Den stræbsomme ø

Af Lars Peter Nitschke, Klostermarksskolen, Ålborg og Bent Gangelhof, Nyborg Friskole.

Du ser det allerede ved indflyvningen. Kilometervis af knejsende stål, glas og beton. Som gribende hænder mod himlen. Sammen udgør bygningsværkerne den imponerende skyline, der årligt modtager øens 10 millioner turister og gæster. Den arkitektoniske konstruktion udtrykker den samme stræben efter det ypperste, som, vi senere skulle opleve, også er omdrejningspunktet for landets skolesystem.

Seneste udvidelse i verdensklassearkitekturen er en 20.000 m2 betonplatform med færgefacon, der i 240 meters højde er lagt oven på tre skyskrabere ved havneindsejlingen, og som rummer verdens største casino, et vandland og en park med palmer og græsplæner!

Et smittende engagement for at yde det allerbedste

En konstant og dedikeret stræben efter kvalitet er det indtryk, der står mest klart i erindringen efter mødet med en række skoleledere i Singapore på Danmarks Privatskoleforenings tur til det 700 km2 store ø-samfund og dets omkring 5 millioner indbyggere. De gennemgående ord i skoleledernes beskrivelse af deres skoler og lærere var: ”excellence, devotion, character, expectation og quality”.

Besøget varede i en uge og var arrangeret i samarbejde med Ministry of Education (MOE). På turen havde vi (en dansk delegation på 20 skoleledere), ud over mange skolebesøg, også møder i ministeriet og på det universitetet, hvor lærere uddannes.

En national strategi for udvikling og kvalitet

Ministry of Education (MOE) har i samarbejde med læreruddannelsen på National Institute of Education (NIE) iværksat et systematisk program, der skal sikre målrettet udvikling og høje ambitioner i alle led i skolesystemet. For elever, lærere og ledere.

Eleverne skal udfolde deres evner til det allerbedste i den daglige undervisning, men naturligvis mest åbenbart i forbindelse med den afsluttende prøve efter seks års undervisning i primary school. En prøve, hvor resultatet bliver afgørende for muligheden for optagelse på det rette niveau i secondary school.
Secondary schools er i deres 4-5 årige forløb ligesom de efterfølgende 2-3 år på highschool organiseret, så eleverne altid har mulighed for ved en ekstra indsats at ”rykke op” til et højere niveau i et eller flere fag, og evt. afkorte vejen til optagelse på universitet.

Elevernes indsats bliver igennem hele skoleforløbet desuden præmieret med forskellige ”awards”, der under stor bevågenhed tildeles både for den faglige indsats og for elevens sociale engagement i omgangen med kammerater og lærere.

Lærerne skal yde deres allerbedste, altid være i gang med udvikling af deres pædagogiske potentiale og faglige uddannelse som foreskrevet i en individuel lærerplan, som er udarbejdet i samråd med skolens ledelse og ”staff developer”.

Til gengæld giver fremskridt og resultater kontant udbytte i form af en årlig lønbonus (på 10-12% af en årsløn), som tager udgangspunkt i bl.a. den ”karakter” på en femtrins skala (A-E), som alle lærere modtager i slutningen af skoleåret.

Forventningen om udvikling er understøttet af adgang til 100 timers årlig efteruddannelse til alle lærere inden for én af tre karriereveje, som læreren kan vælge: et ledelsesspor, et faglærerspor og et pædagogisk (superlærer-) spor.

Lederne, skoleledere og faggruppeledere, er i obligatorisk uddannelse og supervision, og de bliver årligt evalueret af et panel af repræsentanter fra MOE, NIE og en superintendant, som er den nærmeste overordnede for skoleledelsen på 7-10 skoler.

Skolernes ledelse udvælges, uddannes og placeres af MOE, og lederkarrieren rummer således adgang til avancement, idet alle skoleledere bliver omplaceret med højst syv års interval på en af de godt 300 skoler, som MOE´s skolevæsen består af.

Fra udviklingsland til moderne vækstsamfund

Det er denne stræben efter det bedste, som har udviklet Singapores skolesystem til dets høje status, såvel i renommé og som attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere som i elevernes resultater i diverse internationale elevtests.

Og det ér attraktivt og højstatus at være lærer i Singapore. Lønnen er på akademikerniveau, og lærere rekrutteres blandt de bedste 30% afgangselever fra universiterne, og kun 20 % af ansøgerne optages på den 1-årige læreruddannelse på NIE, som almindeligvis er en pædagogisk overbygning til en universitetsuddannelse i de fag, som den studerende senere skal undervise i.

De tænker også selv!

Vores skandinaviske skepsis over for test og ranking og bekymring ved et så resultatorienteret skolesystem, fik vi rig lejlighed til at lufte i samtaler med de afdelings- og skoleledere, som vi mødte i vores uge i Singapore.

Naturligvis nuanceres billedet. Her kendes også til fagligt svage elever, pressede lærere og kritiske forældre. Skolen rummer en stor portion af ”caretaking”, omsorg og støtte til den enkelte i form af AKT-lærere, forældrerådgivning, supervisionsgrupper for lærere osv.

Et tema for Singapores skolesystem er den holistiske undervisning, tværfaglig projektorientering, og her var de meget nysgerrige, fordi de forestiller sig, at de kan lære noget af os.

Vi oplevede, såvel i de formelle som de uformelle samtaler, en gruppe skoleledere med et meget nuanceret syn på deres undervisning. De havde en åben og ærlig erkendelse af de faktiske forhold, som de selv reflekterer kritisk over, langt mere end det normalt kommer til udtryk i omtalen af det verdensberømte skolesystem.

Det gennemgående træk var dog en meget smittende stolthed og begejstring parret med skyhøje ambitioner – såvel hvad angår deres land og deres elever som deres egen karriere i skoleverdenen.