger om forhold, som, du mener, skal beskyttes, eksempelvis om private forhold, bør du anvende krypteret e-mail eller almindelig post.

Du kan sende sikker (krypteret og/eller signeret) e-mail til Styrelsens hovedpostkasse iu@iu.dk ved at anvende digital signatur/NemID.

Sådan gør du

  1. Kryptér din e-mail med digital signatur ved at anvende Styrelsens offentlige nøgle. Denne skal først indlæses på afsenderens computer. (se nedenfor.)
  2. Signér eventuelt e-mailen med din egen digitale signatur/NemID.

Få den offentlige nøgle for Styrelsen for International Uddannelse – for kryptering af e-mails

På hjemmesiden www.certifikat.dk kan du få Styrelsens offentlige nøgle, der giver dig adgang til at sende krypteret e-mail til os. Du får vores offentlige nøgle ved at klikke på "Søgning" og taste 'iu@iu.dk' i søgefeltet.

På hjemmesiden www.danid.dk kan du finde vejledninger til, hvordan du kan bruge den offentlige nøgle til at kryptere e-mails til Styrelsen for International Uddannelse.

Få dit eget NemID – til signering af e-mail

Læs mere på hjemmesiden www.nemid.nu, hvor du også kan bestille dit eget NemID, så du kan kommunikere sikkert på internettet med myndigheder, borgere og virksomheder.

Her vil du også kunne finde vejledninger til, hvordan du kan bruge dit NemID til signering af e-mail.

Har du allerede en digital signatur, der er installeret på din pc, kan du på hjemmesiden www.danid.dk finde vejledninger til, hvordan du konfigurerer din e-mail klient til sikker e-mail.

 

Sidst opdateret: 12/10 2011