Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mere om billederne

På denne side kan du læse mere om nogle af de indsendte bidrag.

Øsby Skole

Wejherowo television caught us for an interview just landed after many hours on many trains. Quite funny to watch in Polish, and also another example of unexpected things you have to deal with during visits and working together in projects.

- Grethe Petersen, Øsby Skole

 

Aarhus Tekniske Skole

Her er nogle billeder af en fantastisk måned i august–september 2009, hvor Aarhus tekniske Skole sendte 7 tømrerlærlinge og 3 lærere (med overlapninger) til Riga Building College. Her skulle de samarbejde 1 måned sammen med elever og lærere fra Nottingham og RIga

Hytten blev opført i en børnehave i Riga, og hele konstruktionen er tegnet af en lettisk arkitektstuderende, som deltog i en konkurrence tidligere i partnerskabet.

Der var mange problemer undervejs, især store forsinkelser af leveringer af materialer, idet de lettiske forældre i børnehaven , som skulle betale materialet, havde sparet voldsomt på budgettet, p.g.a. finaskrisen.

Men der var mange gode oplevelser sammen med briterne, letterne og danskerne undervejs, både fagligt, sprogligt og kulturelt.

- Ester Haderup Kristensen, International coordinator

Aarhus Tekniske Skole: Start på projektet
Her er nogle billeder af en fantastisk måned i august –september 2009 , hvor Aarhus tekniske Skole sendte 7 tømrerlærlinge og 3 lærere ( med overlapninger) til Riga Building College. Her skulle de samarbejde 1 måned sammen med elever og lærere fra Nottingham og Riga.

Hytten blev opført i en børnehave i Riga, og hele konstruktionen er tegnet af en lettisk arkitektstuderende, som deltog i en konkurrence tidligere i Leonardo-partnerskabet. - Ester Haderup Kristensen, International Coordinator

Aarhus Tekniske Skole: Brite, danske og lette måler ud

Aarhus Tekniske Skole: Communication problems?

Aarhus Tekniske Skole: Der lægges tag på
Tarup Ungdomsskole

Tarup Ungdomsskole og en elevgruppe (14 - 18 år) derfra tager så vidt muligt til Kenya og besøger det aktuelle projekt, vi har gang i. Muligheden for at tage så unge elever med, blev konkret undersøgt af undertegnede på baggrund af en CIRIUS-bevilget studietur i 2005.
Tarup Ungdomsskole: "Mama Jangwani"
Billedet er taget i august i år i HIV/AIDS-organisationen Pepo La Tumaini Jangwani (Wind of Hope in the Desert) i byen Isiolo i Kenya. Tarup Ungdomsskole har samarbejdet med Wind of Hope siden 2000.
Det er ikke en turistforestilling på billedet, men derimod nogle af de mennesker, vi arbejder sammen med i projektet. Jo, den hvide person under parykken og det afrikanske outfit til højre i billedet er en af mine elever, Benedicte på 16 år, som var med på turen. I forgrunden til venstre synger Mama Jangwani (~ "Ørkenens Moder"). Hun er plejemor i organisationen for 8 forældreløse børn og unge. Benedicte boede hos hende i huset i baggrunden under årets projektbesøg. Sang og dans er et uhyre vigtigt kommunikationsmiddel for disse mennesker, da mange er analfabeter, så budskaberne om hvordan HIV/AIDS undgås spredes bedst med sangen og dansen, som mine elever også deltager i. - Allan Hejnfelt, viceskoleinspektør

 

Giersing Realskole

I vores Comenius projekt: "Four Seasons-Return to the Roots", som løber frem til juni 2010 har vi bla. haft 2 græske elever på besøg, som fulgte undervisningen i 6B (deres pennevenner), mens de var her og besøge os. (Vi har ikke elevudveksling i vores projekt, men de var med fra Cypern alligevel, da de og deres forældre syntes, det var sådan et spændende projekt. - De betalte selv rejsen frem og tilbage fra Cypern. Meget imponerende!) - Charlotte Pedersen

