De står i kø for at komme til USA

Mange steder taler man i dag om stagnation eller nedgang i antallet af danske studerende, der tager på studieophold i udlandet. Det gælder dog ikke på KVU-studiet på Niels Brock.

Her er interessen for at komme på ophold i USA alt andet end vigende. Stigningen i søgningen er gået fra en lille håndfuld studerende for seks år siden til mere end 20 studerende i det seneste studieår. Det placerer USA som en af de mest populære destinationer blandt de studerende, der pakker rygsækken og rejser ud.

Niels Brock var en af de første danske erhvervsskoler, som indledte samarbejde med amerikanske community colleges, da DK-USA-programmet startede i 2001, og flere og flere henvender sig om mulighederne for at komme til USA, siger Jytte Mansfeld, leder af det internationale kontor på Niels Brocks Erhvervsakademi.

”I 2007-2008 sendte vi 100 studerende på ophold i udlandet og heraf var 23 i USA, og vi havde mindst det dobbelte, som var interesserede i at komme derover. Når vi har annonceret studiepladser og holdt informationsmøder, står de studerende i kø ude på gangen ved det internationale kontor, og der er jo selvfølgelig mange, vi må skuffe, fordi vi ikke har pladser nok i USA.

Heldigvis lykkes det ofte at overtale dem til at tage et ophold i Europa i stedet for, så på den måde er tilbuddene i USA med til at skærpe interessen for studieophold i udlandet mere bredt”, siger Jytte Mansfeld. Hun vurderer, at den store interesse for USA blandt andet skyldes, at det ikke længere er så eksotisk at komme på studieophold i Europa. Ud over de åbenbare fordele ved at rejse til et engelsktalende land, spiller det også ind, at de unge har rejst meget og vil længere væk.

Kontakter og samarbejdsaftaler kræver noget benarbejde

Siden 2002 har mere end 60 KVU-studerende fra Niels Brock været i USA med tilskud fra DK-USA-programmet. Flertallet har været på studieophold i et semester på et af de partnercolleges, som Niels Brock samarbejder med, mens en mindre gruppe tager i praktik. Langt de fleste læser til markedsføringsøkonom, men der er nu også stigende interesse for USA hos studerende på finansøkonomuddannelsen.

Forudsætningen for at det er lykkedes at få så mange af sted er, at Niels Brock over en årrække har udvidet antallet af samarbejdsaftaler, som nu omfatter community colleges i North Carolina, New Hampshire, Massachusetts, Californien, Washington og Maryland, og en ny aftale i New York er ved at være på plads.  Hovedvægten i samarbejdet er på studentermobilitet, og aftalerne giver mulighed for studier i op til et semester uden betaling af uddannelsesafgift i udlandet, og opholdene er fuldt meritgivende.

Udover undervisning hjælper de amerikanske colleges med projektvejledning og med at finde relevante virksomhedscases til hovedopgaverne. De studerende tager til USA på 4. semester og følger typisk 2-3 kurser, samtidig med at de arbejder på deres afsluttende hovedopgave på studiet, som også bliver bedømt i USA og overført til eksamensbeviset fra Niels Brock.

Hun lægger ikke skjul på, at det har taget tid at få disse samarbejdsaftaler på plads, blandt andet fordi der ikke er nogen udbredt tradition for internationalt samarbejde på community colleges, og at der derfor ikke nødvendigvis er et internationalt kontor med erfaringer i at tilrettelægge studenterudveklinger, som man kan gå til.

”Det at deltage på konferencer for community colleges i USA har været en stor hjælp til at skaffe kontakter. Den årlige Convention hos American Association of Community Colleges med tilhørende college besøg og konferencer i andre organisationer som Community Colleges for International Development eller National Association for Community College Entrepreneurship har givet masser af kontakter. Og hvis man samtidig får mulighed for at holde oplæg eller deltage i et panel på en workshop sammen med amerikanske partnere og fortælle om uddannelserne i Danmark og om samarbejdsmuligheder, er det faktisk ikke svært at få amerikanske community college ledere i tale”, fortæller Jytte Mansfeld og fremhæver at hun har haft stor hjælp af at bruge eksisterende partnere, når der skulle laves nye aftaler.

”Flere af mine gamle partnere har tilbudt at ringe til nye kontakter og forklare, hvordan de har fået det på plads internt i organisationen. De kender beslutningsgangene og de mulige barriere i community college verdenen meget bedre end jeg. Det kan fx dreje sig om, hvordan man får en gensidig tution waiver aftale på plads. I nogle stater er det ikke tilladt community colleges at fravige kravet om betaling af uddannelsesafgifter for udenlandske studerende – heller ikke selvom der er tale om en gensidig udvekslingsaftale. Men så kan der somme tider findes løsninger ved, at skolens Foundation går ind og dækker udgiften.”

