National Student Guide
Som et supplement til de danske videregående uddannelsesinstitutioners udbud af information har Styrelsen for Universiteter og Internationalisering udviklet National Student Guide (NSG), som er en let tilgængelig online guide med praktisk information til internationale studerende, der enten allerede studerer eller overvejer at studere i Danmark. Til forskel fra de enkelte institutioners lokalt forankrede guides tilbyder NSG mere overordnet praktisk information inden for områder som visum, CPR, opholdstilladelse, forsikring, bolig, studiemuligheder, adgangskrav og studieafgifter, danskundervisning, jobmuligheder samt generelt om livet som studerende i Danmark.
To målgrupper
Formålet med National Student Guide er tosidet – dels ønsker Styrelsen at sikre, at alle internationale studerende har adgang til relevant og opdateret information om at læse og opholde sig i Danmark, dels er det en væsentlig målsætning, at NSG kan være med til at lette de danske videregående institutioners arbejde i forhold til at sikre en lettere opdatering af regler mv. fra diverse myndigheder.
Alle internationale studerende
- Styrelsen ønsker at sikre adgang til ensrettet og relevant information til alle internationale studerende via www.studyindenmark.dk
- Alle studerende får automatisk udleveret link til NSG
- Ikke EU/EØS via meddelelse om opholdstilladelse
- EU/EØS + nordiske via Registreringsbevis?
Danske videregående uddannelsesinstitutioner
- Styrelsen ønsker at lette danske institutioners arbejde med opdatering af nationale forhold ved:
- at sikre løbende opdatering og korrekt indhold af fx lovgivning, regler mv. Inden udgangen af 2011 vil brugerne kunne tilmelde sig et ”notification” system, som giver automatisk besked om væsentlige ændringer af regler og lovgivning
- at samle relevant indhold samles ét sted og gøre det tilgængeligt for de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Institutionerne skal betragte NSG som en one-stop-shop, hvor de frit kan ”copy-paste” det ønskede indhold og anvende dette i vejledningssammenhænge eller integrere det i eget informationsmateriale.
For mere information om National Student Guide kontakt venligst Markedsføringskonsulent Julie Selch Larsen, Styrelsen for International Uddannelse på 7231 8909 | jsl@iu.dk |





