Danske lærere underviser i USA

Efter et år i USA i et meget anderledes skolesystem er Rikke, Jan, Daniel, Niels og Inge samlet hos CIRIUS til en rundbordssnak om deres oplevelser med at undervise på en amerikansk folkeskole.

De fem er fra det første hold på godt en halv snes danske lærere, som var i USA i skoleåret 2005-2006 med VIF - Visiting International Faculty. Formålet med programmet er at give børn i amerikanske skoler mulighed for interkulturelle oplevelser gennem undervisning fra udenlandske lærere. Lærere i VIF programmet ansættes af lokale skoledistrikter for et skoleår ad gangen, og der er mulighed for at forlænge opholdet i op til 3 år.

Selvom alle lærerne gerne vil til udlandet og undervise igen, er det ikke fordi opholdet i USA bare har været en dans på roser. Der har været en meget anderledes skolekultur at vænne sig til, og praktiske og bureaukratiske ting, der skulle klares. Konklusionen er, at dagligdagen som VIF-lærer ikke er værre, ikke bedre, men meget anderledes end det man kender, og det er jo grundlæggende også det, der driver lærere til at give sig i kast med et længerevarende ophold i udlandet.

Lærerne har arbejdet i forskellige stater, og i skoledistrikter med meget store forskelle på ressourcerne, både på skolernes budget og i børnenes familier. I USA bliver en meget stor del af skolernes budgetter dækket af lokale ejendomsskatter, og jo dyrere boliger i det lokale skoledistrikt, jo flere penge er der til skolerne. Og forskellene slår ikke kun igennem på skolernes faciliteter, men også på lærerlønninger.

Rikke og Jan Dehnbostel underviste i Lounden County i Virginia, et af de mest velstående områder i USA i nærheden af hovedstaden Washington DC. Rikke underviste i faget Family Consumer Science på to forskellige middle schools  (6-8 klassetrin) - et fag som har visse ligheder med det danske fag hjemkundskab. Jan underviste i tysk på tre forskellige high schools, og med sig havde de deres søn som gik på high school.

Stor forskel på social baggrund

Både Rikke og Jan oplevede, at forældrene i deres område var mere aktive og engagerede i deres børns skolegang, end de var vant til fra Danmark, hvad enten det drejede sig om at stille op som hjælpere i klassen, til arrangementer på skolen, eller når man henvendte sig til forældrene om problemer med deres barn.

”Mange af familierne var velstillede, og kvinderne gik hjemme og havde derfor tid til at involvere sig. Samtidig lagde de stor vægt på deres børns skolegang, der er afgørende for deres senere muligheder i uddannelsessystemet. Så der var fuld opbakning”, fortæller Rikke, der blandt andet brugte forældrene (læs: mødrene) til et større madlavningsarrangement.

Anderledes var det for Daniel Holm Hansen, som underviste i matematik og naturfag i en middle school med 600 elever i North Carolina, i et fattigt og socialt belastet område præget af bandeproblemer og kriminalitet. Her kneb det tit med at få kontakt med forældrene, hvis der var problemer i skolen.

”Blandt mine elever var det helt klart bedstemor, der var den, de havde mest respekt for. I en omtumlet tilværelse med ustabile forældre, var hun ofte den, der holdt samling på familien. Hun var tydeligvis den, eleverne nødigst ville skuffe, og derfor var de ekstra bekymrede for, at hun skulle få at vide, hvis de havde opført sig dårligt eller havde fået dårlige karakterer”.

Mange af de samme forhold oplevede Niels Boelsmand, som underviste børn med latinamerikansk, vietnamesisk og kinesisk baggrund i faget English as a second language i en elementary school (1-5 klasse) med 600 elever i Charlotte, North Carolina.

”På min skole var der overvejende børn fra socialt dårligt stillede familier. 95 % af eleverne var african americans og mere end 90 % af børnene var berettiget til tilskud til school lunch. Så er der ikke så meget at gøre godt med, ofte heller ikke en familie til at bakke op”.

Respekt for læreren

Inge Schmidt underviste på en middle school med 2400 elever i Atlanta, Georgia. Hun var ansat som lærer inden for special education og havde ansvar for en klasse, hvor eleverne var diagnosticeret med Social and Emotional Behaviourial Disorder. Inge har mange års erfaring inden for specialundervisning i Danmark, men oplevede elevernes problemer som mere komplekse og komplicerede end dem hun var vant til fra Danmark.

Selvom børnene i de skoler, som lærerne har været på, har haft vidt forskellige baggrund og opvækst fremhæver alle lærerne, at skolebørn i USA generelt udviser en større respekt for voksne, end de kender det fra Danmark.

”Man møder ikke børn – selv ikke mine adfærdsvanskelige elever – der bander, giver dig fingeren eller på anden vis optræder provokerende” siger Inge. ”På den måde er der mere disciplin i klassen. Jeg tror, at en del af normerne kan tilskrives tilhørsforhold til kirkerne, som spiller en meget større rolle, end vi er vant til”

Det med disciplinen var også en af de ting, som Jan Dehnbostel oplevede. ”Eleverne var på mange måder mere undervisningsparate, end vi er vant til – og der var ro i timerne også sidst på eftermiddagen. De amerikanske elever ved, at der kun er en ting, der tæller. Det er at få point og komme videre på college. Derfor er det også en straf at blive sendt hen til skolelederen for dårlig opførsel, for så følger der ekstra opgaver med, som skal løses, for at man kan bestå”

Test og topstyring

Selvom skolerne har forskellig standard, er undervisning og undervisningsmaterialer meget præget af en kultur, hvor eleverne hele tiden skal testes. ”Testene er en helt basal ting, og de styrer undervisningen meget. Det bliver ofte en monologpræget undervisning, hvor der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved noget af det læreren siger. Eleverne er ikke kritiske, og det fremmer ikke spørgelyst og diskussioner. Eleverne fokuserer på det, de skal kunne for at bestå næste test, så de har en stor paratviden, men de får ikke rigtig mulighed for at afprøve deres viden i praksis”, fortæller Niels Boelsmand.