Der er ikke så meget trafik den anden vej over Atlanten

Mens der siden 2002 har været en betydelig gruppe danske studerende i USA, er det fortsat kun få amerikanske studerende fra de amerikanske partnercolleges, som er taget til Danmark. Der er ikke nogen stærk tradition blandt amerikanske community college studerende for at rejse til udlandet på studieophold. Mange er lidt ældre og har ofte familiemæssige forpligtelser. Desuden kommer hovedparten af community college studerende typisk fra mindre velstående familier i USA. Her er blot det at betale for uddannelsen på det lokale college en betydelig økonomisk byrde.

Trods denne ubalance i udvekslingsaftalerne har de amerikanske colleges gerne ville fastholde og udvikle samarbejdet, fordi tilstedeværelsen af udenlandske studerende og kontakter med undervisere i Danmark bidrager til den internationalisering af uddannelserne, som også amerikanske community colleges ser værdien af, vurderer Jytte Mansfeld.

”Jeg tror at det i meget høj grad handler om' internationalisation at home' – at få kontakter til verden udenfor og synliggøre det på campus. Der er ikke mange community colleges, som har aftaler med uddannelsesinstitutioner i Danmark, eller i Europa for den sags skyld. Amerikanerne ved også, at det er svært at få deres studerende til at rejse til Danmark, men aftalerne er en måde at profilere institutionerne på.

Da vores studerende i foråret var på Forsyth Technical Community College i North Carolina gav det omtale i lokale aviser og på TV, og det er med til at give institutionen et godt image som udadvendt og med et globalt udsyn.  Og arbejdet med at sammenligne studieplaner og vurdere meritmuligheder i forbindelse med aftalerne giver samtidig kontakter og dialog på lærerniveau.

Men jeg tror da også det spiller ind, at Niels Brock har et godt udbud af uddannelse på engelsk, et internationalt miljø, og at København er en by som amerikanere har hørt om. Nu har vi i hvert fald fået to studerende fra Seattle i dette semester, og de er nemme at kende. De var inde på kontoret her i formiddags og havde deres skateboards med, så de skal nok lære København at kende", siger Jytte Mansfeld. 

Hvordan tegner fremtiden for samarbejdet i USA?

For Niels Brock har målsætningen været at sende 100 studerende på udlandsophold i 2011, men det mål er allerede nået i år og Jytte Mansfeld forventer, at tallet vil vokse yderligere i de kommende år, men væksten vil i højere grad blive i form af praktikophold. Dette skyldes blandt andet, at reformen af de korte videregående uddannelser, som træder i kraft næste år, gør praktik obligatorisk på uddannelserne, og ændringerne vil også påvirke mulighederne for studieophold i USA.

Den nuværende praksis for studieophold er baseret på, at studerende udover at følge et antal fagmoduler arbejder på hovedprojektet, mens de er i USA. I den fremtidige studieordning består 4. semester kun af 2 elementer – praktik og hovedprojekt – og det levner ikke rigtig plads til, at studerende også kan følge kurser på community colleges.

”Så bliver det sværere at opfylde kravene til et studievisum, som er, at de studerende skal følge undervisning på fuld tid. Mens arbejde med et større selvstændigt projekt kan genfindes i de amerikanske community colleges' study programs og derfor udløser credits, er det straks sværere med praktikken. Nogle få community colleges har integreret praktik i deres study programs, det de kalder co-op education, og de giver credits for dette på linje med traditionelle kurser, men langt de fleste colleges gør ikke, og så bliver det svært for dem at modtage vores studerende på 4. semester”, vurderer Jytte Mansfeld.

Umiddelbart ser Jytte Mansfeld to alternative modeller. Det ene er, at man begynder at sende studerende af sted på 3. semester, men det er ikke så lige til, fordi der i den danske studieordning er meget obligatorisk stof her, og det stiller betydeligt større krav til at finde meritgivende fagmoduler på de amerikanske colleges. Den anden er, at de studerende tager i praktik i en virksomhed med et særligt praktikvisum, uden at være indskrevet på et community college, men så forsvinder muligheden for projektvejledning hos amerikanske lærere og bedømmelse af hovedprojektet i USA.

”Men nu må vi se, hvordan vi ordner det – heldigvis har vi nogle gode partnere i USA og noget tid at løbe på, inden KVU-reformen slår fuldt igennem”, siger Jytte Mansfeld, som er sikker på, at der fortsat vil være stor interesse for at komme til USA.

”I sidste ende afhænger det selvfølgelig også af, hvilke økonomiske vilkår der er. Der er ikke nogen tvivl om, at det er dyrere at tage på et ophold i USA frem for et tilsvarende ophold i Europa gennem Nordplus eller Erasmus. Udover dyrere rejse er der udgifter til visum og forsikringer, og bolig og transport er også to store udgiftsposter.

Derfor har det også været af stor betydning, at vi har haft mulighed for at søge tilskud til de studerende gennem DK-USA programmet. Uden det tror jeg ikke, vi ville være i stand til at få nær så mange afsted, og derfor håber vi selvfølgelig også, at samarbejdsaftalen mellem Undervisningsministeriet i Danmark og USA bliver forlænget, når den udløber næste år”, slutter Jytte Mansfeld.