Fem skarpe om den globale dimension til Sarah Gade Hansen fra DI

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse. 

Hvorfor er det vigtigt med en global dimension i uddannelserne?

- Det er meget vigtigt, fordi de unge, der er under uddannelse i dag, vil blive ansat i virksomheder, som har samarbejdspartnere, kunder og afdelinger i mange lande.

- Hvis man f.eks. arbejder i Vestas, har man kolleger i det meste af verden, som man skal samarbejde og holde telefonkonferencer med. Og så er det altså smart, at uddannelsessystemet har forberedt én på den virkelighed.

Det er afgørende, at man forstår de mennesker, man skal handle med, hvis man skal have en aftale i hus, siger Sarah Gade Hansen fra DI.

Mangler danske medarbejdere interkulturelle kompetencer?

- Nogle virksomheder fortæller, at de mister ordrer på grund af manglende interkulturelle kompetencer. Det er afgørende, at man forstår de mennesker, man skal handle med, hvis man skal have en aftale i hus.

- Man skal vide, om det er vigtigt at small talke en hel masse, inden man går i gang, eller om man skal gå lige til sagen. Sådan nogle ting, er meget kulturspecifikke, og det er nemt at komme til at støde mennesker fra andre kulturer. Det er jo også det, de har oplevet på Langkær Gymnasium.

Hvordan kan skoler og gymnasier give unge den type

kompetencer?

- Hvis du skal arbejde i en virksomhed som har kunder i Brasilien eller Frankrig eller et tredje land, så er det en rigtig god ballast, hvis du i løbet af din skoletid har været med i et samarbejdsprojekt og har haft den dér tætte, face-to-face kontakt med én elev fra et andet land. Det er noget andet end at have læst i en bog, at franskmændene er på dén måde og brasilianerne på en anden.

- Det, der mangler, er, at alle elever på et tidspunkt bliver involveret i sådan et projekt. Det betyder rigtig meget med venskabsklasser og klasseudvekslinger, hvor eleverne får mulighed for at bo hos en udenlandsk familie og opleve, hvordan man lever der.

Er det så vigtigt, at samarbejder med partnere uden for Europa?

- Det er flot, når nogen skoler og gymnasier har overskud til at lave projekter med lande som Indien, Kina og Brasilien. De er jo fremtidens handelspartnere, så det er vigtigt at lære at samarbejde med dem. Det er et super initiativ, som Globale Skolepartnerskaber har taget.

- Men alle former for samarbejde med andre lande er spændende og vigtige, og det er vores europæiske nabolande også. Så jeg synes, uddannelsesinstitutionerne skal bruge EU-programmerne og de nordiske programmer, for det gør det lettere at løbe tingene i gang.

Er det nok, at eleverne kun lærer engelsk i folkeskolen og ungdomsuddannelserne?

- Engelsk er ved at blive globalt arbejdssprog. En del danske virksomheder har det allerede som koncernsprog, og selvom du ikke tager til udlandet for at arbejde, skal du kunne tale med de udlændinge, der bor i Danmark. Derfor er det et must, at vi alle sammen lærer det sprog noget bedre.

- I DI mener vi, at eleverne bør have engelsk helt fra skolestart. I Norge starter de allerede fra det, der svarer til 0. klasse, og det gør det også lettere at bygge flere sprog på senere hen.

- Men desværre går det jo den modsatte vej. Der er færre, der tager flere fremmedsprog i gymnasiet.