20 år med Erasmus

En minibus med information om Erasmus er på turné rundt i hele Europa. Bussen var bemandet med studerende fra Erasmus Student Network.

I 1987 tog EU et afgørende skridt mod internationalisering af de europæiske uddannelser. Det skete, da man etablerede det nu meget kendte Erasmus-program, der giver studerende på de videregående uddannelser mulighed for at tage til udlandet og læse.

I dag, tyve år efter, har mere end 1,5 million studerende været af sted med Erasmus-programmet - fra Tromsø i nord til Ankara i syd. Det fejrer man i år over hele Europa med nationale Erasmus-dage, og den 9. maj var det dansk Erasmus-dag.

CIRIUS havde i den anledning inviteret tredive danske og udenlandske Erasmus-studerende til at udveksle erfaringer om Erasmus-programmet og fortælle om deres oplevelse af at studere i Danmark og Europa. Det foregik ved to workshopper i CIRIUS, hvor også studenterorganisationen Erasmus Student Network deltog. Senere på dagen præsenterede de studerende deres konklusioner for undervisningsminister Bertel Haarder.

Bekæmp protektionisme

Undervisningsministeren tog imod i ministeriet på Frederiksholms Kanal og blev med det samme kastet ind i en levende diskussion om fordele og ulemper ved at læse i udlandet. Ministeren, der selv har læst et år i Connecticut, lagde blandt andet stor vægt på, at de studerende får merit for deres studier i udlandet.

Undervisningsministeren pegede blandt andet på vigtigheden af, at de studerende får merit for deres studier i udlandet.

”Et eksempel til skræk og advarsel fra det virkelige liv er en studerende, som havde læst statskundskab ved St. Andrews University i Skotland, og som kun kunne få en mindre del af studierne godskrevet, da den studerende fortsatte sine statskundskabsstudier i Danmark”, sagde undervisningsministeren.

Bertel Haarder fremhævede, at også danske studerende nu har mulighed for at klage over uddannelsesinstitutionernes meritafgørelser ved Kvalifikations-nævnet, der er en klageinstans forankret i CIRIUS.

”Det, der betyder noget, er ikke, om indholdet af undervisningen er det samme. Det afgørende er, at niveauet er i orden. Vi skal bekæmpe den institutionelle protektionisme”, sagde undervisningsministeren. 

Gavner karrieren

I de studerendes præsentation af deres oplevelser med at være på Erasmus-ophold blev der peget på fordele og ulemper. De danske studerende, der havde været i udlandet for at læse, fremhævede netop meritproblemet og risikoen for, at et udlandsophold forlænger studierne. På positivsiden fremhævede de personlige udfordringer og personlig udvikling, tilegnelse af sprog, andre akademiske og kulturelle perspektiver og bedre karrieremuligheder.

De studerendes understregning af, at et udlandsophold gavner karrieren blev bakket op af ministeren.

”Et studieophold i udlandet er et aktiv på CV’et. Vi ved, at man får et meget stort udbytte af et studieophold i udlandet, og at mange virksomheder er glade for de erfaringer og udsyn, et studieophold i udlandet giver”, sagde Bertel Haarder.

Dyrt

De udenlandske studerende i Danmark var meget positivt stemt over for den danske tradition med gruppearbejde og individuelle studier. Også den direkte og meget uformelle omgang med underviserne er anderledes end i de fleste andre europæiske lande. Til gengæld er det dyrt at leve i Danmark, og udenlandske studerende får ikke samme rabatter som danske.

”Hvordan kan det være, at jeg ikke kan få rabat på et togkort, når de danske studerende kan? Det er ikke retfærdigt”, kom det fra én af de franske studerende, som desuden påpegede, at han indirekte betaler for at læse i Danmark. For selvom han som Erasmus-studerende ikke betaler for at læse i et andet EU-land, så er adgangsbilletten, at han er optaget på en uddannelsesinstitution i sit hjemland. Og det betaler han for, også i den tid, han er på udveksling i Danmark. 

De studerende præsenterede deres overvejelser for ministeren.

”Jeg kan jo heller ikke søge om SU som de danske studerende, og Danmark er et dyrt land at leve i”, tilføjede han.

”Jeg kan godt se din pointe, men problemet med at få rabat på et togkort er nok mest, hvordan man skal dokumentere, at man som udenlandsk studerende læser i Danmark” svarede undervisningsministeren og tilføjede om SU’en: 

”Danskerne betaler noget nær verdens højeste skat. Til gengæld skal studerende ikke betale for at læse. Vi giver dem tværtimod verdens højeste uddannelsesstøtte”.

Foreslog udvekslingsordning

Bertel Haarder er én af de politikere, der selv har været med, fra før Erasmus-programmet overhovedet eksisterede. Han var faktisk én af dem, der var med til at foreslå, at man startede et sådant program op.

”Da jeg første gang blev undervisningsminister i 1982, handlede uddannelses-samarbejdet i EU om at harmonisere uddannelserne. Men det var jo en helt forkert tilgang. Vi skal i stedet erkende forskellene og leve med dem”.

Bertel Haarder fortalte, at det tyske formandskab i begyndelsen af firserne opfordrede ham og de andre undervisningsministre til at komme med forslag til, hvad man i stedet skulle gøre. Det endte med, at Bertel Haarder på en konference, arrangeret af tyskerne, holdt en hovedtale, hvor han foreslog, at der blev etableret udvekslingsprogrammer som Erasmus.

”Udvekslingsprogrammerne førte, som forudset, til frivillig harmonisering, fordi det letter udvekslingen. Bachelorgradens indførelse i Danmark er et eksempel på det”, sagde Bertel Haarder.