Videre til indhold | Videre til menunavigation

13/11 2009

Studiemesse i Reykjavik løber af stablen lørdag den 20. februar 2010

Den danske ambassade i Reykjavik afholder for fjerde år i træk en særlig dansk rekrutteringsmesse for danske videregående uddannelsesinstitutioner og potentielle islandske studerende. Der har de forrige år været stor opbakning fra danske videregående uddannelsesinstitutioner.

På Island er der tradition for at studere i udlandet, da udbuddet er begrænset i landet på grund af befolkningens størrelse. I 2009 studerer ca. 2.000 islændinge i Danmark.

 

Islændingene efterspørger en bred række videregående uddannelser, både kortere ophold og  hele uddannelser.

Studiemessen finder sted lørdag 20. februar 2010 i Nordens Hus i Reykjavik.

Interesserede bedes kontakte ambassaden snarest mulig, tlf. 00354-575 0300 eller rekamb@um.dk. Lene Hjaltason og Ernst Hemmingsen vil kunne give nærmere oplysninger

Sidst opdateret: 10/03 2010 udløbet