National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland
Styrelsen for International Uddannelse er ansvarlig for den nationale indsats for markedsføring af Danmark som uddannelsesland.
De overordnede mål med markedsføring af Danmark som uddannelsesland er:
- at tiltrække højt kvalificerede udenlandske studerende og forskere for at styrke kvaliteten af danske uddannelsesinstitutioner
- at danske uddannelsesinstitutioner bliver mere attraktive i den globale konkurrence om studerende, forskere og ressourcer
- gennem øget tiltrækning af højt kvalificerede udenlandske studerende at bidrage til at imødekomme danske virksomheders efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft
- at styrke de studerendes og uddannelsesinstitutionernes interkulturelle kompetencer.
Strategien omfatter følgende fire indsatsområder:
- mere viden om det globale uddannelsesmarked skal understøtte uddannelsesinstitutionernes strategier
- Danmark skal profileres som et attraktivt uddannelsesland
- der skal udvikles målrettet information og vejledning til udenlandske studerende
- uhensigtsmæssige barrierer for udenlandske studerende skal fjernes.
Sidst opdateret:
05/01 2010