3. præmien, Giersings Realskole: Leg på tværs af grænser
Pigen har straks fundet sammen med pigerne i 6B (og drengen spiller fodbold med drengene - det er det, de kigger på.) Jeg synes, billedet viser noget om integrering. Her er der kun tale om kort tid i dansk skole og straks tager de danske elever "hånd om de nye fremmede",- dejligt at opleve! De græske elevers engelskkundskaber var ringe, men alligevel kunne der kommunikeres på tværs af grænser. Der tages "aktivt del i kommunikationen mellem landegrænser". - Charlotte Pedersen

 

Giersings Realskole: De græske elever danser
I vores Comenius projekt: "Four Seasons-Return to the Roots", som løber frem til juni 2010 har vi bl.a. haft 2 græske elever på besøg, som fulgte undervisningen i 6B (deres pennevenner), mens de var her og besøge os.

De græske elever dansede iført græske nationaldragter en traditionel græsk folkedans på vores skole. Imponerende at se deres dansekultur! De danske elever var meget imponerede!


EUC Nordvest

EUC Nordvest: Smededrenge i Skotland
To friske hovedforløbs-smededrenge just hjemkommet fra 3 spændende måneder i Skotland. De har lidt svært ved at skulle undvære ”nederdelen”, så vi fangede dem i fuld udrustning i værkstedet.

Læs en artikel om opholdet på Nordjyske.dk

 

 

Odsherred Efterskole

Odsherreds Efterskole har et særligt spor, de kalder "Forstå Verden".
Hvert år rejser klassen ud for at komme så tæt som muligt på de steder og de beslutningstagere, der betyder noget for religion, politik og konflikt i verden. Klassen tilbringer en uge i København, Bruxelles og Jerusalem.
Odsherred Efterskole ved klippemoskeen
Odsherreds Efterskole ved Klippemoskeen i Jerusalem.
Det lykkedes os at komme ind på selve pladsen foran Klippemoskéen som jo ligger dér, hvor jøderne havde deres tempel. Det er det tempel jøderne stadig græder over ved grædemuren. Vi opførte os som engle, men blev alligevel konstant korrekset af ældre muslimske mænd.
 
Odsherred Efterskole: Grafitti i FN-flygtningelejren Dheisheh
Grafitti i FN-Flygtningelejren Dheisheh i Palæstina. Det forestiller en dreng som er blevet dræbt af israelske soldater - formentlig fordi han havde kastet sten efter dem. Der er flere af denne slags billeder i lejren. Vore danske elever tænker meget over at børn og unge skal leve med så tunge konsekvenser af deres handlinger.
Odsherred Efterskole: Israelsk soldat på marked
En israelsk soldat på shopping på det store jødiske marked i Jerusalem. Danske elever tænker meget over om våben skaber fred og tryghed eller fare og frygt.

Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse

Selandia har et årelangt samarbejde med en tysk erhvervsskole omkring udveksling af tømrerelever.
Selandia: Rejsegilde i Berlin
Selandia samarbejder med en erhvervskole i Berlin om udveksling af tømrerelever. Billedet er taget under et rejsegilde.

Pilehaveskolen

Pilehaveskolen deltog i 2005 i et Comenius Skolepartnerskab med skoler i Finland, Tyskland, Grækenland. Projektet bar titlen "Teenage Culture" , og en af aktiviteterne var en kuffert, der blev rundsendt mellem deltagerlandene. Ifølge viceinspektør Bjarne Toft Olsen var eleverne ellevilde af spænding, når kufferten ankom til Pilehaveskolen. For hver rundsending var der et tema, fx "Min skole", "Musik", "Sådan bor jeg" osv.

