Videre til indhold | Videre til menunavigation

Kina

Strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland i Kina
MARKED  KINA
Landeansvalige Patrizia Marchegiani
Specialkonsulent
Direkte telefon: +45 7231 8914
E-mail: pama@iu.dk

Julie Selch Larsen
Markedsføringskonsulent
Direkte telefon: +45 7231 8909
E-mail: jsl@iu.dk
Målsætning 

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering arbejder for at understøtte de danske videregående uddannelsesinstitutioners markedsførings- og rekrutteringsindsatser i Kina mhp. at rekruttere flere højt kvalificerede kinesiske studerende til Danmark. 

Målgruppe(r) 

Styrelsen har i Kina særligt fokus på følgende målgrupper:

  • Full degree studerende; Erhvervsakademiuddannelser, Professionsbachelor, Bachelor, Kandidat, Ph.d.
i Kina

På baggrund af regeringens strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina samt konkrete erfaringer med rekruttering af kinesiske studerende vurderer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, at Kina fortsat vil være et fokusland i arbejdet med gennemførelsen af strategien for markedsføring af Danmark som uddannelsesland.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har indtil videre haft god erfaring med at deltage i China Education Expo samt at afholde målrettede danske rekrutteringsarrangementer i Beijing og Shanghai. Eliteuniversiteterne findes hovedsageligt i og omkring disse byer, og rekruttering af højt kvalificerede studerende er derfor oplagt her. Placeringen af de mange anerkendte institutioner i og omkring Beijing og Shanghai betyder dog også, at konkurrencen fra uddannelsesudbydere fra andre lande er ekstra høj i disse egne. De skærpede konkurrence-forhold er et godt argument for også at undersøge rekrutterings-mulighederne i andre geografiske områder i Kina.

I dag læser hovedparten af de kinesiske studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, på kandidatuddannelserne. Herefter kommer studerende på erhvervsakademiuddannelser efterfulgt af professions- og universitetsbachelor. De kinesiske studerende i Danmark læser overvejende indenfor de tekniske eller samfunds-videnskabelige uddannelser.

Hvad angår målgruppefokus er Styrelsen for International Uddannelse dog åben for tiltag, der kan fremme rekruttering til andre uddannelsesretninger og -niveauer. Derfor vil Styrelsen for International Uddannelse fortsat markedsføre dansk videregående uddannelse bredt ved at deltage i generelle rekrutteringsmesser, som eksempelvis China Education Expo, der afholdes hvert år i løbet af oktober-november i en række større kinesiske byer.

Med henblik på at opnå en mere fokuseret markedsføringsindsats planlægger Styrelsen for Universiteter og Internationalisering yderligere fremover at arrangere flere målrettede markedsfremstød De målrettede arrangementer skal eksempelvis opdeles efter sektorer og fagområder, evt. i samarbejde med erhvervslivet.

Læs mere om Styrelsens erfaringer fra Kina i hhv. 2005, 2007, 2008, 2009, 2010 her.

 Relevante publikationer
Yderligere information 

Kontakt venligst de landeansvarlige for yderligere information om markedsføringsindsatsen og samarbejdsarbejdsmuligheder.

Bemærkninger til Styrelsens aktiviteter mv. i Kina modtages gerne.
 

 

 

 

 

 

Her og i det følgende anvendes Styrelsens mobilitetsstatistik. Data for udvekslingsstuderende omfatter kun studerende på universiteterne, da data fra de øvrige institutioner ikke kan opdeles på enkelt lande.