Bologna-processen zoomer ind på anerkendelsesområdet
I 2010 skal studerende, lærere og færdiguddannede kunne bevæge sig frit rundt i Europa. Det er målet for Bologna-processen, men det kræver, at den gensidige anerkendelse af uddannelser fungerer. Derfor er anerkendelses-området i søgelyset, når undervisningsministrene næste forår gør status i London.
Målet for Bologna-processen er et fælles europæisk område for videregående uddannelse i 2010. Det skal nås ved at fjerne barriererne for uddannelsessøgendes, forskeres og arbejdstageres mobilitet over landegrænserne.
Allerede i Prag i 2001 slog undervisningsministrene fast, at gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder er en af forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre. I et kommuniké fra ministerkonferencen lød det:
"Ministrene opfordrede kraftigt universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner til at gøre fuld brug af den nationale lovgivning og de europæiske redskaber til fremme af akademisk og professionel anerkendelse af studieenheder, grader og andre beviser, således at borgerne på en effektiv måde kan bruge deres kvalifikationer, kompetencer og færdigheder overalt i Det Europæiske Område for Videregående Uddannelse."
Fra Prag til Bergen
Opfordringen i Prag-kommunikeet blev fulgt op ved den næste ministerkonference, som fandt sted i Berlin i 2003. Her blev anerkendelsen af grader og studieperioder udpeget som et af de tre indsatsområder i den næste periode.
Da undervisningsministrene mødtes i 2005, denne gang i Bergen, kunne de konstatere, at 36 af Bologna-processens 45 deltagerlande havde ratificeret Lissabon-konventionen om anerkendelse – heriblandt Danmark (se boks). Ministrene henstillede til de resterende lande om at ratificere konventionen så snart som muligt, men forpligtede sig også til "at sikre, at principperne i konventionen bliver gennemført fuldt ud".
De studerendes europæiske sammenslutning, ESIB, havde netop påpeget, at en ratifikation af konventionen langt fra var en garanti for rimelig anerkendelse:
"Ofte ligger bevisbyrden stadig hos de studerende, hvilket er en klar overtrædelse af principperne," hed det blandt andet i ESIB's rapport til Bergen, Bologna with student eyes. Den henviste også til problemer med manglende klageadgang og tidskrævende, bureaukratiske procedurer.
Nationale handlingsplaner
I Bergen valgte ministrene som noget nyt at lade Bologna-processen gå tættere på kvaliteten af anerkendelsesarbejdet. De forpligtede sig således til at "udarbejde nationale handlingsplaner for at forbedre kvaliteten af processen i forbindelse med anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer".
I hvert af de 45 deltagerlande skal der derfor inden den kommende ministerkonference i maj 2007 udarbejdes en national handlingsplan for anerkendelse. I Danmark har Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bedt CIRIUS stå for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Handlingsplanen skal blandt andet levere en status over, hvor langt man er kommet med at gennemføre Lissabon-konventionen og de dertil tilknyttede anbefalinger. Desuden skal den forklare, hvilke forbedringer der eventuelt er planlagt.
Da den danske lovgivning om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer blev udformet i 2001-2002, skete det i høj grad ud fra retningslinjerne i Lissabonkonventionen. Handlingsplanen giver en anledning til at se nærmere på, hvordan det går i praksis.
En del af handlingsplanen drejer sig om, hvordan uddannelsesinstitutionerne håndterer optagelse og meritgivning, når ansøgerne kommer med udenlandske eksamensbeviser eller har taget studieperioder i udlandet. For at samle et overblik gennemfører CIRIUS for tiden en undersøgelse blandt de videregående uddannelsesinstitutioner. Hver institution har fået et spørgeskema, hvor den skal beskrive sine procedurer, praksis, information og udviklingsplaner vedrørende anerkendelse.
Status i London
Handlingsplanerne vil blive offentliggjort som en del af materialet til den næste ministerkonference. Ligesom ved tidligere konferencer skal landene desuden besvare spørgsmål om deres arbejde med alle de forskellige Bologna-mål, så man kan gøre status over fremskridtene i processen.
Når det gælder anerkendelse, har der tidligere kun været helt overordnede spørgsmål, navnlig om man har ratificeret Lissabon-konventionen. Denne gang skal landene også svare på spørgsmål som disse:
- Efterleves Lissabon-konventionens principper, f.eks. at der skal ske anerkendelse, medmindre der foreligger væsentlig forskelle, og at det er den vurderende myndighed, der skal påvise sådanne forskelle?
- Findes der retningslinjer for vurdering af realkompetence med henblik på adgang til videregående uddannelse og merit?
Når undervisningsministrene til maj mødes i London, vil landenes indsats for anerkendelse således blive udsat for en langt mere præcis sammenligning end tidligere.
Fakta om Lissabon-konventionen
Lissabonkonventionen skal lette adgangen til rimelig anerkendelse af adgangsgivende eksaminer, studieperioder og grader inden for videregående uddannelse. Konventionen er udarbejdet af Europarådet og UNESCO, indgået i 1997 og ratificeret af Danmark i 2003.
Konventionen fastslår blandt andet, at en udenlandsk uddannelse skal anerkendes på linje med en national, medmindre der kan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold m.v. Det er den vurderende institution/myndighed, der i givet fald skal påvise, at forskellene er væsentlige.
I tillæg til konventionen er der vedtaget anbefalinger om procedurer og kriterier for vurdering, om ENIC/NARIC-netværkenes rolle samt om anerkendelse af fællesgrader (joint degrees), transnational uddannelse og internationale adgangsgivende eksaminer.
Læs mere om Lissabon-konventionen, og Bologna-processen.
