Videre til indhold | Videre til menunavigation

Om Styrelsens markedsføringsaktiviteter

Seminarer og kurser

Styrelsen for International Uddannelse afholder årligt tre til fire arrangementer om international markedsføring og håndtering af udenlandske studerende for internationale medarbejdere ved danske videregående uddannelsesinstitutioner.

Internationale uddannelsesmesser

Styrelsen for International Uddannelse deltager årligt i ca. fire til fem internationale rekrutteringsmesser. Valg af messer foregår i overensstemmelse med Styrelsens landeprioritering, hvor der pr. januar 2009 satses på markederne Kina, Tyskland, Polen, Indien og USA.

Det overordnede formål med Styrelsens deltagelse i internationale uddannelsesmesser er at gøre danske uddannelser mere synlige og at profilere Danmark som et attraktivt uddannelsesland.Hermed ønsker Styrelsen for International Uddannelse at understøtte og facilitere indsatsen fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner.

I forbindelse med internationale uddannelsesmesser vil Styrelsen for International Uddannelse annoncere om messer overfor danske uddannelsesinstitutioner via www.iu.dk. Uddannelsesinstitutionerne har herefter mulighed for selv at bestille en stand på den pågældende messe eller at have materiale på den nationale stand.

Rapporter og undersøgelser

Styrelsen for International Uddannelse indsamler og formidler løbende data om udviklingen på det globale uddannelsesmarked – se markedsovervågning.

Eksempelvis udarbejdes markedsføringsrapporter om rekrutteringspotentialet i udvalgte lande, statistiske data om antallet af internationale studerende, afrapporteringer fra internationale rekrutteringsmesser samt undersøgelser af internationale studerende i Danmark.

De enkelte initiativerne bliver løbende offentliggjort på Styrelsens aktivitetskalender.

 

Sidst opdateret: 05/01 2010