Der mangler inklusion i europæiske læreruddannelser

TO UGERS BENHÅRDT ARBEJDE med pædagogiske drøftelser og skolefilosofiske sammenligninger fra morgen til aften. Det var, hvad der i oktober sidste år ventede de 30 lærerstuderende fra syv europæiske lande, der tog til Letland for at deltage i et ”Erasmus intensive program” om inklusion i uddannelserne.

Formålet var at udvikle læremidler, der skal bruges til at give stærke og svage børn færdigheder til at klare sig i de demokratiske samfund, de skal vokse op og blive medborgere i. Det håber både de lærerstuderende og deres undervisere i hvert fald på.

En af underviserne er tidligere højskoleforstander, museumsdirektør og nu lektor ved UC Lillebælt Jørgen Skaastrup. Han er også én af hovedkræfterne bag den fynske aktie i projektet, som de ambitiøse partnere har navngivet ”Teachwise”. For ham er demokrati, rummelighed og dannelse nemlig tre sider af samme hjertesag, som går ud på at tilføre de europæiske læreruddannelser et inkluderende perspektiv.

Vi er ikke så gode, som vi tror

Ifølge Undervisningsministeriets seneste opgørelse gennemfører lige over 84 % af en årgang en ungdomsuddannelse og 46 % en videregående. Er lærerne ikke relativt gode til at sikre uddannelse til alle herhjemme i Danmark?

- Jo. Vi har en uddannelsestradition, der bygger på både at lære eleverne færdigheder og virke alment dannende. Det sidste er vigtigt, for der er altså bred enighed i det danske samfund om, at folkeskolen som udgangspunkt har et ansvar for at få alle med. Den danske læreruddannelse opfordrer de studerende til at reflektere over formålet med uddannelse og skolens rolle, sådan er det ikke alle steder.

- I et land som fx Litauen, ser man anderledes på lærerens opgaver. Der skal skolen nemlig blot tilbyde undervisningen, men den har ikke ansvar for elevens dannelse til samfundsborger. Lærerstudiet fokuserer derfor på metodik, og i samfundet stuver man dem, der er anderledes, fordi de har fx et fysisk eller mentalt handicap, af vejen. Dannelsesidealet gør altså en stor forskel.

7 europæiske læreruddannelser udbyder det fælles studieforløb om inklusion. Det sker med tilskud fra Erasmus-programmet.

Et kvantespring fra integrering til inklusion

Hvorfor er det så nødvendigt med mere inklusion i den danske læreruddannelse; deltager UC Lillebælt i Teachwise for at lære de andre, hvordan det skal gøres?

- I Danmark er vi meget dygtige til at integrere elever med særlige behov, men vi er ikke nær så skrappe til at inkludere dem, og der er et kvantespring i mellem de to ting. Den typiske danske model er at oprette særlige klasser, hvor de svage elever bliver undervist for sig, og så blande dem socialt med de andre i frikvartererne.

- Inklusion er noget andet, det indebærer, at man underviser alle elever samlet – næsten uanset deres individuelle forskelligheder og særlige behov. Det er en skolefilosofi, som de praktiserer i Finland. Der mener man, at skolen så at sige skal bøje sig mod eleven, snarere end omvendt, og det mener jeg faktisk, alle kan lære af.

Fokus på de svages styrker

Den danske praksis med at undervise de svageste separat er vel et forsøg på at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer. Indebærer inklusion ikke en risiko for at sænke niveauet for de andre?

- Jo, det er en risiko. Men den må vi imødegå ved at dels at udstyre de lærerstuderende med flere pædagogiske redskaber og dels give skolerne de ressourcer, der skal til for at bringe de svageste elevers styrker frem i lyset.

- Lad mig give bare et eksempel på et inkluderende læremiddel: I Teachwise har en gruppe af de lærerstuderende lavet et undervisningsforløb om fodbold. I deres klasse er der nemlig en handicappet dreng, som ikke har store muligheder for at være med i frikvarteret. Til gengæld er han ekspert i Manchester United, og ved at give klassen et fælles projekt, hvor han kan bidrage, bliver han pludselig fodboldeksperten – selvom han jo ret beset ikke selv kan spille.

Inklusion handler ifølge Jørgen Skaastrup bl.a. om at skabe et undervisningsmiljø, hvor de svage elever kan bruge deres styrker.

Tosprogede løsninger

De europæiske lande har en fælles udfordring i form af integration og fastholdelse af tosprogede elever i uddannelsessystemet. Kan Teachwise pege på løsninger i den forbindelse?

- Når det handler om tosprogede, er det i hvert fald ikke nok, at læreren beder eleverne fortælle om deres forskellige kulturbaggrunde og så lader dem sammenligne ligheder og forskelle. Eleverne skal tilføres en meget mere gennemgribende forståelse af, at alle mennesker oplever og bedømmer hinanden gennem forskellige kulturelle optikker.

Eller konflikter og dårligt arbejdsmiljø
Men det er jo ikke alle lærerstuderende, der har mulighed for at deltage i Teachwise, hvad bliver konsekvensen, hvis ikke alle læreruddannelser får et inklusionsperspektiv?

- Konsekvenserne er, frygter jeg, i bedste fald, at lærerne får et halvdårligt arbejdsmiljø med mange konflikter med elever og deres forældre. Og i værste fald, at skolesystemet klemmer, stigmatiserer og udstøder dem med særlige behov. Det er vi som samfund og som lærere nødt til at reagere imod. For det er et problem i både humanistisk og demokratisk, når børn og unge der er anderledes behov end den, de såkaldte normale elever udskilles som anderledes.

Jørgen Skaastrup fortæller mere om Teachwise og inklusion i læreruddannelsen på konferencen ”Livslang læring for alle? Nationale udfordringer og internationale løsninger” den 28. oktober 2010.