Pilehaveskolen: Comenius visit 2005
Pilehaveskolen havde i 2005 besøg af sine partnere fra Finland, Tyskland, Grækenland. Gruppefoto af eleverne.
Pilehaveskolen: Comenius visit 2005
Pilehaveskolen havde i 2005 besøg af sine partnere fra Finland, Tyskland, Grækenland. Gruppearbejde.
Pilehaveskolen: Kuffertåbning
Pilehaveskolen havde i 2005 besøg af sine partnere fra Finland, Tyskland, Grækenland. Billedet viser åbningen af den rejsende kuffert.
Silkeborg Gymnasium

Silkeborg Gymnasium: Stroopwafels
Et fotos udsagnskraft, betydning og værdi hænger uundgåeligt sammen med beskueren. Derfor vil mine to valgte motiver, en stabel typiske, hollandske stroopwafels, og en himmelhenrykt mand med to pakker af samme vaffeltype, forekomme andre bizarre og komplet uforståelige. For "hvor er det mellemmenneskelige fællesskab og den internationale dimension, som vores fotos vel forventes at skulle indfange, så lige at finde på dem?".

For os ca. 20 mennesker, der i 2007 var involveret i AMSU-kurset "Creating Multimedia Activities for Language Learning" på Amsterdam Universitet opstod det hurtigt. Hjulpet på vej af forskellige faktorer. Bl.a. disse wafels. De blev nemlig et helt magisk "kulturelt bindemiddel". Kursuslederen lagde det indledningsvist ind som et venligt traktement i kaffepausen, og da han hver dag dukkede op med sine stabler, fik vi i gruppen hurtigt opbygget et kultlignende forhold til denne vaffel. Den voksede sig ind i vores gruppes "fællesbevidsthed" og blev derfor temaet i flere af de multimedieproduktioner (film, ppts, lydproduktioner osv.) vi øvede os i at lave under kurset, og der dannede sig på tværs af sprog og andre bestemmende kulturelle tilhørsforhold en særlig stærk wafel-indforståethed, som kun denne gruppe vil kunne forstå og kunne forholde sig til. Og måske finde mening og forbindtlighed i.

Stroopwafels forbandt Norge med Indien og Tyrkiet med Rumænien. Der var folk fra mindst 10 forskellige lande. Og samtalen og projektideerne flød let i selskab med en wafel. Så i kort udgave: disse sirupsholdige stroopwafels blev i den grad katalysatorer for en dynamisk "proces for større international og mellemmenneskelig forståelse". De byggede broer, og siruppen "bandt".
- Merethe Buhl, lærer på Sillkeborg Gymnasium

Egå Gymnasium

Egå Gymnasium 3
De indsendte billede er fra et Comenius samarbejde mellem skoler fra Rumænien, Tyrkiet, Estland og Danmark. Projektet "Our Rights Our Responsibilities" omhandler menneskerettigheder og er opbygget som et forløb i Almen Studieforberedelse, således forstået, at hvert land bidrager med et fag og laver materiale til det fælles undervisningsforløb. Rumænien (Science), Tyrkiet (Religion), Estland (Arts), Danmark (Mathematics & History). Dette billede er fra vores "mobility" i Istanbul, hvor grunden til vort AT-forløb blev lagt. - Henrik Rosborg, Egå Gymnasium
Egå Gymnasium 1
De indsendte billede er fra et Comenius samarbejde mellem skoler fra Rumænien, Tyrkiet, Estland og Danmark. Her ses elever fra 2.v. under besøget hos den estiske partner. - Henrik Rosborg, Egå Gymnasium

Hørup Centralskole

Hørup Centralskole:  black and white joining hands
Studierejse med Ungdomsbyen til Sydafrika februar 2008, Simonstown. Hørup Centralskole. A dream come true: blacks and whites joining hands.

 

 

Sidst opdateret: 14/06 2010
Skoleniverden.dk

Skoleniverden.dk bringer nyheder, artikler og guides til internationalisering