Inges Schmidts erfaring er også, at skolen i USA er betydelig mere topstyret, end hun er vant til. ”Der er fast curriculum og regler som skal følges, og det handler meget om at rette ind og dokumentere, hvad man har gennemgået.” Det er en del af den amerikanske no-child-left behind politik, hvor alle skoler skal kunne vise, hvilke faglige fremskridt, eleverne har gjort. Her er standardiserede tests målepinden. Den stramme læseplansstyring medfører en del administrativt arbejde. Alt skal dokumenteres, og det forventes af lærerne, at de offentliggør deres timeplaner på forhånd og fører grundig journal over elevernes fremmøde og præstationer.

Samtidig giver den stramme styring af læseplaner også nogle pædagogiske problemer, som Daniel Hansen oplevede, da han ville bruge tid på at give nogle elever et brush-up kursus i udregning af arealer og rumfang, i forbindelse med nogle opgaver, de skulle løse. ”Geometri var noget, de havde haft som pensum i et tidligere semester, så det kunne der ikke afsættes tid til at genopfriske, selvom eleverne tydeligvis ikke havde fattet, hvad det drejede sig om.”

Specialiserede lærere

Modsat hjemme i Danmark, underviser lærere i USA normalt kun i et enkelt eller i to fag. Og selvom det ind i mellem har været ensformigt at skulle undervise i de samme sider, i den samme bog, i den samme uge til flere forskellige klasser, er Jan Dehnbostel ikke i tvivl om, at det giver bedre resultater at undervise i det samme fag hele tiden.

”Det giver mulighed for fordybelse, og at undervise flere klasser i samme pensum giver mulighed for løbende at raffinere undervisningen. Derudover kan man også nå et højt fagligt niveau, når man kan undervise den samme klasse i tysk i 5 timer om ugen.”

Fakta om VIF-programmet
Med programmet Visiting International Faculty kan danske lærere komme til at undervise i USA.
Læs mere om VIF programmet og hvordan man ansøger om at blive lærer i USA. Se også VIF-program.com.

I december kommer repræsentanter for VIF til Danmark og holder informationsmøder om programmet. Her vil der også blive mulighed for at møde danske lærere som har været af sted med VIF. Nærmere oplysninger om datoer for disse møder vil blive offentliggjort på ciriusonline.dk.

Også andre af lærerne synes, at det har været dejligt at kunne koncentrere sig om at være faglærer.

”Derudover er der mere systematisk planlægning, og classroom management er en af de ting, jeg helt sikkert har lært noget af, og som jeg kan bruge herhjemme”, siger Rikke Dehnbostel. ”Det giver en god ro på eleverne, at de fra starten af timen ved, hvad vi skal nå og i hvilken rækkefølge”.

Alle lærerne er enige om, at godt nok er systemet stift og med mange bindinger til læsebøger og tests, men at man også kan bøje det, og at det er muligt at supplere med noget anderledes og mere projektorienteret undervisning, som de kender hjemmefra. I hvert fald når man har været der et stykke tid. ”Det er vel også derfor, at de har ansat os VIF lærere – fordi det godt må være lidt anderledes” siger Inge Schmidt.

Ikke desto mindre måtte Rikke Dehnbostel virkelig lægge hovedet i blød, da hun ønskede at lave et projekt om mad og kostvaner i andre verdensdele med sin klasse, ”for hvad gør man, når et skolekøkken ikke er udstyret med knive, som eleverne må bruge, fordi det er for farligt. Ja, så må man inddrage forældre og få ting lavet hjemme”

Amerikanske værdier

En anden ting, som var ny og anderledes for de danske lærere, er den udbredte praksis med pep-talks og slogans til elever og lærere om at tage ansvar, gå foran med et godt eksempel og blive gode borgere, herunder også traditionen med hver morgen på skolen at sværge troskab mod Amerika. ”Sådan en åben udstilling af værdier er meget almindelig på skolerne i USA, og det er vi slet ikke vant til” siger Rikke Dehnbostel.

Et andet element ved det amerikanske samfund, der slog kraftigt igennem i skolerne, er fokuseringen på intern sikkerhed. ”Der er utrolig mange brand- og evakueringsøvelser, og mange sikkerhedsforanstaltninger i det hele taget. Man må fx ikke sende en elev uden for døren, for eleverne må ikke være uden opsyn i længere tid, og hvis de skal på toilettet, skal de have en passérseddel med, der viser, at de har lovligt ærinde”, fortæller Jan Dehnbostel.

Stof til eftertanke

Når man gør alle oplevelserne op, har lærerne fået en del stof til eftertanke og ny energi til at undervise igen i Danmark. De føler alle, at et år i et amerikansk skolesystem har givet et andet perspektiv på det at være lærer, og har givet mulighed for en faglig og personlig udvikling, som ikke havde været mulig, hvis de bare var blevet hjemme.

De er samtidig kommet hjem til en dansk skole, som i det mellemliggende år har udviklet sig en lille smule mod det amerikanske system med indførelsen af nye nationale tests, og de synes, at de på et kvalificeret grundlag kan bidrage til debatten med deres erfaringer. Og hvis der sidder andre danske lærere, som har mod på at opleve et amerikansk skolesystem, vil de bestemt anbefale at prøve det.