Videre til indhold | Videre til menunavigation

24/01 2011

Ny mulighed for international engelsksproget bacheloruddannelse i Japan

Danske studerende har nu muligheden for at tage en international bacheloruddannelse i Japan. Gennem Future Global Leadership programmet udbyder Tohoku University engelsksprogede uddannelser.

Tohoku University, som har godt 1500 internationale studerende, er især specialiseret inden for naturvidenskab og teknik. Pr. 1. oktober 2011 oprettes tre internationale bacheloruddannelser inden for netop disse områder, med ansøgningsterminer i marts og juli 2011. Studerende på de internationale uddannelser vil modtage undervisning på engelsk, men har også mulighed for at lære japansk. Der opkræves optagelses- og undervisningsafgift, men der er mulighed for at søge japanske stipendier, og de studerende vil blive tilbudt hjælp til at finde en billig bolig.

Interesserede vejledere kan evt. rette henvendelse til dr. scient. Frank Hansen, der er tilknyttet programmet på Tohoku University: frank.hansen@m.tohoku.ac.jp

Yderligere oplysninger om universitetet og de internationale uddannelser kan findes her: www.tohoku.ac.jp/english/  

Informationsmateriale:

Om ansøgning

Om kurser

Future Global Leadership opslag 

Sidst opdateret: 09/02 2011