Videre til indhold | Videre til menunavigation

Tyskland

Strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland i Tyskland

Marked

Tyskland

Landeansvarlig

Susanne Suhr Andersen

Markedsføringskonsulent

Direkte telefon + 45 7231 8915

e-mail: susa@iu.dk

Baggrund for at rekruttere i Tyskland og formål med indsatsen

Tyskland er Danmarks nabo, og der eksisterer en lang række handelsmæssige, kulturelle og politiske bånd mellem Tyskland og Danmark. Tyskland er prioriteret i regeringens 13-punktsplan tilbage fra 2006 for at styrke rekrutteringen fra udlandet, og Uddannelsesministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2008 haft et fælles innovationscenter i München. Der kommer i dag en del tyske studerende til Danmark, både som udvekslingsstuderende og som studerende på en hel uddannelse, men det samlede antal kan øges og mange uddannelsesinstitutioner ønsker at tiltrække flere tyske studerende til deres uddannelser.

Formålet med Styrelsens indsats i Tyskland er at understøtte uddannelsesinstitutionernes indsats for at tiltrække højtkvalificerede tyskere der studerer i Danmark, og som efterfølgende vælger at blive i Danmark for at arbejde. Gennem en samlet indsats for at promovere Danmark som studieland, er det målet, at det samlede optag af tyske studerende på de danske uddannelsesinstitutioner øges.

Målgrupper

I Tyskland er det målet at rekruttere studerende til alle niveauer af videregående uddannelse i Danmark, men der er et særligt fokus på undergraduate studerende i disse år pga. den tyske gymnasiereform (se nedenfor)

Erfaringer I Tyskland

Messer:

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har deltaget i rekrutteringsmesser sammen med uddannelsesinstitutioner siden 2008. Først StudyWorld i Berlin og senere på Abi Einstieg messer i,Köln Berlin og München. Erfaringerne fra især Einstieg messerne har været gode, og de tyske studerende der har besøgt messerne, har generelt været både målrettede og seriøse. De har efterspurgt både engelsk- og dansksprogede programmer, og der har også været interesse for at få beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse.

Ph.D kampagne:

I 2009 arrangerede Styrelsen i samarbejde med innovationscentret i München et to-dages Ph.D informationsarrangement, hvor forskerskoler fra Danmark og Tyskland deltog. Formålet var at øge de tyske studerendes og forskerskolers kendskab til dansk forskning og til mulighederne for at læse en del af eller en hel Ph.D. i Danmark.

Study in Denmark deltager, via det danske innovationscenter i München, på Ludwig-Maximilians-Universität Münchens årlige internationale dag i november, hvor de danske institutioner har mulighed for at sende materiale.

Anden markedsføring:

Styrelsen begyndte i 2009 at satse kraftigere på webmarkedsføring og siden da har der kørt en Google Adwords kampagne med fokus på at rekruttere Ph.D studerende. Kampagnen er succesfuld, på den måde at rigtig mange ser den, og går videre til institutionshjemmesiderne.

Desuden har Styrelsen siden 2009 abonneret på en annonce gennem ’Bookboon’ som tilbyder gratis download af studiebøger med reklamer til studerende.  

Der er oprettet en tysk landeside med information der er særligt relevante for tyske studerende, der ønsker at studere i Danmark. Siden er en del af Studyindenmark.dk og bruges bl.a. som indgang for de studerende, der søger informationer på tysk.

Indsatsområder

I 2012 satses der især på messedeltagelse og webmarkedsføring:

Der har været gode erfaringer med messedeltagelsen, og i 2012 planlægger Studyindenmark at deltage i minimum to messer med fællesstanden og et antal uddannelsesinstitutioner. På Einstieg i Hamburg i februar måned og sandsynligvis i Berlin i september.

Op til de fysiske messer annonceres Studyindenmarks tilstedeværelse i det pågældende område gennem Google Adwords kampagner, og gennem året oprettes andre Google Adwords kampagner med forskellige målgrupper. Et særligt perspektiv i markedsføringen i Tyskland er den tyske gymnasiereform, som betyder, at der bliver dobbelte årgange færdige i forskellige delstater over de næste år. I 2012 er det i Berlin, Bremen, Brandenburg og Baden-Württemberg. 

 

Relevante publikationer

Markedsføringsrapport om Tyskland

Den tyske gymnasiereform i et markedsføringsperspektiv

Medieanalyse

Afrapporteringer fra messer

Yderligere information

Kontakt landeansvarlig for yderligere information om markedsføringsindsatsen og samarbejdsarbejdsmuligheder.

Læs en beskrivelse af Tyskland og det tyske uddannelsessystem i Landehåndbogen

Bemærkninger til Styrelsens aktiviteter i Tyskland modtages gerne.

 

Sidst opdateret: 26/04 2012